Læs også:

Close
pynt, jul, film, hygge (Unsplash)

Her er julefilmene og serierne, vi glæder os til at se i år

Underholdning  | 

Der er ikke længe til, at julen atter står for døren, og hvad er mere hyggeligt end at samles med venner og familie om en god film eller serie. Netflix er allerede nu klar med nye juletitler, der helt sikkert får dig i julestemning

‘It’s Beginning to Look a Lot Like Christmas’ ja, det kan vist ikke vare længe og allerede i slutningen af oktober, kan du begynde at få dit julefix. Netflix lancerer nemlig både film og serier, som giver dig et godt grin, hygge med hele familien, og dem der får dig til at drømme dig væk i en juleromancer.

Så find en stor skål pebernødder frem og varm gløgg, og så er du altså klar til både at binge de nye julehistorier, og så er der også gjort plads til nogle comeback klassikere.

Holidate

En rigtig romantisk juleklassiker. Sloane (Emma Roberts) og Jackson (Luke Bracey) hader juledagene. De ender altid det samme sted: Single, siddende ved børnebordet – eller fanget på en akavet date. Men da de to mødes en helt ekstraordinært dårlig jul, indgår de en aftale om at være hinandens ‘holidate’ ved alle festlige anledninger det kommende år.

Med enighed om at de slet ikke er romantisk interesserede i hinanden, udgør de det perfekte par. Men som året med de mange absurde festligheder er ved at være forbi, finder Sloane og Jackson imidlertid ud af, at glæden ved at dele alt det, de hader, måske kan vise sig at være noget, de mod forventning ender med at elske.

Filmen har premiere på Netflix den 28. oktober

julefilm, holidate (Foto: PR)
Holidate med Emma Roberts og Sloane Reed. (Foto: Steve Dietl/NETFLIX)

The Princess Switch: Switched Again

Jubi, der kommer en to’er af den søde og sjove julefilm fra sidste år med Vanessa Hudgens i hovedrollerne. Da hertuginde Margaret uventet arver tronen til Montenaro og går ind i en hård tid med kæresten Kevin, er det op til hendes dobbeltgænger, prinsesse Stacy af Belgravia, at få stjerneparret til at finde sammen igen …

Men deres kærlighed kompliceres, da en flot, royal, ung mand, der er opsat på at stjæle Margarets hjerte, pludselig dukker op. Og tilføj så lige den uventede ankomst af Margarets uhyrligt festglade kusine Fiona, en tredje lookalike, der har sine egne ambitioner – og så har du opskriften på tredobbelt jule-trouble! Vi glæder os allerede, og indtil da kan du stadig streame etteren.

Filmen får premiere på Netflix den 19. november.

film, jul, princess who switched (Foto:
Endnu flere dobbeltgængere dukker op i toeren. (Foto: Mark Mainz/NETFLIX © 2020)

Operation Christmas Drop

Julen er tiden, hvor vi glæder hinanden og gør nogle gode gerninger. Det er er også lagt op til i denne julefilm, men valget mellem at hjælpe andre eller at være hos sin familie, kan være svært …

I jagten på en forfremmelse fravælger kongresmedhjælperen Erica Miller familiejulen for at rejse over Stillehavet på chefens ordrer. Da hun lander på flyvevåbnets base ved vandet, støder hun ind i sin guide, kaptajn Andrew Jantz, der udmærket er klar over, at Ericas opgave består i at finde gode grunde til at lukke ned for anlæggets økonomiske støtte.

Kaptajnens kæledyrsprojekt ‘Operation: Christmas Drop’ – der er en oprigtig, flere årtier gammel tradition, hvor gaver og varer bliver leveret med faldskærm til beboerne på de fjerntliggende naboøer – har fået lovgiverne til at overveje, om hans enhed mon har for meget energi i overskud. På trods af deres umiddelbart modstridende holdninger bløder Erica op, da hun på egen krop oplever den stærke fællesskabsånd i Andrews adopterede hjem.

Filmen får premiere på Netflix den 5. november.

julefilm, christmas drop (Foto:)
Forfremmelse eller juletid med familien – hvad skal man vælge? (Foto: Ricardo Hubbs//NETFLIX © 2020)

Home For Christmas: Sæson 2

Netop som julen står for døren, vender denne skønne norske serie tilbage med en ny sæson i december. Vi elskede den her norske serie sidste år og slugte den på et øjeblik, og heldigvis får vi fortsættelsen i år.

I første sæson mødte vi 30-årige Johanne, der er single, men konstant møder kommentarer til hendes singlestatus, og samfundets forventninger. Derfor indleder hun en 24-dages jagt på en partner, der skal med hjem til jul. Så det endelig kan blive den perfekte familiejul.

Vi kan næsten ikke vente med at se opfølgeren, for sæson 1 sluttede med noget af en cliff-hanger.

Serien får premiere til december på Netflix.

julehus, jul, film (Foto: Unsplash)
Hvilke udfordringer møder Johanne mon i sæson 2 af ‘Hjem til jul’? (Foto: Unsplash)

The Christmas Chronicles: Part Two

Familiekomedien, The Christmas Chronicles’ havde premiere i 2018. Det er to år siden, at søskendeparret Kate (Darby Camp) og Teddy Pierce (Judah Lewis) reddede julen, og meget har ændret sig siden da. Kate, der nu er en kynisk teenager, tilbringer modvilligt julen i Cancun sammen med sin mors nye kæreste og hans søn Jack (Jahzir Bruno).

Uvillig til at acceptere den nye familiekonstellation, beslutter Kate sig for at løbe væk hjemmefra. Men da en mystisk, magisk ballademager ved navn Belsnickel truer med at ødelægge Nordpolen og gøre en ende på julen for altid, trækkes Kate og Jack helt uventet ind i et nyt eventyr med Julemanden (Kurt Russell).

The Christmas Chronicles er et actionfyldt eventyr for hele familien, fyldt med humor, varme og julestemning selvfølgelig.

Får premiere på Netflix den 25. november.

julefilm, klassiker, christimas chronicles
E actionfyldt eventyr for hele familien er klar allerede i slutningen af november. (Foto: PR)

Dolly Partons Christmas on the Square

Så er der lagt op til festlig stemning og musik i stuen, når Dolly Parton folder sig ud i denne julefilm, hvor hun har skrevet 14 sange.

En rig og modbydelig kvinde, Regina Fuller, vender hjem til sin lille hjemby efter sin fars død for at smide alle ud og sælge jorden til en, der udvikler storcentre – lige før jul. Efter at have lyttet til historier fortalt af de lokale indbyggere, genfundet kontakten til en gammel flamme og taget imod vejledning fra en ægte engel. Begynder Regina dog så småt at skifte mening. Dette er historien om familie, kærlighed, og hvordan julestemningen i en lille by kan optø selv de koldeste hjerter. Så det atter kan blive jul.

Tilgængelig på Netflix den 22. november.

dolly parton, christmas on the square
Dolly Parton er klar med en julefilm, der byder på musik og sang. (Foto: COURTESY OF NETFLIX © 2020)

Holiday Home Makeover with Mr. Christmas

Dette er en rigtig julehistorie – og så er den virkelig. Benjamin Bradley, bedre kendt som Mr. Christmas, er en veteran inden for boligindretning og er (på en sund måde) fuldstændig besat af julen. For Mr. Christmas handler julen om at fejre kærligheden, livet, familien og venner gennem betydningsfulde traditioner.

I den nye Netflix-serie Holiday Home Makeover with Mr. Christmas tager Bradley dig med på en tur bag kulisserne, når han gør bedst mulig brug af sin design-ekspertise og enorme samling af julepynt. Udstyret med lys, guirlander og englehår nok til at dække hele Nordpolen arbejder han og teamet i døgndrift for at bringe julestemning til familier og samfund, der fortjener en hjemme-makeover op til den gladeste tid på året.

Mr. Christmas inviterer seere med til at sparke julesæsonen i gang og blive inspireret til at tage deres egen julepyntning og traditioner til det næste niveau – vi glæder os til at blive inspireret af Mr. Christmas i ægte amerikansk julestil.

Serien får premiere den 18. november på Netflix.

dokumentar, jul, pynt
Få tips og tricks til julepyntningen med selveste Mr. Christmas. (Foto: Courtesy of Netflix/©NETFLIX 2020)

Jingle Jangle: A Christmas Journey

Er en helt igennem frisk og livlig familieferiebegivenhed, et musical-eventyr og en visuel forestilling, der vil ses mange år ud i fremtiden. Filmen foregår i den strålende og pulserende by Cobbleton, hvor vi følger den legendariske legetøjsmager Jeronicus Jangle, hvis fantasifulde opfindelser sprudler af legesyge og krøllede tanker.

Men da hans betroede lærling stjæler hans mest værdifulde værk, er det op til hans ligeså smarte og opfindsomme barnebarn – og en længe glemt opfindelse – at hele gamle sår og atter vække magien til live. Filmen har sange med fra John Legend og optræden fra Usher. Filmen minder os om styrken ved familiesammenhold og mulighedernes kraft.

Filmen får premiere den 13. november.

jingle jangle, julefilm
Musik, familie og sammenhold er i fokus i denne familie julefilm. (Foto: Gareth Gatrell/NETFLIX)

 

Læs også: 

DIY: 7 nemme måder at julepynte på

jul postkasse konfekt (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·