Læs også:

Close
bed, seng, sove

NEWS: Teenager har mistet livet efter stød fra sin telefonoplader

Nyheder  | 

Teenager har mistet livet efter stød fra sin telefonoplader · Hærværk mod jøder over hele landet på årsdagen for Krystalnatten · Lørdag var 30 årsdagen for murens fald i Berlin ·  Karrierestop og det tiende VM-guld fik tårerne til at trille på dansk danse par · Dagens billede: Gavlmaleri af svenske klimaaktivist Greta Thunberg i San Francisco

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Teenager har mistet livet efter stød fra sin telefonoplader

En 17-årig pige mistede livet, mens hun lå på sit værelse og spillede et spil på sin smartphone i sin hjemby Chaiyaphum i Thailand. Kablet fra telefonens oplader, der sad i smartphonen, ramte pludselig metalbenene på hendes seng. Det udløste et voldsomt stød, der dræbte pigen på stedet. Selve opladeren var placeret i en gammel stikdåse, der var blevet repareret med gaffatape. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Da pigens mor kom hjem samme dag, lå datteren stadigvæk på værelset. Moderen, Boonpeng Tuponchai, har fortalt, at hun troede, datteren sov, og hun gik derfor hen til hende for at vække hende. Da hun rørte ved datterens krop, fik hun selv et mindre stød, og hun skyndte sig derfor at slukke for strømmen på værelset. Men på det tidspunkt var det for sent. Datteren havde brændemærker på sin venstre hånd og var allerede død af det elektriske stød.

Politiets efterforskningsleder Khanti Peansoongnern mener, at den gamle stikdåse, der havde været repareret flere gange, har forårsaget det elektriske stød. Han har en teori om, at pigen fik stød, da hun rørte ved sengens metalramme, skriver B.T.

bed, seng, sove
En 17-årig pige har mistet livet efter, at hun fik stød gennem den seng hun lå i. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Din telefon er møgbeskidt – har du husket at vaske den i dag?

Hærværk mod jøder over hele landet på årsdagen for Krystalnatten

Flere steder i landet har flere antisemitiske episoder fundet sted i løbet af weekenden. Episoder der hænger sammen med lørdagen markering af  årsdagen for Krystalnatten. Krystalnatten går tilbage til den 9. november 1938, hvor nationalsocialister i Tyskland ødelagde jødiske kirkegårde og butikker. 84 gravsten på den jødiske del af Østre Kirkegård i Randers er blevet malet med grøn graffiti, og enkelte er blevet væltet.

I Det Jødiske Samfund mener formand Henri Goldstein, at hændelserne skal ses i den historiske kontekst, og derfor må tages meget alvorligt.

– At det sker lige præcis på årsdagen for Krystalnatten, er bevis på, at det tænkesæt, der førte til holocaust, eksisterer i 2019, siger formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, i en pressemeddelelse. Det skriver Tv2

Læs også: NEWS: Ortodokse jøder advarer: Lørdagsvand er ikke kosher

Lørdag var 30 årsdagen for murens fald i Berlin

Tyskerne fejrede i lørdags, at der for nøjagtig 30 år siden blev slået hul på den berømte Berlinmur og åbnet checkpoints langs hele den indre tyske grænse.

– Efterhånden er det svært at se forskellen på de to dele af den her forenede by. Det er også svært at se forskel på østtyskere og vesttyskere. Faktisk minder de meget om hinanden, går klædt i det samme tøj og har den samme livsstil, fortæller DR’s korrespondent i Tyskland, Michael Reiter.

Mindre sproglige detaljer kan dog stadig afsløre, om man står over for en øst- eller vesttysker. På den mere alvorlige side er der 30 år efter murens fald endnu ikke fuldkommen økonomisk og social balance på tværs af den gamle grænse. Arbejdsløsheden er højere i det gamle Østtyskland. Og der er forskelle på lønposernes størrelse. Sportsligt halter østtyskerne også lidt efter – i hvert fald på fodboldbanen, hvor den tyske Bundesliga er domineret af klubber fra vest.

– Så der er stadig en usynlig mur, som på en eller anden måde går ned gennem landet på nogle punkter, fortæller Michael Reiter.

– Mange mener, at der ikke bliver gjort nok. Men samtidig har du en naturlig udvikling, et generationsskifte, som gør, at forskellene langsomt udvandes. Det kommer muligvis til at tage en generation endnu, siger Michael Reiter. Det skriver DR.

Læs også: MY DAILY NEWS: Berlin-terrorist dræbt i Milano | & andre nyheder

Karrierestop og det tiende VM-guld fik tårerne til at trille på dansk danse par

Verdens mest vindende danse par, Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, har bestemt sig for at stille danskeskoene på hylden efter en 17 år lang karriere. Lørdag aften fik det danske danse par  den perfekte afslutning på karrieren, da de vandt VM i 10-dans i Portugal.

– Det kan ikke slutte bedre. At stå med sit 10. verdensmesterskab og slå sin egen rekord. That’s it. Det er prikken over i’et, siger Bjørn Bitsch med hjælp fra Ashli Williamson.

Allerede i slutningen af oktober meddelte 35-årige Bjørn Bitsch og 34-årige Ashli Williamson, at deres 17 år lange karriere ville nå en ende ved lørdagens VM i 10-dans. På det tidspunkt havde Bjørn Bitsch og Ashli Williamson noteret sig for otte gange VM-guld og titlen som verdens mest vindende dansepar. Den titel er de seneste uger blevet cementeret yderligere, da de først vandt VM i showdance. Og altså lørdag genvandt verdensmesterskabet i 10-dans. Bjørn Bitsch og Ashli Williamson vil i fremtiden forblive i dansemiljøet, hvor de vil dele ud af erfaringen i både træningslokalet og ved dommerbordet. Det skriver TV2.

Læs også: NEWS: Dansekompagniet Alvin Ailey American Dance vender tilbage til Tivoli

Dagens billede: Gavlmaleri af svenske klimaaktivist Greta Thunberg i San Francisco

· Mere fra samme kategori ·