Læs også:

Close
hveps, bi, wasp, bee, insekt

NEWS: Agressive asiatiske hvepse har kurs mod Danmark

Nyheder  | 

Agressive asiatiske hvepse har kurs mod Danmark · Thailandsk politi har dræbt soldat bag massedrab i indkøbscenter · Fokus på bælgfrugter ved fejring af FNs mærkedag ‘World Pulses Day’ · Viruskarantæne på krydstogtskib i Hongkong endelig ophævet · Dagens video: Det kan være svært at finde plads til sin nyvundne Oscar pris

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Agressive asiatiske hvepse har kurs mod Danmark

Aggressive, asiatiske hvepse bevæger sig op gennem Europa. En invasiv art, som første gang blev fundet i det sydlige Frankrig i 2005. Siden har den spredt sig op gennem Europa og er nu fundet i blandt andet Spanien, Portugal, Belgien, Holland og det sydlige England.

Der er da også en stor mulighed for, at vi kommer til at finde gedehamsen i danske natur indenfor få år. Det siger biolog Lars Brøndum fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.

– Det er en kombination af, at den asiatiske gedehams faktisk trives godt i Europa, hvor den spreder sig lystigt, og den globale opvarmning med stigende temperaturer, som gør, at gedehamsens grænse rykker længere mod nord, siger han.

– Den asiatiske gedehams er mere aggressiv end vores almindelige gedehamse, når den skal forsvare sig. Og det gør, at mennesker oftere kan blive udsat for angreb, siger biolog Lars Brøndum.

Asiastisk gedehams er kødædende og spiser andre insekter, og den har en forkærlighed for honningbier.

– Når en gedehams angriber en bikube, omringer honningbierne den og former en form for kugle. Her laver de nogle kraftige bevægelser med deres muskler, som udvikler en voldsom varme, som nærmest koger gedehamsen, siger Lars Brøndum.

Fordi den asiatiske gedehams ikke hører hjemme i den europæiske natur, har de europæiske honningbier ikke lært den teknik og er ret forsvarsløse mod gedehamsen. Det skriver DR.

hveps, bi, wasp, bee, insekt
Agressive hvepse er på vej mod Danmark (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Temperaturen stiger – her er de nye arter, der er kommet med varmen

Thailandsk politi har dræbt soldat bag massedrab i indkøbscenter

En thailandsk soldat er søndag morgen blevet dræbt af sikkerhedsstyrker efter at have skudt og dræbt 26 mennesker og såret yderligere 57 andre.

Tidligere søndag morgen kunne der høres skud og eksplosioner inde fra indkøbscenteret Terminal 21 i Nakhon Ratchasima, også kendt som Korat, der ligger cirka 260 kilometer nordøst for hovedstaden Bangkok.

Gerningsmanden havde forskanset sig i centeret siden lørdag eftermiddag. Og allerede samme eftermiddag lokal tid oplyste myndighederne i Thailand, at en soldat havde åbnet ild og dræbt mindst 20 mennesker. Lørdag aften stormede politi og soldater det pågældende indkøbscenter og hjalp hundredvis af personer med at flygte.

Politiet oplyser, at den 32-årige sergent Jakrapanth Thomma, der er blevet identificeret som gerningsmanden, tidligere på dagen havde skrevet på sin Facebook-profil, at ‘døden er uundgåelig for alle’. Han havde samtidig lagt et billede op af sig selv bevæbnet med et håndvåben.

Ifølge nyhedsbureauet dpa skød og dræbte Jakrapanth Thomma først sin øverstbefalende chef, før han stjal våben og et køretøj fra en militærbase. Under sin flugt skød og dræbte han flere mennesker, før han gik amok i indkøbscenteret. Den 32-årige sergent havde angiveligt haft en strid om penge med sin chef. Det skriver Jyllands Posten.

Læs også: NEWS: Mindst ni personer dræbt i nyt masseskyderi

Fokus på bælgfrugter ved fejring af FNs mærkedag ‘World Pulses Day’

I dag fejrer Dansk Vegetarisk Forening bælgfrugterne og deres fortræffeligheder i anledning af Bælgfrugternes Dag (World Pulses Day). Det sker i samarbejde med blandt andre Den Indiske Ambassade i Danmark. Der vil være arrangementer i Brøndby, Ringsted, Svendborg, Sønderborg og Aarhus med gratis mad og fokus på bælgfrugter som klimavenlig kilde til en varieret og næringsrig kost.

Dagen er en hyldest til bælgfrugterne og markeres over hele verden. I Danmark fejres den med fællesspisning, oplæg og inspiration til, hvordan vi kan integrere linser, kikærter og andre bælgfrugter i det danske hverdagskøkken. Flere steder slår lokale indiske restauranter dørene op og byder på lækkerier, og deltagerne får opskrifter med hjem, så de kan fremtrylle skønne indiske retter på egen hånd.

– Vi er meget glade for samarbejdet med Den Indiske Ambassade og de indiske restauranter, da vi her i Danmark har meget at lære af inderne om, hvordan man bruger bælgfrugter i den daglige madlavning, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

– Bælgfrugter er en god kilde til blandt andet protein, jern og kalcium. Desuden viser forskning fra Københavns Universitet, at de mætter bedre end kød. Og vi skal i Danmark spise cirka 20 gange så mange bælgfrugter, hvis vi skal nå klimamålene, siger Rune-Christoffer Dragsdahl. Det skriver Dansk Vegetarisk Forening.

frugter, grønt
I dag fejres den internationale Bælgfrugternes dag i hele landet.(Foto: Dansk Vegetarisk Forening)

Læs også: Vigtige kosttilskud til veganere

Viruskarantæne på krydstogtskib i Hongkong endelig ophævet

Tusindvis af passagerer, som har siddet i viruskarantæne på et krydstogtskib i Hongkong, har fået lov til at gå i land. Sundhedsmyndighederne i Hongkong oplyser, at alle de 1800 personer, som arbejder på skibet, er testet og meldt raske. Både de og passagererne har derfor fået lov til at gå i land.

Krydstogtskibet “World Dream” har ligget til kaj ved Kai Tak-terminalen i Hongkong siden onsdag. Der blev indført karantæne, efter at tre af skibets tidligere passagerer viste sig at være smittede med Wuhan-virusset.

Passagerer og besætning havde ventet, at de skulle blive om bord på “World Dream” frem til tirsdag. Men den officer, som ledede undersøgelserne af besætningen, Leung Yiu-hong, meddelte søndag, at alle “test er gennemført og afsluttet. De er alle negative”.

Der er bekræftet 89 nye dødsfald som følge af det smitsomme coronavirus i Kina. Dermed er i alt 811 personer døde af virusset i landet siden midten af december.Det oplyser de kinesiske sundhedsmyndigheder natten til søndag dansk tid. Coronavirusset har nu kostet flere mennesker livet i Kina, end sars gjorde 2002 til 2003. Dengang mistede 774 personer livet i landet. Der er samtidig bekræftet 2656 nye smittetilfælde i Kina, hvormed det samlede antal smittede stiger til 37.198. Det skriver Jyllands Posten.

Dagens video: Det kan være svært lige at vide, hvor man gør af sin nyvundne Oscar stautette

· Mere fra samme kategori ·