Læs også:

Close
mundbind rejse kuffert pige ferie (Foto: PR)

NEWS: De fleste europæiske turister vil hellere aflyse deres ferie end at gå i karantæne

Nyheder  | 

De fleste europæiske turister vil hellere aflyse deres ferie end at gå i karantæne · Coop og Dyreværnet i fælles indsats for dyrene · Masser af mundbind til Aarhus · En digital modeuge er skudt i gang · Alle Dirty Dancing fans kan glæde sig · Dagens billede: Jennifer Lopez bærer både maske og cykler

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

De fleste europæiske turister vil hellere aflyse deres ferie end at gå i karantæne

Europæiske turister vil frem for alt undgå at skulle i karantæne i forbindelse med deres rejse – og særligt danskere og svenskere er varsomme med ferieplanlægningen.

Mens størstedelen af europæiske turister ville aflyse deres ferieplaner, hvis de skulle i karantæne ved hjemkomsten (65-84%), er det endnu mindre tiltalende for europæerne at skulle i karantæne ved ankomsten til deres feriedestination. Ni ud af ti rejsende i Storbritannien, Tyskland, Danmark og Sverige (89-93%) ville enten muligvis eller helt sikkert aflyse deres planer, hvis de skulle i karantæne ved ankomsten, mens dette gælder 76% af franskmændene.

Resultaterne er baseret på den del af befolkningen i hvert land, som plejer at rejse udenlands – det vil sige dem, som rejseindustrien ville betragte som deres kundebase.

De fleste europæere ville desuden aflyse deres ferieplaner, hvis regeringen frarådede rejser til et bestemt land – også selvom der ikke var tale om et direkte forbud. Otte ud af ti rejsende i Danmark, Sverige og Storbritannien ville aflyse, hvis regeringen frarådede det (80-85%), ligesom næsten tre fjerdedele i Tyskland (74%) og 70% i Frankrig ville aflyse.

Europæerne er mindst bekymrede for at skulle bære mundbind på offentlige steder som butikker og hoteller ved deres destination, men dette ville alligevel afholde over halvdelen af turister fra Danmark (61%), Sverige (65%) og Tyskland (51%) fra at rejse, mens dette gælder fire ud af 10 briter (43%) og en fjerdedel af franskmænd.

Generelt viser undersøgelsen, at franske turister er mindst tilbøjelige til at aflyse deres ferieplaner, mens danskere og svenskere er mest tilbøjelige til at aflyse.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på interview med repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGovs panel i perioden 13.-23. juli 2020. Heraf 1.658 i Storbritannien, 2031 i Tyskland, 1.001 i Frankrig, 1.011 i Danmark og 1.016 i Sverige.

mundbind rejse kuffert pige ferie (Foto: PR)
Den europæiske rejseindustri har været tydeligt mærket af skiftende restriktioner og forbud under COVID-19. Den nyeste YouGov Eurotrack-undersøgelse giver et indblik i, hvordan restriktionerne har haft indflydelse på folks ferieplaner i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Danmark og Sverige. (Foto: PR)

Læs også: 8 ting du kan lave i hjemme-karantæne

Coop og Dyreværnet i fælles indsats for dyrene

Salget af ny produktserie i onlinebutikken Coop.dk Shopping skal hjælpe udsatte og herreløse dyr, der har brug for behandling og omsorg.

Coop og Dyreværnet er gået sammen om at producere en fælles produktlinje. For hver solgte produkt donerer Coop 10 kroner til Dyreværnets trængende dyr. I første omgang lanceres otte produkter til hunde i form af legetøj, kurve, snore og halsbånd.

Produkterne forhandles via Coop.dk Shopping, hvor en ny online ”butik” er åbnet med produkter til hunde og katte, fortæller direktør i Coop.dk Shopping, Peter Gram.

– Jeg mener Coop.dk Shopping bliver styrket af et strategisk samarbejde med Dyreværnet, og jeg tror på at produkterne fra Dyreværnet bliver en succes”, forklarer Peter Gram.

Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr blev stiftet den 11. marts 1898 med det formål at redde herreløse og hjemløse hunde fra mishandling og aflivning. Dyreværnet modtager året rundt dyr fra private, dyreværnssager samt herreløse dyr. Derudover driver Dyreværnet en landsdækkende udrykningstjeneste, samt to nonprofit mobile dyreklinikker, Frynseklinikken, som hjælper udsatte borgeres kæledyr, fortæller direktør i Dyreværnet, Rikke Christensen-Lee.

– Pengene, der kommer ind fra salg af produkterne skal sendes direkte tilbage til dyrene. De fleste af Dyreværnets dyr kommer fra dårlige kår, og mange har ventet længe på både behandling og operationer. Pengene skal derfor benyttes til dyrlægehjælp til dyrene. Det er nemlig Dyreværnets største omkostninger med udgifter for flere millioner kroner om året,” slutter Rikke Christensen Lee.

Coop og Dyreværnet håber på succes, så man i fremtiden kan udvide med endnu flere kvalitetsprodukter til danskernes kæledyr og dermed generere endnu flere støttekroner til udsatte dyr.

hund kæledyr golden retriever (Foto: Unsplash)
Gør noget godt for dit kæledyr og andre kæledyr der trænger til hjælp. (Foto: Unsplash)

Læs også: Danmark bliver foregangsland med ny dyrevelfærdslov

Masser af mundbind til Aarhus

Aarhus har endelig fået masser af mundbind, og søndag eftermiddag ankom de første forsyninger af i alt fem millioner mundbind fra det nationale lager til tre Matas-butikker i Aarhus. Fra igår mandag kan de også købes på apoteker og i øvrige Matas-butikker.

– Vi gør nu en samlet indsats for at komme manglen på mundbind til livs. I løbet af eftermiddagen kommer den første sending af de nye forsyninger på i alt fem millioner mund til salg, så der igen er mulighed for at alle kan føle sig tryg i trængslen og i den kollektive trafik i Aarhus, forklarer borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), i en pressemeddelelse udsendt søndag.

Også stribevis af mediehuse i Aarhus sender ansatte hjem efter stigende corona-tal, hvor hjemmearbejde, større afstand mellem medarbejdere og begrænsning af de udgående aktiviteter atter er blevet hverdag for flere virksomheder i Aarhus efter det stigende smittetal i byen.

Mundbindet, der skal dække næse og mund, samt række andre tiltag er indført for at dæmme op for den stigende coronasmitte i Aarhus. Kravet om mundbind i al offentlig transport i Aarhus gælder fra 11. august til 1. september.

 

Læs også: Sundhedsstyrelsen anbefaler mundbind i offentlig transport

En digital modeuge er skudt i gang

Under hashtagget #cphfw72h kan alle modeinteresserede følge med i denne ugns københavnske modeuge, som grundet corona er meget digital. Trods de senere års store succes – også i udlandet, har Copenhagen Fashion Week måtte tænke anderledes og kreativt, og de er således også den førte modeuge på verdensplan, der netop i disse dage afholder modeuge efter corona-lukningen i foråret i hele verden. Der er masser af spændende (primæt digitale) shows, interviews og events, der afholdes, når man i disse dage kan få indblik i SS21, og hvad der kan vente os af farver og designs.

fashion week program cfw (Foto: Screen dump)
Dette er udpluk af tirsdagens mange begivenheder. Gå ind på copenhagenfashionweek.com og se de mega mange shows og events, som du kan følge med i hjemmefra. (Foto: Screen dump)

Læs også: Copenhagen Fashion Week de mest spektakulære show fra foråret

Alle Dirty Dancing fans kan glæde sig

Det svirrer med rygter, og blandt andet CNN Entertainment har skrevet, at der nu 33 år efter originalen kom, nu kommer en to’er til den legendariske dansefilm Dirty Dancing. Så fik du heller aldrig nok af kultfilmen Dirty Dancing, så er der godt nyt at hente.

Direktøren for Lionsgate Film Jon Feltheimer ser frem til ‘Dirty Dancing’-opfølgeren og udtaler:

– Det vil blive lige præcis den slags romantiske, nostalgiske film, som fansene har ventet på. Lover han.

Det er dog ikke meget, der endnu er sluppet ud omkring handlingen og plottet i den nye film. Men det skulle være helt sikkert, at Jennifer Grey, der udødeliggjorde rollen som Frances “Baby” Houseman i den originale film, også skal spille med i to’eren. Hvem Grey skal spille overfor, er dog endnu usikkert. Men det bliver jo af naturlige årsager ikke Patrick Swayze. Grey skal desuden være ledende producent på filmen, der instrueres af Jonathan Levine.

Læs også: Love is in the air: De 16 bedste kyssescener

Dagens billede: Jennifer Lopez bærer både maske og cykler

 

· Mere fra samme kategori ·