Læs også:

Close
cafe. restaurant (Foto: Unsplash)

NEWS: Ny aftale sikrer hjælp til barer, restauranter og caféer

Nyheder  | 

Ny aftale sikrer hjælp til barer, restauranter og caféer · BRØL: Her kan du opleve kronhjorte i brunst · ‘Gadens Børn’ åbner luksus genbrugsbutik · Christopher og Cille skal være forældre · 8 grupper skal være med til at genstarte dansk eksport · Dagens billede: Japansk kunstner laver toastkunst

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ny aftale sikrer hjælp til barer, restauranter og caféer

Regeringen har sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Alternativet lavet en aftale, der sikrer kompensation til de dele af dansk erhvervsliv, der har fået indskrænket åbningstiden til klokken 22.00 på grund af smitteudviklingen med coronavirus. Oplyser Erhvervsministeriet.

Derfor har regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Alternativet netop aftalt at kompensere blandt andet barer, restauranter og caféer mv., der lider under de delvise forbud mod at holde åbent.

Aftalen indebærer blandet andet:

Kompensation for faste omkostninger til barer, caféer, restauranter mv., som har fået indskrænket deres åbningstider, og som følge af det har haft en omsætningsnedgang på mindst 35 procent. Kompensation til selvstændige ejere af barer, caféer, restauranter mv., som lider et omsætningstab på mindst 30 procent, som følge af de indskrænkede åbningstider. Der kommer også kompensation til underleverandører, et særligt fokus på helt små virksomheder og 100 millioner kroner til yderligere økonomisk hjælp til branchen.

Kompensationen kan udvides til andre brancher, hvis de på samme måde bliver ramt af lignende restriktioner i den kommende tid. Kompensationen gælder i første omgang til den 31. oktober 2020, men der er mulighed for at forlænge året ud.

Aftalen virker med tilbagevirkende kraft fra den 19. august 2020, hvor den første regionale nedlukning af barer, caféer og restauranter fandt sted. Kompensationen gælder dermed også de tidligere regionale nedlukninger i blandt andet Odense og Aarhus.

cafe. restaurant (Foto: Unsplash)
Caféer, restauranter og barer skal lukke klokken 22.00 landet over. (Foto: Unsplash)

Læs også: Inspiration til underholdning fra sofaen under corona

BRØL: Her kan du opleve kronhjorte i brunst

Det er paringstid for kronhjortene, og det giver mulighed for at tage ud i naturen og høre de høje brunst. Skriver Tv2 Lorry.

Kronhjorten er Danmarks største landlevende pattedyr og i slutningen af september brøler de dybe og kraftfulde brøl, der kan høres flere kilometer væk. Brølet skal tiltrække hunnerne og samtidigt skræmme eventuelle rivaler væk.

Et af de bedste steder at opleve og høre de brunstige brøl er i Jægersborg Dyrehave i Kongens Lyngby. Her kan man også af og til høre den specielle lyd af gevirer, der støder sammen, hvis kampen om hunnernes gunst fører til direkte kontakt mellem hjortene.

Hunnerne er kun i brunst et enkelt døgn, og derfor sørger hannerne for at parre sig mange gange i løbet af det ene døgn. Det er dog en akt, der tærer hårdt på kræfterne og reserverne, for brunsthjorten kan tabe sig op mod 15-20 kg i brunstperioden. Efter parringen går hinderne drægtige i omkring otte måneder, inden de føder de nye kronkalve omkring maj/juni måned året efter.

Hvis du skal ud i naturen og opleve dette parringsritual, er det bedst omkring solopgang og solnedgang. Det er vigtigt at bevæge sig roligt og holde afstand til dyrene.

kronhjort, brunst (Foto: Unsplash)
Et parringsbrøl fra en flot kronhjort. (Foto: Unsplash)

Læs også: Sexlivet skal ikke bruges som argument for kejsersnit

‘Gadens Børn’ åbner luksus genbrugsbutik

Lørdag den 3. oktober åbner hjælpeorganisationen ‘Gadens Børn’ deres første luksus genbrugsbutik i Danmark.  Åbningen finder sted ved en reception klokken 11.00 på Guldborgvej 39 på Frederiksberg i København. Al salg går ubeskåret til organisationens arbejde for gadebørn i Indien. Organisationens tre ambassadører, Ole Henriksen, Rikke Hertz og Kamilla Byriel fra Lollys Laundry, vil være tilstede sammen med stifteren Pia Lindel-Qwist.

Al arbejdskraft i den nye genbrugsbutik er frivillig, og lokalerne er sammen med interiør doneret af sponsorer, der støtter ‘Gadens Børns’ arbejde i Indien. Her sikrer ‘Gadens Børn’, at de mest udsatte gadebørn kan komme i skole, få en seng, mad og eventuel lægehjælp. De helt basale nødvendigheder for at kunne opleve en mere tryg barndom.

Stifter Pia Lindell Qwist, ser meget frem til åbningen:

– Covid-19 har jo desværre sat en midlertidig stopper for udviklingen af vores 12 projekter i Kolkata, blandt andet fordi, vi ikke kan være der fysisk i samme omfang. Derfor besluttede vi at bruge vores frivillige arbejdskraft herhjemme til at åbne en luksus genbrugsbutik og dermed samle flere midler ind. Opbakningen til den idé har været fantastisk.

Butikken hedder ‘Luksus Second Hand by Gadens Børn’, og den vil byde på lækre genbrugsfund med et stort udvalg af designertøj, børnetøj, sko, tasker, smykker og interiør m.v.

Ved åbningen den 3. oktober klokken 11.00 byder Gadens Børn på goodiebags til de første på den røde løber. Åbningsreceptionen vil blive afholdt under hensyntagen til Sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer.

clothes, recycle (Foto: Unsplash)
Luksus genbrug skal støtte børn i Indien. (Foto: Unsplash)

Læs også: Når loppefund og genbrug bliver mere end en hobby 

Christopher og Cille skal være forældre

Musiker Christopher og hans modelkone Cecilie Haugaard afslørede i weekenden, at de venter sig en lille pige til foråret med denne søde og sjove video.

Læs også: Kvinder bruger biler og musik til at fikse humøret 

8 grupper skal være med til at genstarte dansk eksport

I august nedsatte regeringen otte genstartsgrupper, der skulle være med til at sætte fokus på, hvordan dansk eksport kunne blive understøttet bedst muligt gennem corona-krisen. I denne måned har grupperne afleveret deres anbefalinger til tiltagene. Der har især været fokus på international markedsføring, digitalisering og mulighederne for erhvervsrejser.

De otte nedsatte grupper er repræsenseret med en talsmand fra forskellige virksomheder. De otte grupper er indenfor Produktionsvirksomheder og grøn teknologi(Aalborg Portland), Det Blå Danmark(Mærsk), Mode og tekstil(Roccamore), Turisme og oplevelsesøkonomi(Tivoli), Luftfart(SAS), Life science og biotek(Novo Nordisk), Fødevaresektoren(Danish Crown) og Små og mellemstore virksomheder(CKJ Steel).

Alle otte genstartsteams har peget på ekstraordinære udfordringer for dansk erhvervsliv og eksport som følge af faldende international efterspørgsel og rejserestriktioner. Og alle har understreget behovet for et fortsat fokus på infrastruktur og logistik til at understøtte eksporten i form af for ekspempel flyforbindelser, lufthavne og andre transportmuligheder.

Flere genstartsteamene har også peget på nye muligheder, der er opstået i kølvandet på krisen. Grønne og digitale løsninger og integrerede sundhedsløsninger spås gode chancer for eksportvækst. Men skal potentialet udnyttes, er der behov for en styrket indsats.

Udenrigsminister Jeppe Kofod er glad for tiltagene:

– Dansk eksport står i en historisk krise. Og det skal vi rette op på. Derfor er jeg glad for at erhvervslederne nu kommer med deres anbefalinger. Nu skal vi se nærmere på deres anbefalinger og finde ud af, hvilke initiativer, vi kan sætte i gang.

Der er afsat 485 millioner kroner til arbejdet med at genstarte dansk eksport. Eventuelle initiativer inden for denne ramme skal forhandles politisk med partierne bag aftalen.

fly (Foto: Unsplash)
Luftfart er meget udfordret under corona-krisen. (Foto: Unsplash)

Læs også: Flere vil hellere aflyse deres rejse end gå i karantæne

Dagens billede: Japansk kunstner laver toastkunst

· Mere fra samme kategori ·