Læs også:

Close
letters, bogstaver (Foto: Unsplash)

#Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Hvad er det med alle de der ord?

Mit liv  | 

Hver dag bruger vi vores sprog til at tale sammen, til at kommunikere og formidle viden til hinanden. Vi bruger mange udtryk og talemåder, når vi snakker sammen, som vi måske ikke tænker over, hvad egentlig betyder, eller hvor de stammer fra. I denne uge kan du blive klogere på dette, når vi finder ud af, hvad det er med alle de der ord

Vi skal blandt andet kigge på sjove talemåder og sproglige udtryk. Vi skal også kigge på metaforer, som vi ofte benytter i sproget, når vi skal beskrive noget, der er svært at udtrykke. I sprogpsykologi undersøger vi sproget fra alle leder og kanter, og formidling er også en stor del af uddannelsen.

Vi benytter nemlig særlige udtryk, ordsprog og metaforer, når vi skal formidle noget, der er svært til andre, men også bare i vores daglige kommunikation har vi i vores kultur og sprog en masse udtryk, som vi underforstået godt ved, hvad betyder. Og det er på trods af, at udtrykket eller metaforen måske slet ikke har noget at gøre, med det man snakker om.

skrive, efter, byen, snakke, ring, mobil, samtale, ungdom(Foto:Unsplash)
Vi taler sammen, ringer, skriver, snakker, komunikerer hele tiden. (Foto:Unsplash)

Ordsprog og talemåder

Ordsprog og talemåder benytter vi både, når vi taler sammen, men også når vi skriver. Man kan diskutere, om det er en smule gammeldags i det moderne samfund at bruge ordsprog i sin tale og på skrift, men ikke desto mindre hænger de stadig ved og er nogle gange den bedste måde at forklare en ting på.

Vi ser dem stadig både i aviser, taler, daglig tale, i TV, nyheder, opgaver og så videre. Ordsprog findes i de fleste af verdens sprog, og der eksisterer også variationer af det samme ordsprog på flere forskellige sprog. Talemåder og ordsprog er ofte ret indgroet i vores tale, at vi nogle gange ikke siger dem fuldt ud. For eksempel udtrykket ‘Først til mølle’, er en forkortelse af talemåden ‘Den der kommer først til mølle, får først malet’, men siges ofte kun i den forkortede udgave. Talemåderne er også så indgroet i vores sprog, at vi ofte ikke ved, hvor det stammer fra, og hvad historien bag er.

Det kan være svært helt at definere, hvad et ordsprog er, men det defineres blandt andet som en ‘Fast sproglig vending der kort sammenfatter en erfaring eller en leveregel, ofte i billedlig form’ i Den Danske Ordbog.

bogstaver, letters (Foto: Unsplash)
Nogle ord bliver til ordsprog. (Foto: Unsplash)

Hvor kommer ordsprogene fra

De er bare blevet en del af vores sprog, uden vi helt ved hvorfor. De fleste ordsprog er gamle og eksisteret i mange år, så det kan være svært nogle gange helt at præcisere, hvor de kommer fra. Årsagen til at de gamle ordsprog og talemåder stadig eksisterer i dag, er ofte fordi de udtrykker nogle generelle forhold, der gør sig gældende til alle tider og under alle omstændigheder.

Nogle talemåder stammer fra det mere religiøse, andre fra bondesamfundet og naturfolk og nogle tager mere form af at være læresætninger.

Bliv i næste uge klogere på
Hvordan hænger sprogpsykologi og nudging sammen?

Læresætningerne kan eksempelvis være ‘Den gamle skal man ære, den unge skal man lære’. Fra bondesamfundet og naturfolk stammer udtrykker ‘Når katten er ude, danser musene på bordet’. Fra det religiøse samfund kender vi blandt andet ‘Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin’.

Historien bag ‘Goddag mand økseskaft’

Denne talemåde bruges, når vi vil påpege at en samtale er forvirrende, skør, nonsens, fordi de talende taler forbi hinanden. Talemåden stammer fra en længere anekdote fra 1770’erne, der handlede om en døv mand, som skulle skære et nyt skaft til en økse.

Historien går ud på at en næsten døv skipper en dag kravlede op i et træ for at skære en gren af. Han ser to mænd komme mod ham, men han var ikke så glad for at folk skulle lægge mærke til at han var døv. Han tænkte, de sikkert ville spørge ham, hvad han lavede. Han ville derfor starte med at svare: ‘økseskaft. Så spørger de nok, hvor lang en gren han skulle bruge. Til det ville han svare: ‘op til denne her knast’. Derefter ville de spørge, om de måtte låne hans båd. Og han ville svare: ‘hun er læk’. Så ville de spørge, om de måtte låne hans heste, og han ville svare: ‘de er med føl begge to’. Til sidst ville de spørge om vej til byen, tænkte han, og han ville svare: ‘oppe mellem de to piletræer’.

spørgsmålstegn (Foto: Unsplash)
Hvor stammer de fra – alle talemåderne og ordsprogene? (Foto: Unsplash)

Hvordan gik det så?

Nu var de to mænd et par unge karle, der havde hørt, at færgemanden havde sådan et par kønne døtre, og det var dem de var kommet for at besøge.

‘Goddag mand’, sagde de.
‘Økseskaft’, sagde manden.
‘Gid det sad i din hals’, sagde den ene af karlene.
‘Op til denne her knast’, svarede manden.
‘Er din kone hjemme?’, spurgte den anden.
‘Nej, hun er læk’, sagde manden.
‘Hvordan har dine døtre det?’, råbte de så.
‘De er med føl begge to’, svarede manden.
‘Åh gid du var hængt’, råbte de to karle.
‘Oppe mellem de to piletræer’, sagde færgemanden og pegede.

På baggrund af denne historie bruger vi altså, den talemåde i dag, når vi taler forbi og misforstår hinanden.

hello, hallo Foto: Unplash)
Et simpelt hej kan pludselig skabe forvirring og misforståelse. (Foto: Unplash)

Hvad er metaforer, og hvordan bruger vi dem?

En metafor er et sproglig billede, hvor nogle karakteristika ved et objekt overføres til et andet objekt, trods det de to ting ikke er relateret. Vi benytter metaforer både i vores tale- og skriftsprog til for eksempel at forklare svære ting, beskrive årsager, æstetik og i forbindelse med humor.

Hvor tit har man ikke sagt: ‘Jeg er hundesulten’. Her sammenholder fortælleren sin egen sult med et almen accepteret karakteristika ved hunde, at de ofte er meget sultne, spiser hurtigt og hele tiden kan spise.

Der findes mange forskellige underkategorier indenfor metaforer. For eksempel en udvidet metafor, hvor flere karakteristika er indblandet. Et klassisk eksempel er: ‘Kvinder og mænd er som toiletter. Enten er de optagede, eller også er de fulde af lort’. Her anvendes to kendetegn ved et toilet til at beskrive det modsatte køn.

Bliv i næste uge klogere på
Hvad betyder tegnene på gaden?

Man kan også benytte en blandet metafor, hvor der bruges flere sproglige billeder, der ikke har en sammenhæng, men som bruges i samme sætning. Eksempelvis: ‘Politikeren tog tyren ved hornene og spillede over midtbanen’. Her bliver et landbrugsudtryk og boldudtryk brugt til at beskrive initiativ til samarbejde mellem højre- og venstrefløjen.

læs, bogstaver, letters (Foto: Unsplash)
Læs mere om ordsprog og metaforer og bliv klogere. (Foto: Unsplash)

Metaforer – er gode til forklaring

Der findes også en implicit metafor. Her fremgår det ikke præcist, hvad man hentyder til, men det vil typisk være klart i sammenhængen. ‘Luk låget’ henviser til munden, men det fremgår ikke.

Vi bruger nærmest metaforer hele tiden i vores sprog, fordi det gør det nemmere at tale sammen og forstå hinanden. Vi kan rigtig godt lide at tale i billeder, for så kan vi bedre forestille os, hvad den anden taler om.

Metaforer er også rigtig gode, når vi taler med børn, fordi de har en god forestillingsevne, og vi kan forklare noget, der kan være svært på en nemmere måde. Prøv at tænk over det du bruger selv metaforer hver dag, hvis din lærer skal forklare noget indviklet i undervisningen, vil de typisk også gøre det nemmere med metaforer, og du støder helt sikkert på det, når du læser og ser tv.

veninder, snak, grin (Foto: Unsplash)
Selv i en snak med dine veninder bruger du ordsprog og metaforer. (Foto: Unsplash)

Kilder: sproget.dk og  wikipedia.dk

 

Næste uges tema er – #Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Hvad er nudging?

 

Læs også: 

#Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Hvad er relationskompetence?

leder, fælleskab (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·