Læs også:

Close
bog bøger bibliotek (Foto: Unsplash)

Klumme: Min kærlighed til bøger

Kultur  | 

Det her er en hyldest til en af mine store passioner – bøger. Bøger har jeg elsket, siden jeg var helt lille. Det gør jeg stadig, og det er som om, kærligheden bare bliver større og større

Bøger har altid fyldt meget i mit liv. Jeg er enebarn og fra en tid, hvor man ikke have mobiltelefoner og kun kunne se DR. Ja, tænk engang og jeg er ikke engang mumificeret endnu … Jeg elskede at sidde på mit værelse og begrave mig i en god bog, et Anders And blad eller også (ja man skulle tro det var løgn men var nok lidt en dengse) en skolebog. Som enebarn havde man ingen forstyrrende elementer, så der var ro og fred til det. Læseriet … Hele sommerferier kunne gå med det. Jeg var også så heldig at arve og overtage nogle af mine kusines bøger. Der husker jeg for eksempel en sommer, hvor jeg fik alle hendes ‘De 5-bøger’. Sikke en sommer.

de 5 bøger barndom børnebog (Foto: Privat)
Der var mange i serien – og jeg læste alle den sommer. (Foto: Privat)

Bogopsætter gennem min barn- og ungdom

Da jeg var 10-år gammel, fik jeg mit første job – som bogopsætter på skolebiblioteket. But of course … Min dansklærer kom en dag og spurgte, om jeg ville arbejde der, og om jeg ville. Bøger som jeg elskede og så samtidig tjene egne penge på at være omgivet af dem og sætte dem op. OMG. Så jeg kom hjem til mine forældre og fortalte, at jeg havde fået job – og at jeg nu ville tjene mine egne penge, så jeg selv kunne bestemme over, hvad man købte. De penge blev så brugt på tøjindkøb i H&M, men det er en helt anden historie.

bibliotek bøger (Foto: Unsplash)
Åhhhh – rækker efter række af bøger. Jeg elsker det. (Foto: Unsplash)

DET gjorde jeg så – jeg fik job som bogopsætter på skolebiblioteket på Søndermarksskolen i Slagelse i 4. klasse – 12 kroner i timen tjente jeg. Og jeg elskede det – og jeg læste også sådan cirka halvdelen af biblioteket selv – slæbte bøger hjem i stakkevis hver eneste gangg havde været på arbejde. Timerne på job fløj afsted. Og ofte var det, som om jeg var den eneste på skolen sådan en sen eftermiddag – der var nemlig ikke et øje – skolen tom som en kulisse, det oplever man jo ikke så tit, når man var der i skoletiden. For mig var det lidt som Aladdins Hule at få lov til at gå der alene og sætte bøger op. Senere kom jeg på Centralbiblioteket, hvor jeg arbejdede mange timer om ugen. At jeg der ofte konkurrerede med bibliotekarerne om at hjælpe folk med bøger – det er igen også en anden historie. Men det syntes jeg var så spændende.

bog bøger morgenmad på sengen hygge sara blædel (Foto: MY DAILY SPACE)
Så bliver det faktisk ikke meget ‘weekend-hyggeligere’. (Foto: MY DAILY SPACE)

Ordenes magi

Jeg har siden, jeg lærte at skrive og læse været fascineret af ord og ordenes magi (og magt). Tænk at de der enkeltbogstaver kan sammensættes i det uendelige og blive til så meget. Jeg elsker film men DET en bog kan skabe, er for mig så unikt. En fordybelse der er helt speciel. Jeg troede, da jeg var yngre, at jeg skulle være forfatter – det troede min dansklærer i folkeskolen også – men det blev jeg ikke. Men jeg har dog stået for udgivelse af flere bøger. Og hvem ved hvad fremtiden bringer …

Bøger er ord – formidling – fordybelse – forståelse – fascination – historiefortælling – reflektion. Jeg kunne blive ved. Men faktum er at jeg igen og igen er ved at falde på halen over alle de fantastiske mennesker, der har viljen, modet og lysten til at skrive en bog, og give os andre den gave at kunne læse deres bøger. Jane Austen udtalte engang, at “hvis en bog er godt skrevet, synes jeg altid den er for kort”. Sådan har jeg det også. Jeg kan ende med at blive nærmest nærig med at læse en bog til ende, fordi den skal “holde”.

Vidste du: Vi har i øvrigt en instagramprofil kun om bøger og mit bogliv. Den hedder @mydailyread.

hygge bog bogstak my daily space (Foto: MY DAILY SPACE)
hygge bog bogstak my daily space (Foto: MY DAILY SPACE)

Jeg er en heldig kartoffel

Bøger har og er stadig en stor del af mit liv. Og jeg er virkelig en heldig kartoffel, for jeg har bøger tæt på mig, hver eneste dag. Det er for mig en kæmpe luksus. Tænk at skulle læse en bog – anmelde en bog – lave interview med en forfatter. Jeg føler mig meget heldig og privilegeret. Og jeg føler også lidt, at jeg får lov til at blive ved med at lære. Og jeg vil så gerne give de ting videre til andre. Jeg har forsøgt at give det videre til mine drenge – sådan uden det store held. Og dog. For pludselig er den mindste begyndt at læse (altså sådan bøger) – og jeg køber bøger på engelsk, for det vil han helst have, på Amazon. Og mit moderhjerte er ved at eksplodere, når han sætter sig i hyggestolen og læser. WTF – “den” havde jeg ikke set komme … Jeg vil være så glad for, hvis “det er lykkes”, og at han måske også nu endelig får øjnene op for, hvad bøger kan. Skal jeg nævne, at han er 20 år og ikke 8? Haha. Jeg vil være boglobbyist – eller bogambassadør i mit næste liv.

hygge bog bogstak my daily space (Foto: MY DAILY SPACE)
Sådan ser mit bord ud på kontoret. I love it – som Ole ville sige. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Det, der har formet mig

Bøger holder

Ja, de gør. SGU. De holder … De holder som god læring, hygge og adspredelse. Men de holder også uendeligt. Det er sjovt at læse gamle bøger, det lærer man også meget af. Se og lære hvad der skete i verden – hvordan man opfattede ting – få et tidsbillede. Men ja bøger holder på alle måder. Jeg kan faktisk ikke sige, hvad genre jeg bedst kan lide. Jeg kan lide de fleste genre. Jeg vil jo også gerne lære – og blive ved med det. Derfor skal man også udfordre sig selv.  Jeg har altid omkring 3-4 bøger i gang på en gang. En let (en af de der man ikke kan stoppe med at læse) – en fagbog – en på engelsk (så jeg kan holde sproget skarpt) og en jeg måske skal bruge arbejdsmæssigt. Jeg kan godt lide afvekslingen. Jeg vil ikke være den der højfilosofiske, ordekvilibristiske type eller bognørdformidler. Jeg vil bare læse og med min glæde til bøger have folk til at blive interesseret i bøger.

hygge bog dyne (Foto: MY DAILY SPACE)
En søndag eftermiddag. ‘De forsvundne roser’ var ALT for hurtigt læst – selvom det er en moppedreng. (Foto: MY DAILY SPACE)

Jeg er stolt og glad

Bogbranchen (eller skal vi kalde det forlagsbranchen – men det er et lidt for bredt et begreb, synes jeg – jeg mener reelt bare bøger) var jo lidt for måske 10 år siden en branche, der nok heller ikke selv troede så meget på fremtiden. Ville bøger lide samme skæbne som Kodakfilm og DVD’er? Tror der sad nogle mennesker i branchen og bævrede lidt og måske også nogle chefer, der måske lidt overvejede et brancheskifte. Men NEJ. Heldigvis. Det skete ikke.

Mirakuløst lever bøgerne faktisk i bedste velgående. IGEN. Derouten vendte, og bøger er blevet IN igen. Og GUD hvor jeg elsker det. Det er noget af et kvantespring branchen tog. Sådan lidt som et lille mirakel. Mange troede, at ebøger ville tage over og det trykte eksemplar ville høre fortiden til. Men heldigvis nej blev det blev bare et supplement – og måske lidt en “add on” – lidt som streaming i forhold til flow tv. Personligt er jeg mega glad for det. Så behøver man ikke virke gammeldags eller ude af trit, når man sådan lægger et foto af en bog på insta. Haha. Ikke at det nu havde fået mig til at ændre stil og interesse. Det er den kærlighed for gammel til at kunne rokke ved. Men som en mor ville være det, er jeg på bogbranchens vegne faktisk sådan lidt stolt over den store revival. Det er godt gået – flot come back. Og jeg er heldig – for så kommer der endnu flere bøger at kaste sig over. I love it …

bog kaffe briller hygge weekend (Foto: Unsplash)
Bøger er for mig en stor gave – ligesom naturen og kærligheden er. (Foto: Unsplash)

Læs også: Fem på stribe

 

5 på stribe boginspiration bog bøger (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·