Læs også:

Close
Blixen, teater, ballet, det kongelige teater, karen blixen, forestilling

Anmeldelse: Blixen – en storytellers liv som ballet

Kultur  | 
Det synes redaktionen: 6

Karen Blixen er uden tvivl en af de allerstørste og mest kendte forfattere vi har. Og hendes fortællinger lever stadig her over 50 år efter hendes død. Hendes liv er i sig selv en fascinerende fortælling, der nu kan opleves som en smuk og stort anlagt ballet på Det Kongelige Teater

Solodanser Gregory Dean ved Den Kongelige Ballet har koreograferet den smukke og medrivende ballet, der nu kan opleves på Det Kongelige Teater. Balletten skildrer Karen Blixens fascinerende og dramatiske livshistorie. En livshistorie fortolket i dansen, der tager os med fra barndomsårene i hjemmet på Rungstedlund, til årene på den afrikanske kaffefarm i Kenya og til de sidste år tilbage på Rungstedlund. Samtidig drages vi ind i historien om den skæbnesvangre forelskelse i Denys Finch Hatton og verdensberømmelsen. En ikke mindre end fængslende livshistorie, som balletten skildrer i tre betagende akter.

Blixen, teater, ballet, det kongelige teater, karen blixen, forestilling
(Foto: Det Kongelige Teater)

Historien bag forestillingen

Karen Blixen sagde … Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet.

Rejsen til Afrika

Fortællingen starter i Karen Blixens barndomshjem i Rungstedlund, hvor vi oplever familiens strenge kvindedomineret hjem. Hendes far er dog af en anden karakter. Han fascinerer og inspirerer hende gennem hans fortællinger om fantasi og eventyr. Efter hans død lader hun sig charmere af Bror Blixen. Han foreslår, at de gifter sig, og rejser til hans farm i Afrika, så hun kan slippe væk fra Danmark og det strikse hjem i Rungstedlund.

Blixen, teater, ballet, det kongelige teater, karen blixen, forestilling
(Foto: Det Kongelige Teater)

Det afrikanske eventyr

Karen og Bror bliver gift, og livet på den afrikanske kaffefarm går sin gang. Karen møder den dårende Denys Finch Hatton, der afholder jagt og som lærer Karen at skyde. Han inviterer hende på teselskaber, på jagt og ud for at inspicerer kaffebønner. Og for Karen, står tiden stille i hans selskab, alt i mens hendes mand Bror nyder sit eget liv og dyrker utroskaben.

Blixen, teater, ballet, det kongelige teater, karen blixen, forestilling
(Foto: Det Kongelige Teater)

En skæbnesvanger tid i Kenya

Karen Blixen bliver syg med syfilis, og efter et sygdomsforløb i Danmark vender hun atter tilbage til Afrika, hvor et skænderi mellem hende og Bror får ægteskabet til at slutte. Karen møder endnu engang Denys, og de to nærer dybere følelser for hinanden. Endelig oplever hun at være lidenskabeligt forelsket, men Denys vil ikke bindes. Han er en fri fugl, og frie fugle flyver højt, hvilket ender i et katastrofalt flystyrt, der bliver enden for Denys. Igen står Karen alene, farmen er tabt efter en fejlslagen høst, og hun må forlade Afrika og vende tilbage til Danmark.

Blixen, teater, ballet, det kongelige teater, karen blixen, forestilling
(Foto: Det Kongelige Teater)

Forfatterskabets begyndelse og succes

I Danmark begynder hun sit forfatterskab og omsætter sin smerte til historier. Hun bliver den nye omtalte forfatter og soler sig i opmærksomhed. Men midt i sin nyfundne berømmelse falder Karen om og kommer på hospitalet. Efter at være kommet sig, rejser hun til New York og begynder en  tur rundt i USA.

Der er fans, journalister, fotografer og filmfolk, som alle gerne vil i nærkontakt med den nu store berømthed. Omsider er hun genstand for den tilbedelse, som hun altid har drømt om. Men hendes helbred er igen dårligt, og hun er blevet meget svag, hvilket bliver enden af på fascinerende og inspirerende liv.

Blixen, teater, ballet, det kongelige teater, karen blixen, forestilling
(Foto: Det Kongelige Teater)
Karen Blixen sagde … Kvindens hele væsen er en hemmelighed, som bør bevares.

Blixen – en dragende fortælling

Blixen er uden tvivl en storslået og betagende ballet, der kan få selv den mest uvidende og grønne ballettilskuer (som mig), til at tage kæben. Du vil med garanti sidde med et stirrende blik rettet mod scenen, kun afbrudt at beundringværdige blikke mod det dygtige orkester. De smukke omgivelser og rum hele vejen fra Det Kongelige Teaters indgang, til salen med den gamle scene, danner sammen med forestillingens smukke danse en fortryllende symbiose.

De mange kompetente og utrolig dygtige dansere drager med deres bevægelser tilskueren ind i Karen Blixens univers af familietragedier, længsel, katastrofale hændelser og succes. Alt dette til nyarrangeret musik af Claude Debussy (som du også kan lytte til på Spotify), der understøtter stemningen på scenen fra de udtryksfulde dansere.

Blixen, teater, ballet, det kongelige teater, karen blixen, forestilling
(Foto: Det Kongelige Teater)
Kloge ord fra Karen Blixen … Der er mange veje til sandheden – en af dem er Bourgogne.

Anbefalelsesværdig kunstværk

Selvom du ikke har det helt store overblik, eller kender Karen Blixens historier i detaljer, er det ingen hindring for, at følge med i forestillingens skildring af den kendte forfatters livshistorie.

Forestillingen Blixen får de varmeste anbefalinger. Og vi kan kun håbe, at du føler dig lige så inspireret til at dykke endnu mere ned i Karen Blixen, efter du har set forestillingen. Den kendte forfatter har så mange fantastiske historier, der udspringer fra hendes dramatiske og forundelige liv. Historier som du med sikkerhed kan blive inspireret og lære en masse af – også selvom de har mange år på bagen.

 

Du kan få en forsmag til den smukke ballet lige her

· Mere fra samme kategori ·