Læs også:

Close
skilt, pil, tegn (Foto: Unsplash)

#Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Hvad er nudging?

Mit liv  | 

Når vi bevæger os rundt i samfundet, bliver vi, ofte ubevidst men dog hele tiden, påvirket af det vi ser og hører omkring os. Vi får faktisk meget hjælp af skilte, tegn og tekst til at bevæge os rundt og gøre tingene “rigtigt”. Det fænomen kaldes nudging

Der er tegn, der hjælper os hen til skraldespanden, skilte der viser, at vi skal holde afstand, og tekst der fortæller os, hvad vi skal gøre i forskellige situationer. Men alt dette går under betegnelsen nudging. Et begreb der i sin simpleste forstand kan forklares som “Et kærligt puf i den rigtige retning”. Du får hjælp til at gøre det rigtige i en given situation, når du bliver ‘nudget’. Nudging kan siges at handle om, at mennesker træffer de rigtige beslutninger, som både er godt for dem selv og samfundet.

tegn, skilt, one way (Foto: Unsplash)
Skiltene viser dig vej. (Foto: Unsplash)

Hvad er nudging?

Nudging er et engelsk udtryk, som vi har taget til os. Direkte oversat betyder nudge at puffe. Man kan derfor overføre det til betydningen at ‘puffe til nogen’ aka lede dem i en bestemt retning. Der findes mange teoretiske betydninger af fænomenet, men det kan også forklares meget enkelt.

Nudging handler om, at få folk til at ændre deres adfærd. Der er lavet meget forskning omkring, hvorfor det er så svært nogle gange at få folk til at træde ud af deres vante vaner og rutiner og gøre noget andet. Nudging kan både handle om, at få folk til at dyrke mere motion og spisere sundere, men også om at få folk til at køre langsommere, dreje en modsat vej fordi vejen er spærret eller sætte deres stole på plads efter time.

Det kan derfor både beskrive nogle meget store samfunds- og kulturmæssige ændringer eller nogle mere simple adfærdsændringer, som måske kun er aktuelle for en kort periode.

nudging, fodspor, vej, skraldespand (Foto: Sprogpsykologisk undervisningsmateriale)

Fodaftrykkene viser dig vej til skraldespanden. (Foto: Sprogpsykologisk undervisningsmateriale).

Vi mennesker har grundlæggende et ønske om gerne at ville gøre det rigtigt. Vi har gode intentioner og vil gerne følge de råd og den vejledning, der er. Men det kan være svært i hverdagen at leve op til det ønske. For eksempel at få smidt skraldet i skraldespanden. Du kender sikkert fodaftrykkene i asfalten, der viser hen til en skraldespand – det er nudging. Et puf i den rigtige retning til at få smidt skraldet ud. Se et eksempel i videoen på hvordan humor er blevet inkorporeret til at nudge.

Teori om nudging

Nudging udspringer af teorien om adfærdspsykologi, det handler blandt andet om måden, vi mennesker opfører os på i en forskellige situationer. Vi tager mange beslutninger i løbet af en dag uden at tænke over det.

Bliv i næste uge klogere på
Hvorfor vi gerne vil opretholde en facade.

Vi kan simpelthen ikke tænke over alt, hvad vi gør hele tiden, derfor kan nudging teori hjælpe os med at træffe beslutninger. Nudging får os for eksempel til at tage trapperne i stedet for rulletrappen. Det kan få os til at spise sundere ved at indrette supermarkederne på en bestemt måde, så vi kommer forbi grøntsagerne først, og det kan få os til at lade være med at tage salt på maden ved ikke at have det stående på bordene.

Det er sjovt at pisse på fluen

Et meget velkendt og typisk brugt nudging eksempel er fluen i pissoiret. Det viser sig nemlig, at hvis man klister et mærke med en flue i pissoiret, der hvor man gerne vil have manden til at ramme, så er der optil 80 procent mindre spild ved siden af – altså mindre griseri med urin rundt om kummen. Det har stor betydning for lugtgener og ikke mindst rengøringspersonalet, der skal gøre rent. Man kan diskutere, om det er en smule fjollet og barnligt, men ikke desto mindre er det et simpelt trick, der på sigt kan ændre en adfærd, så fluen ikke er nødvendig.

kumme, flue, nudging (Foto: Fra sprogpsykologisk undervisningsmateriale)
Fluen i kummen viser hvor du skal tisse. (Foto: Sprogpsykologisk undervisningsmateriale)

Mindre tallerkener – mindre mad

Et andet interessant eksempel er i kantiner på arbejdspladser. Hvis du arbejder et sted, hvor der bliver serveret mad i en kantine, er du mere eller mindre “tvunget” til at spise, hvad der er. Vi bruger mange timer på arbejdspladsen og spiser mange måltider der. Det kan have stor indvirkning på folks sundhed og vægt, hvad der bliver serveret – da det for nogle kan være svært at “styre” sig. Derfor er der blevet lavet undersøgelser, hvor man har forsøgt at reducere folks madindtag ved at sætte mindre tallerkner frem.

Bliv i næste uge klogere på
Hvad vil det sige at være frontstage og backstage?

Man kan selvfølgelig gå op og tage mad to gange med den lille tallerken eller fylde den til randen, men det viser sig, at vi har tendens til at spise op – altså til tallerken er tom. I manges tilfælde betød det, at de kun tog en portion mad, spiste den op men gik ikke flere gange.

Med dette simple trick forbliver mulighederne de samme, men rammerne er blevet ændret. Nogle steder bliver der også lagt frugt og grønt frem i stedet for slik og søde sager – alt sammen nudge eksempler, som vi er mere eller mindre bevidste om, vi bliver udsat for.

smørrebrød, mad (Foto: Unsplash)
Størrelsen på tallerken kan have betydning for, hvor meget mad vi tager. (Foto: Unsplash)

Nudging – et opgør med det traditionelle

Den oprindelige definition af begrebet nudging blev udviklet af Cass Sunstein og Richard Thaler. Sidenhen er der kommet flere definitioner og nye beskrivelser til. Nudging er mere end bare en informationskampagne og branding, da det især er adfærd og psykologi, der er i fokus. Det tager tid at opnå viden om folks adfærd, det tager tid at undersøge dem, og det tager tid at ændre dem.

Bliv i næste uge klogere på
Hvordan bruger vi humor i sproget til at skabe kemi med andre?

Nudging laver et opgør med det traditionelle, hvor man bare udspørger folk. Det kan være svært at spørge folk: “Hvorfor tisser du på brættet”, eller “Hvorfor smider du ikke skraldet i skraldespanden?”. Derfor er nudging en måde at eksperimentere med tilgange til adfærdsændringer, og se hvad der egentlig virker i virkeligheden.

stop, skilt, nudging (Foto: Unsplash)
Skiltet der får os alle til at stoppe op og finde ud af, hvad vi ikke må. (Foto: Unsplash)

Design omgivelserne og hjælp mennesker

Nudging handler i høj grad om at hjælpe andre mennesker ved at designe omgivelserne på en bestemt måde, der gør det nemt at træffe valg.

Forskellen på nudging og “tvang” er egentlig simpel. I stedet for at skrive et skilt, hvor der står: Du må ikke smide affald her. Så sæt flere skraldespande op og lav fodspor i asfalten. I stedet for at kun at råde til at spise sundere og mindre, server i stedet mad på mindre tallerkner. I stedet for at sige hold afstand og sprit af, lav da skilte der indikerer, hvor man skal stå og sæt håndsprit op. I stedet for kun at skrive sæt farten ned, lav bump på vejen, der automatisk, får bilister til at sænke farten.

Der findes mange flere eksempler og sjove videoer om nudging, men du kan bare gå ud af døren, ned i din kantine eller hen i et supermarked – så bliver du allerede udsat for meget nudging.

good vibes, skilt (Foto: Unsplash)
Der er vist ingen tvivl om, hvad hensigten med dette skilt er. (Foto: Unsplash)

Kilde: Undervisningsmateriale fra Sprogpsykologi og nudging.nu 

 

Næste uges tema er: #Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Identitet og selvfremstilling 

 

Læs også:

#Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Hvad er det med alle de der ord?

letters, bogstaver (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·