Læs også:

Close
jul juletræ julehygge (Foto: Unsplash)

NEWS: Julen nærmer sig, men langtfra alle har et sted at fejre den

Nyheder  | 

Julen nærmer sig, men langtfra alle har et sted at fejre den · COVID-19: Derfor skal du som nær kontakt testes to gange · Dit humør har betydning for dit immunforsvar · Google donerer luftmålebil til Aarhus Universitet · Dagens video: Vulkan i udbrud i Indonesien

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Julen nærmer sig, men langtfra alle har et sted at fejre den

Røde Kors-Julevenner bringer mennesker sammen i julen for at sikre, at så få som muligt skal sidde ufrivilligt alene juleaften. I år kan behovet være særligt stort, da en lang række fællesjulearrangementer er aflyst som følge af COVID-19.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og rundt omkring i de danske stuer pyntes op og gøres klar til en hyggelig december med familien. Det er desværre bare ikke alle, der har nogen at fejre jul med. I 2017 viste en undersøgelse udarbejdet af Voxmeter for Røde Kors, at 13.000 danskere sad ufrivilligt alene juleaften. For at mindske tallet har Røde Kors siden 2012 haft Julevenner – i 2019 stødte Boblberg til som samarbejdspartner. I Julevenner åbner værter, der har plads og hjerterum, deres hjem for gæster, der mangler et sted at fejre jul. Værter og gæster kan tilmelde sig som juleven på www.julevenner.dk. Her kan de selv finde gæster og værter at fejre jul med, men det er også muligt at få Røde Kors til at hjælpe.

I 2019 var der over 1.300 danskere, der holdt jul sammen gennem Julevenner. Om COVID-19-situationen resulterer i færre eller flere tilmeldinger end sidste år er svært at spå om:

– Som med det meste andet i år er det svært at forudsige det helt store. Det, vi kan sige og ved, er, at de større fællesjulearrangementer er blevet aflyst i år, og at vi med Julevenner har et alternativ til de større arrangementer, som deltagerne – og alle andre – kan benytte sig af. Vi vil rigtig gerne forsøge at hjælpe så mange som muligt med at finde et sted at holde jul i Julevenner, forklarer sektionsleder i Røde Kors, Lise Lind.

– Hvis alle familier bare en jul, var villige til at åbne deres hjem juleaften, ville der ikke være nogen, der sad ufrivilligt alene hjemme juleaften. Så simpelt er det jo faktisk. Sådan siger ejendomsleder i AKB, Søren Lillevang. Han har sammen med familien flere gange tidligere været julevært, og i år er de klar igen.

– Nu har vi prøvet at være værter tre gange tidligere, og alle vores gæster har været søde og rare. Jeg er ikke nervøs for hvem, der træder ind ad døren. Vi har ikke haft nogle dårlige oplevelser, og så føler jeg mig sikker på, at de, der tilmelder sig, gør det, fordi de har et ønske om en hyggelig aften, præcis som vi selv har, fortsætter Søren.

Julevenner er for alle – det er for dem uden eller med begrænset netværk, det er for dem, der ønsker at være noget for andre, for dem, der på grund af COVID-19 ikke kan fejre jul, som de plejer og for dem, som blot ønsker at holde en anderledes jul. Fællesnævneren for Julevenner er et ønske om fællesskab på denne særlige dag, hvor det kan være særligt tungt at sidde ufrivilligt alene.

Tilmelding til Julevenner sker på www.julevenner.dk. Har man brug for hjælp til tilmelding, kan man ringe til Røde Kors alle hverdage i tidsrummet 10-14 på 35 29 96 60.

jul juletræ julehygge (Foto: Unsplash)
jul juletræ julehygge (Foto: Unsplash)

Læs også: Her er julefilmene og serierne vi skal se til jul

Læs også: Ensomhed: Spot en ældre ensom og gør noget

COVID-19: Derfor skal du som nær kontakt testes to gange

En nær kontakts test nummer to kan have afgørende betydning for, at smittekæderne brydes effektivt. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer alle nære kontakter til COVID-19-smittede til at følge retningslinjerne og lade sig teste både på 4. og 6. dagen for kontakt med en smittet person.

Har du været i nær kontakt med en COVID-19-smittet, er du selv i risiko for at være blevet smittet. Derfor er det vigtigt, at du som nær kontakt går i selvisolation og bliver testet – sådan er du med til at bryde smittekæderne.

Men hvorfor er det vigtigt, at du testes både4. dagen for kontakten med en smittet og igen på 6. dagen?

Derfor er test 2 vigtig: For at sikre, at du som nær kontakt ikke er smittet og kommer til at bære smitten videre, er det er vigtigt, at du får taget to tests.

– For de fleste personer, udvikler virusset sig sådan, at det kan ses i en test allerede på 4. dagen. Men der er også personer, hvor vi skal hen på 6. dagen før, at der er virus nok til, at det kan ses i en test. Derfor er det vigtigt, at alle nære kontakter, der testes negativ i første test, også tager test nummer to. Så får vi nemlig så mange smittede nære kontakter med i smitteopsporingen som muligt, forklarer overlæge Lena Graversen, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

– Vi ser, at nogle nære kontakter springer testen på 6. dagen over, når de har fået et negativt svar på den første test. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer derfor alle nære kontakter til at følge retningslinjen og lade sig teste 2 gange, slutter Lena Graversen.

Fakta:

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig som nær kontakt, så se mere information på denne side om nære kontakter.

Sundhedsstyrelsen opdaterede 24. november retningslinjen for Opsporing og håndtering af nære kontakter. Retningslinjen indeholder blandt andet en justeret definition af, hvornår man er nær kontakt.

Tester man som nær kontakt negativ på 4. dagen, behøver man ikke forblive i isolation. Sundhedsstyrelsen understreger dog, at det er ekstra vigtigt at være opmærksom på afstand og hygiejne i perioden mellem 1. og 2. test.

corona (Foto: Unsplash)
Styrelsen for patientsikkerhed forklarer ovenfor, hvorfor man skal du testes to gange … (Foto: Unsplash)

Læs også: Fakta om COVID-19 når du er ved at gå i panik

Dit humør har betydning for dit immunforsvar

Vinterhalvåret er godt i gang og byder på både færre dagtimer med sol og mere kulde. Det går udover humøret, der har indflydelse på dit immunforsvar. De kolde vintermåneder er over os, og bakterier og vira igen er på spil. Det sætter immunforsvaret under pres. Men ifølge Charlotte Bech, der er praktiserende læge og direktør hos Charlotte Bech Læge og Sundhed, skal vi ikke kun tænke på de traditionelle sundhedsfaktorer for at hjælpe immunforsvaret.

– Selvfølgelig gør faktorer som god søvn, sund kost og motion en forskel for immunforsvaret, men flere glemmer vigtigheden af et sundt sind. Psyken har en stor betydning for vores velbefindende og især immunforsvaret i vinterperioden, forklarer Charlotte Bech.

Det er naturligt i vinterperioden, at vores humør daler en anelse, men det må ikke tage overhånd – eller i værste fald udvikle sig til en vinterdepression. Så er det nemlig, at det kan gå udover dit immunforsvar, forsætter Charlotte Bech, der henviser til psykoneuroimmunologisk forskning.

– Psykoneuroimmunologi forbinder de psykiske og emotionelle reaktioner i hjernen med vores immunforsvar. Her har man fundet ud af, at vores hjerne styrer immunforsvaret gennem det autonome og sensoriske nervesystem. Mange års forskning har vist, at personer med depression eller angst har større sandsynlighed for et nedsat immunforsvar, hvilket lader bakterier og viras bide sig fast nemmere. Normalt er det psyken, der har en indvirkning på maven, men tilfældet gør sig faktisk også gældende den anden vej. Derfor er det især vigtigt at sørge for gode forhold i tarmene, hvis man vil tage hånd om sit mentale helbred, mener Charlotte Bech.

– Tarmflora er en faktor, der overraskende er med til at ændre psyken. Det viser et studie på stressede studerende, der blev tildelt psykobiotika, der er en bestemt type probiotika, som er levende mikroorganismer, der har effekt på floraen i tarmen og derned psyken. Resultatet for de studerende blev et lavere niveau af stresshormonet kortisol og en forhøjning af det neurologiske lykkestof serotonin. Det er en form for tre-trins-raket med tarmen, psyken og immunforsvaret. En sund tarmflora danner grundlag for et sundere immunforsvar, forklarer hun.

Den væsentlige forbindelse mellem tarmen, psyken og immunforsvaret gør, at mange bør fokusere på et sundt tarmsystem. Flere studier har i den forbindelse vist, at aloe vera har en positiv effekt på tarmsystemet. Jesper Hummeluhr er grundlægger af virksomheden AVIVIR, der laver produkter med aloe vera, man finder på apoteket, i Matas og helsekostbutikker. Han bekræfter, at aloe vera har egenskaber, som er velegnet til de kolde vinterperioder.

– Da jeg første gang importerede aloe vera for 30 år siden, kendte jeg til mange af plantens gode egenskaber. Siden er det kommet frem i studier, at aloe vera afbalancerer immunforsvaret. Gelen fra planten indeholder bioaktive komponenter, som hjælper det naturlige forsvar mod mikroorganismer, slutter Jesper Hummeluhr.

kvinde glad pige briller (Foto: Unsplash)
Humøret har indflydelse på immumforsvaret. Et sundt tarmsystem påvirker vores humør, der overraskende har betydning for vores immunforsvar, som kæmper ekstra meget i de kolde vintermåneder. (Foto: Unsplash)

Læs også: Lav en vitaminrig power-smoothie

Google donerer luftmålebil til Aarhus Universitet

En Google-bil med avanceret måleudstyr giver nu forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi mulighed for at lave avancerede forsøg med mobile målinger af luftkvalitet.

Google, Utrecht Universitet og Københavns Kommune har sammen med blandt andet Aarhus Universitet indsamlet detaljeret viden om luftkvaliteten i København ved hjælp af en ombygget Street View-bil. Det er sket via det såkaldte Air View-projekt. Aarhus Universitet har serviceret instrumenterne i løbet af projektet.

Med måleudstyr for over en halv million kroner i bagagerummet har bilen de seneste to år gade for gade kørt København tynd for at indsamle data om luftforureningen i hele byen. Denne nye viden skal omsættes til et kort til borgerne – og give politikere ny viden at handle på.

Målingerne i København er afsluttet, og Aarhus Universitet har nu overtaget bilen. Det avancerede måleudstyr for forskerne fra Google og Utrecht Universitet. Med nøglerne til bilen får forskerne en ny mobil platform til brug for forskningen omkring luftforurening og de helbredsskadelige effekter af luftforureningen.

– Vi vil nu være i stand til at understøtte vores forskning og rådgivning med mobile målinger. En af de ting, bilen skal bruges til, er forskning om den individuelle eksponering, som man udsættes for i den daglige færden i vores byer. Bilen skal også bruges til dokumentation af den positive effekt, der kan opnås ved valg af grønne ruter gennem byen og test af de nye, billigere sensorer til måling af luftforurening. Så det er en bil, vi er særligt glade for forklarer seniorforsker Thomas Ellermann fra Institut for Miljøvidenskab.

Hos Google ser kommunikationschef Jesper Vangkilde, frem til, at Aarhus Universitet overtager bilen.

– Luftforurening er et alvorligt problem, som fører til alt for mange for tidlige dødsfald. Derfor har Air View-bilen udført et vigtigt stykke arbejde med at kortlægge forureningen og skabe ny viden, som politikere og byplanlæggere efterfølgende kan handle på. Vi er glade for, at den også kan gøre gavn andre steder end København, og Aarhus Universitet er de helt rigtige til at bygge videre på projektet, slutter Jesper Vangkilde.

google aarhus universitet luftkvalitet (Foto: Ritzau PR)
Google forærer Aarhus Universitet luftmålebil. Google Street View bilen har målt luftkvaliteten i Købehavn i forbindelse med Air View-projektet. Fremover vil den køre rundt i Danmark uden kameratårn, men stadig spækket med avanceret måleudstyr. Og der vil stå Aarhus Universitet på den. Google har nemlig foræret den til universitetet. (Foto: Christian Radil, WEcreate)

Læs også: Aalborg Universitet leverer verdens bedste bæredygtige undervisning

Dagens video: Vulkan i udbrud i Indonesien – mange er evakueret

· Mere fra samme kategori ·