Læs også:

Close
fem 5 på stribe bøger bog (Foto: MY DAILY SPACE)

Fem på stribe: Boginspiration til dig

Kultur  | 

Der er noget ved bøger – noget magisk som jeg elsker … Bøger er gode for krop og sjæl og ikke mindst hjerne. Her får du lidt boginspiration til januar måneds læsning, for det skal der også være tid til i årets første måned

Jeg elsker bøger – bøger i alle afskygninger. Jeg kan bare ikke få nok. Vinteren er over os og er et perfekt tidspunkt at kaste sig over bøgerne – store som små – gamle som nye. Så er du klar til HYGGE – for hygge er for mig at læse en god bog. Jeg har fundet fem bøger, som måske kan give dig inspiration til at købe eller downloade en e-bog. Få en hyggelig, mørk og ikke mindst lang januar måned i godt selskab med en god bog eller gerne flere. Her er din boginspiration til de næste bogkøb.

fem 5 på stribe bøger bog (Foto: MY DAILY SPACE)
Er du klar til ny boginspiration? (Foto: MY DAILY SPACE)

1. Den, mange kvinder burde læse

Hvem kender ikke til det – tanken – blikket – frustrationen over at veje for meget – om det er 2 – 10 eller 30 kilo for meget. Vi kvinder har det svært med vægten. Desværre. Denne bog er vedkommende og relevant at læse. Den er skrevet af den danske stand up-komiker Sofie Hagen, der bor i London. Som hun selv siger det er hun også ‘tykaktivist’ og ja skribent og podcaster.

– Jeg er en tyk person, og jeg elsker min krop. Jeg er så heldig at kunne sige det – det har taget meget arbejde og meget tid. Jeg vil fortælle dig, hvad jeg har lært og hvordan jeg kom her, fortæller Sofie. I ‘Tyk og glad’ deler komikeren, hvordan hun fjernede fat fobiske påvirkninger fra hendes daglige liv og fandt selvrespekt i en verden, hvor fordømmelse og diskrimination findes i overflod overefor tykke mennesker. Hun kommer ind på alt fra skam, sex til flysæder, kærlighed og om at sidde fast på offentlige toiletter. Ja, altså som du kan læse – “lidt af det hele”.

Sofie giver også praktiske tips til læserne – tegner visdom fra andre fedtfrigivende champions undervejs. Bogen er et sjovt, vredt og lidenskabeligt kig på hvordan optagelse af plads i en kultur, der er desperat for at reducere dig, kan være radikalt, udfoldende livsforandrende. Det er dels en selvbiografi men også et indspark i samfundsdebatten. Skrevet på en sjov, humoristisk, indigneret og selvironisk måde.

Fra Lena Dunham har hun fået disse ord med: ‘Perfekt, venlig, sjov og overbevisende’. Det synes jeg også den er. Og også dejligt befriende at læse.

PS. Vidste du at hun også skriver for blandt andet the Guardian og Huffington Post …

bog happy fat sofie hagen (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Happy fat’, 224,95 kr., www.saxo.com

2. En smuk mosaik af fortællinger

‘Transit’ er andet bind i Rachel Cusks triologi, der består af Omrids, Transit og Kudos. Det er gennem en række nye bekendtskaber, at portrættet af forfatterinden Faye tegnes. Skilsmissen har ændret mange ting og Faye har brug for at starte på en frisk.

Hun flytter efter sin skilsmisse til London med sine to sønner, hvor hun har købt noget af et “hul i jorden” af en lejlighed. I et forsøg på at finde ro og mod på livet sætter hun hjemmet i stand og taler med de mennesker, hun møder.

Engelske Rachel Cusk formår i ‘Transit’ at fremhæve den forestilling om, at vi kan styre vores liv, som fortælleren i en historie – men det er snarere fortællingerne, der styrer os. Faye lytter til de andres beretninger og veksler mellem at føle sig stærk og magtesløs. Titlen hentyder til at Faye selv er i “transit til et nyt liv og tilværelse.

Hvor ‘Omrids’ var bygget op med Homers Odysseen i tankerne, så har ‘Transit’ hentydninger til Platons Symposion. Her er samtaler om kærlighed og mennesker. Begge bøger er sådan lidt bygget op som små noveller per kapital. Jeg synes begge kræver, man har tid og ro til fordybelse. Måske endda genlæser (så lang tid tager de heller ikke at læse), så man får det hele med og selv når at mærke efter og reflektere. Der er en grund til at Rachel Cusk har vundet priser allerede – for hun skiller sig ud som forfatter.

bog rachel cusk transit (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Transit’, 249,95 kr., www.saxo.com

3. Den, jeg læste på en dag i juleferien

Den har jeg virkelig glædet mig til skulle komme, for de to første “åd jeg på få dage”. Det samme skete med ‘Pitbull’. Sådan skal en juledag være – ren hygge og et krimiunivers eller mysterie, der ikke er til at slippe igen.

Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje.

Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90erne, og Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker og ven Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver?

‘Pitbull’ er den tredje bog i krimiserien, som også består af ‘Ligblomsten’ og ‘Mercedes-snittet’. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er solgt til udgivelse i 10 lande, herunder Tyskland og Frankrig. Jeg kan godt lide hendes måde at skrive på – den er så let og så fængende, så man “lige skal læse 10 sider mere”. Det er lige før, man er sådan lidt øv over, at den kan læses så hurtigt. 😉

anne mette hancock pitbull bog (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Pitbull’, 149,95 kr. (ebog), www.saxo.com

4. Romanen som udfordrer din tro på en “god verden”

Colson Whitehead; forfatteren bag ‘Den Underjordiske Jernbane’, er tilbage! Elwood Curtis er fast besluttet på at blive til noget. Han er optaget af sin skole og tro mod Dr. Martin Luther Kings kamp for sorte amerikaneres rettigheder gennem fredelig modstand. Men i de amerikanske tresseres raceadskilte Sydstater skal der næsten ingenting til for at en ung sort mand kommer på den forkerte side af loven, og med ét ændrer alt sig: pludselig skal Elwood ikke længere på college, og i stedet føres han til Nickel Academy, en opdragelsesanstalt som påstår at gøre ”hæderlige, ærlige mænd” af drenge på afveje.

I virkeligheden er Nickel Academy et mareridt, hvor enhver der sætter sig det mindste imod stedets depraverede autoriteter risikerer ”en tur ud bagved”. Elwood forsøger desperat at holde fast i Dr. Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, mener at Elwood er naiv og verden korrumperet, og eneste måde at overleve på er at spejle undertrykkernes ondskab og kynisme. Og da Elwoods idealer og Turners kynisme endelig kolliderer, får det livslange konsekvenser for dem begge.

Drengene fra Nickel er en knusende koncis, absurd stærk og modig roman af en af vor tids allerstørste amerikanske forfattere, hvis klarsynede og inderligt menneskelige fortællinger kaster lys på vores egen fragmenterede samtid og rokker i den grad ved ens egen (var ved at sige latterlige) naive viden og indsigt i en masse ting. Godt nok er den fiktion, men sandheden ligger og lurer og stille og roligt æder den sig ind på en. En sandhed og forståelse, som nok aldrig helt bliver uskyldig igen. For desværre, verden er ikke altid kun et godt sted at være. Bogen er stærk – den er velkomponeret og mesterligt skrevet. Ja, faktisk har Barack Obama kaldt den “nødvendig læsning”. Jeg er enig. Men jeg skriver det også med en stor klump i halsen.

drengene fra nickel colson whitehead (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Drengene fra Nickel’, 269,95 kr., www.saxo.com

5. Den gode at starte 2020 med at læse

Vi er efterhånden et land med mange mennesker, der både lidt og meget har mærket stressen ramme en. Marianne Breds Geoffroy har skrevet en relevant bog om en ny folkesygdom, som vist desværre er kommet for at blive. Men hvorfor ikke starte et nyt år med at gøre noget ved det – sådan proaktivt. Bogen skal ikke kun læses, når stressen har ædt sig ind i en.

Bogen er med til at forklare, hvad der gør, at nogle af os får stress, mens andre ikke bliver ramt? Hvorfor har nogle mennesker det bedst, når de arbejder, men frygter fritid og ferier? Hvorfor skal andre have meget ro og tid for sig selv for ikke at blive stressede? Hvorfor er stress i det hele taget så udbredt? Er det bare en del af vores kultur?

Bogen giver også en indsigt i de mekanismer, der gør, at vi mennesker ‘går ned med stress’. Samtidig får man gode råd til, hvordan du kommer tilbage på sporet, hvis du alligevel bliver ramt. Jeg kan godt lide måden, den er lavet på. Den kan også bruges som en slags opslagsværk. Og der er masser ALLE kan have glæde af at læse. Den er nøgtern – uden at pakke tingene ind – og bestemt ikke tung at læse.

bog ramt af stress marianne breds geoffroy (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Ramt af stress’, 259,95 kr., www.saxo.com

Læs også:

Klumme: Min kærlighed til bøger

bog bøger bibliotek (Foto: Unsplash)

 

· Mere fra samme kategori ·