Læs også:

Close
aarhus bolig lejligheder (Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)

NEWS: Aarhus har landets højeste andel forældrekøb

Nyheder  | 

Aarhus har landets højeste andel forældrekøb · 18 unge forskertalenter får bevilling til forskerophold i internationale elitemiljøer · Budweiser dropper Super Bowl · Pas på sms fra corona svindlere · Dagens billede: En legende er død

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Aarhus har landets højeste andel forældrekøb

Hver ottende ejerlejlighed i Aarhus Kommune er et forældrekøb. Det er en større andel end i nogen anden kommune, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Cevea og Aarhus Universitet.

Forældrekøb har længe været populært i Jyllands største by, men fænomenet har været på fremmarch siden 2000. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Cevea og Aarhus Universitet. Analysen er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Cirka 3.700 ejerlejligheder bliver således benyttet som forældrekøb i Smilets By i dag. Det svarer til 12,6 procent af alle ejerlejligheder i Aarhus Kommune. I 2000 drejede det sig om 2.100 ejerlejligheder.

– Vi ved, at ejere af forældrekøbere typisk er blandt de mest velhavende. Det betyder, at det er dem med velhavende forældre, der bliver førstevælgere til boligerne i Aarhus tæt på Åen og Universitetsparken, udtaler Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

På trods af en stigning i antallet af forældrekøbslejligheder i Aarhus, fylder forældrekøbene ikke mere i den samlede boligmasse end tidligere. Alligevel kan tendensen betyde, at priserne presses op, da forældrekøberne er blandt de rigeste danskere.

– De mange forældrekøb kan være med til at presse priserne op, fordi det typisk er de top 10 rigeste, der laver forældrekøb. Så selvom man faktisk har været god til at bygge nye boliger i Aarhus Kommune, så boligmassen er fulgt med den stigende efterspørgsel på forældrekøbslejligheder, udfordrer forældrekøbene boligmarkedet, siger Lars Andersen.

–Det er særligt en udfordring for mange førstegangskøbere, der ikke kan være med og bliver nødt til at rykke ud af byen, som så bliver mere og mere for de velhavendes børn, slutter Lars Andersen.

aarhus bolig lejligheder (Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)
aarhus bolig lejligheder (Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)

Læs også: Klar til at flytte hjemmefra – mød tre piger er flyttet hjemmefra

18 unge forskertalenter får bevilling til forskerophold i internationale elitemiljøer

Med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i rygsækken rejser 18 unge forskertalenter til nogle af verdens førende universiteter for at fordybe sig i deres forskning. Opholdet varer op til to år og har til formål at booste de unge talenters forskerkarrierer i internationale elitemiljøer.

Danmarks Frie Forskningsfond har bevilliget 26 millioner kroner til 18 internationale postdoc-stipendier med originale ideer, der skal styrke dansk forskning gennem øget internationalt samarbejde. Bevillingerne er uddelt på tværs af forskningsområder til forskere, som har opnået en ph.d.-grad på en dansk uddannelsesinstitution. Bestyrelsesformand Lone Gram uddyber om de internationale postdocs:

– Ved at rejse ud i verden får de her unge talenter afprøvet og optimeret deres spirende idéer – og vi ved, at når de kommer hjem igen, er de ved at sprænges af ny viden og inspiration fra de internationale elitemiljøer, de har været i – og på den måde styrker vi både dansk forskning og den enkelte forsker.

Fem af de 18 bevillingsmodtagere bliver tilknyttet amerikanske uddannelsesinstitutioner. Blandt disse er David Ricardo Quiroga Martinez fra institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet, som skal tilbringe to år på University of California, Berkeley. Her vil han dykke ned i menneskers musikalske fantasi og undersøge de mekanismer, der gør, at vi er i stand til at huske og mentalt manipulere med sekvenser af musikstykker.

Formålet med projektet er at fremme viden inden for hukommelse og lytning, samt vores afkodning af lydbilleder. En større viden på disse områder vil kunne gavne patienter med kommunikationshandicap, som fx hjerneskader eller Alzheimers.

I alt skal 12 bevillingsmodtagere opholde sig på europæiske universiteter, hvoraf to skal forske på Oxford University. Derudover rejser et enkelt forskertalent til Australien. Forskernes rejser er naturligvis betinget af, at verden åbner sig op efter COVID-19. Projekterne ér bevilget, og fonden bestræber sig på at give udsættelser, indtil rejserne kan gennemføres.

Se den fulde liste her.

verdenskort lande (Foto: DFF)
18 unge forskningstalenter har fået bevilling. (Foto: DFF)

Læs også: Vi vil helst donere penge til forskning i sygdomme udsatte danske børn

Budweiser dropper Super Bowl

Normalt er Budweiser en af de helt store sponsorer under Super Bowl. Men i år har de valgt anderledes. Virksomheden har netop meddelt, at de i stedet vil bruge markedsføringspengene på at understøtte information og udbredelsen af COVID-19-vaccinen. Det er første gang i 37 år, at det amerikanske firma ikke er at finde som sponsor af Super Bowl.

Læs også: Fun facts om Joe Biden

Pas på sms fra corona svindlere

Kriminelle, der bruger corona som undskyld for at snyde folk, har sendt falske sms i omløb, der udgiver sig for at være fra sundhedsmyndighederne. Beskederne omhandler angiveligt testsvar på covid-19 prøver eller indkaldelse til vaccination. Men pas på, der er tale om et bedrag, hvor svindlerne forsøger at franarre intetanende borgere personlige oplysninger til brug for økonomisk kriminalitet.

– Det er helt afgørende, at man aldrig afgiver personlige oplysninger til nogen, og det gælder i særdeleshed NemID-oplysninger, der kan give adgang til at tømme bankkonti, siger afdelingschef i Fraud, Sydbank, Malene Morsing.

Modtagerne af de falske SMS’er bliver med et klik ledt til en side, hvor de opfordres til at logge ind med NemID og password. Derefter aktiveres telefonens kamera og man bliver nu bedt om at tage et billede af sit nøglekort. Nu har sms-svindlerne de oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre forskellige former for misbrug og økonomisk kriminalitet, fx overføre store beløb fra din bankkonto.

– De netkriminelle er særdeles dygtige. Vi formoder, at der står en større udenlandsk organisation bag, som på kynisk vis benytter sig af angsten for pandemien til at lokke oplysninger ud af folk, som de under normale omstændigheder ikke vil afgive, fortsætter Malene Morsing.

Hun beder derfor kunderne om at være ekstra opmærksomme på sms og lade være med at klikke.

– Det er vigtigt at tænke sig om, inden man klikker på links i sms. Har man den mindste mistanke, er det bedst at slette beskeden. Hverken Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut eller Sundhed.dk vil sende en sms med et link direkte til en login-side, forklarer hun.

Svar på corona-test sker altid via e-Boks, sundhed.dk, coronaprøver.dk, via egen læge eller brev. Er prøven positiv – altså, har man COVID-19-virus i kroppen – vil man desuden blive ringet op af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Indkaldelse til corona-vaccination sker altid via e-Boks, et fysisk brev i postkassen eller via egen læge. Det er vigtigt, at understrege, at man aldrig må afgive NemID eller personlige oplysninger til nogen, forklarer Malene Morsing.

– Ingen myndigheder, bank eller andre seriøse aktører vil afkræve disse oplysninger på opfordring i en sms, e-mail eller på anden vis, fx i telefonen. Hvis man kommer ud for det, er det et sikkert tegn på svindel, og man bør med det samme slette mail/sms eller afbryde samtalen, slutter afdelingschefen i Fraud, Sydbank.

Hvordan skal du forholde dig hvis du modtager sms’en:

  • Tryk ikke på linket
  • Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata
  • Slet sms’en
  • Har du allerede opgivet dine personlige data, skal du hurtigst muligt kontakte banken og sørge for at få spærret den/de konti eller det/de betalingskort, du har afgivet oplysninger om.

Opfordring:

Installer app’en Digitalt Selvforsvar på din telefon. Den giver dig daglige opdateringer på nye svindelnumre, som du kan blive udsat for.

coronavindel sms (Foto: Sydbank)
Pas på med coronavindel, advarer Sydbank … (Foto: Sydbank)

Læs også: Hårdeste dom givet for coronasvindel

Dagens billede: En legende er død

· Mere fra samme kategori ·