Klumme: Jeg ser (ikke) kun asfalten
Kender du det … Man har så skide travlt, og man kigger ned – også for ikke at falde. Men man ser jo ikke noget. Ej heller alt det der sker omkring en. DET har jeg lavet om på nu
“Look up” er nærmest en bevægelse – har jeg fundet ud af. Men det vidste jeg ikke, da det en dag gik op for mig, at jeg havde så travlt med alt – også bare at komme videre. Videre til næste ting … Ja, jeg så nærmest kun mine sko og asfalten.
Kender du det, man ser ikke en skid … Jo man ser selvfølgelig, hvor man går – også for ikke at falde. Men man ser slet ikke alle de ting, der sker omkring en. Det er jeg igang med at lave om på. Eller det har jeg faktisk gjort et stykke tid. Men der er stadig lang vej. Så nej, nu ser jeg ikke kun asfalten – jeg kigger faktisk meget op – og ja, jeg stopper faktisk også meget mere op – og kigger – møder verden og menneskene omkring mig.
“Look up” for filen
Man har altid så travlt. Og selvom vi godt forstår og kender Søren Kierkegaards velkendte citat fra 1843 “Livet må leves forfra, men kan kun forstås bagfra”, så er det da pokkers ærgerligt. Og måske – det han jo sagde var, at man skal leve livet – gribe dagen – ikke planlægge … Men være tilstede i nuet. Og ja, vi bliver så pokkers meget klogere bagefter … Men det kan vi jo ikke gøre noget ved. Derfor er det også, at det gælder om at lære af det, og altså gribe “det”. Og DET gør man altså bedst, hvis man kigger op. Faktisk sådan i bogstaveligste forstand – KIG OP – kig på verden – mød den – vær tilstede …
Jeg vil gerne – men kan jeg?
Selvfølgelig skal man også kigge ned. Ikke mindst når man går steder, hvor man nemt kan vride om eller snuble. Men det ene udelukker ikke det andet.
Jeg ved ikke, om du så julefilmen ‘Last Christimas’, som rent faktisk sværmer om det her emne, hvor netop et af de centrale temaer i filmen er at ”kigge op”. Det handler om vigtigheden i at være åben og opmærksom på sine omgivelser – og om at give sig tid til at stoppe op og dufte roserne i den verden, vi lever i. DET er præcis, hvad jeg også har tænkt, at det også ligger i begrebet “kig op”, og sådan jeg netop har det. Du kan se mere om den her.
Og ja, jeg forsøger virkelig. Jeg synes, det har åbnet min horisont og indstilling til ting og verden – og for den sags skyld andre mennesker. Jeg har egentlig altid været god til at nyde de små ting i livet – se skønheden eller det positive i selv ligegyldige eller grimme ting.
Men som jeg også nogen gange tænker, når jeg ser andre mennesker, så har alle en historie – alle mennesker er unikke og har bag deres “facade” en historie – nogens mere spændende eller god end andres. Men alligevel. For det der er vores “bagage” er jo også med til at danne os og gøre os til den, vi er. Det ar, der måske løber ned ad kinden – var det fordi “han” var vildpasse? – eller “han” blev slået som barn eller måske bare et uheldigt øjeblik, hvor “han” ikke kiggede op fordi “hans” hoved var så fyldt med alt muligt andet …
Det gælder også mobiltelefonen
Et sted hvor man direkte kan overføre det med at kigge op er til mobiltelefonen. Vi har den på os hele tiden. Vi er på alle måder afhængige af den og dybt forbundet til den. Vi går og “krammer” den, selv når vi går. Vi går endda og snakker eller skriver, MENS vi går. Shit, når man skriver det her, så er det jo helt absurd. For læg den dog lidt væk – og kig op … Det skal jeg også selv lære.
Endnu vigtigere – når du er sammen med nogen, så kig op. KIG og vær til stede … Vær sammen med dem, du er sammen med, og glem mobilen. Om ikke andet så for en kort stund. Den distraherer og gør bare, at du halvdelen af tiden netop ikke kigger op og reelt ikke ser dem, du er sammen med, eller “mærker dem”. Det er jo absolut dumt og reelt også spild af god “venne-tid”.
Detaljen eller helheden
“It’s all in the details”. Åhhh ja. Men detaljerne danner også tilsammen helheden. Men nogle gange er det faktisk rigtig godt at kunne fordybe sig og se de små ting, hvis det store billede er for svært at kapere eller overskue. Eller når noget driller og fylder i vores hoved. Men for at kunne forstå det store billede eller helheden, så kræver det jo også, at vi er der – er til stede – lever livet – mærker livet – er i nuet.
Vi har (efter hvad jeg ved) kun et liv, så det er da bare om at leve det, og få det meste ud af det. Og ærligt, det får vi altså ikke ved at gå og kigge ned og bare være på vej til den næste ting eller videre til næste besked. Så er vi jo bare nogle sådan små hamstere, der bare lever i halvt blinde for næste portion mad og søvn. DUMT – som i mega dumt.
Når vi nu har så mange muligheder – ja rent faktisk uanede muligheder. Så er mit lille opråb og pip til alle jer der læser denne klumme: Kig op – “look up” – på verden – dine medmennesker … De små – og også de store ting er faktisk ret fede. Måske har du ikke engang set alle de muligheder og fine ting, der rent faktisk ligger der – LIGE foran dine fødder. Nå, nej så kigger du jo ned. Så lige lige foran din næsetip …
Læs også:
