Læs også:

Close
parisisk politi (Foto: Unsplash)

NEWS: Mindst to personer dræbt ved skyderi foran Synagoge i Tyskland

Nyheder  | 

Mindst to personer dræbt ved skyderi foran Synagoge i Tyskland · Ambulance væltet efter sammenstød med bil · Indisk munks vakte opsigt med sit pas hos personalet i Dubais lufthavn · Tyrkiet har indledt landoffensiv i Syrien · Dagens billede: El-løbehjul koster 254 personer kørekortet

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Mindst to personer dræbt ved skyderi foran Synagoge i Tyskland

Et skyderi foran en synagoge i Halle i det østlige Tyskland har onsdag eftermiddag kostet mindst to mennesker livet. Én gerningsmand er blevet anholdt, mens tysk politi stadig jagter flere gerningsmænd på fri fod. Samtidig er sikkerheden omkring synagoger i flere nærliggende byer blevet øget. Sagen bliver efterforsket af de tyske antiterrormyndigheder og samtidig har politiet bekræftet, at endnu en skudepisode har fundet sted i byen Landsberg 15 kilometer uden for Halle. Det er endnu uvist, om de to hændelser har noget med hinanden at gøre, og hvad motivet bag skyderierne er.

Ifølge borgmesteren fra Landsberg, Anja Werner, har de mistænkte gerningsmænd kapret en bil og befinder sig på en motorvej, der fører sydpå mod München.

Det lokale politi har indtil videre på sin Twitter-profil bekræftet, at der har været ‘adskillige skud’, og kunne i første omgang fortælle, omkring klokken 13 dansk tid, at flere formodede gerningsmænd var flygtet fra gerningsstedet i et køretøj. Politiet oplyste kort tid herefter, at én gerningsmand var blevet tilbageholdt og opfordrede samtidig indbyggerne i byen til stadig at ‘være på vagt’, skriver Jyllands Posten.

parisisk politi (Foto: Unsplash)
To personer meldes dræbt efter skyderi foran synagoge i det østlige Tyskland. (Foto: Unsplash)

Ambulance væltet efter sammenstød med bil

En ambulance er onsdag aften klokken 21.33 kørt sammen med en personbil på Mosede Landevej ved Greve. Under sammenstødet er ambulancen væltet og endt på siden. Ambulancen var udrykning, og der befandt sig en patient inde i den, oplyser Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

– Den seneste melding går på, at der ikke er nogle kritiske tilskadekomne, siger han til TV 2 Lorry.

Henrik Olesen antager, at der også var to ambulancereddere i ambulancen. De nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ukendt, skriver Tv2 Lorry.

car accident, bilulykke, ulykke, uheld
Ambulance i udrykning væltede efter sammenstød med bil. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Tre personer dræbt ved skyderi på hospital

Indisk munks vakte opsigt med sit pas hos personalet i Dubais lufthavn

Normalt er det en formalitet, som overstås på få sekunder. Men da sikkerhedspersonalet så Swami Sivanandas pas, måtte de kigge efter en ekstra gang eller to. For de kunne ikke tro, hvad de så. Den indiske mand var på vej fra Kolkata i hjemlandet til London, da han vakte stor opsigt under mellemlandingen i Dubai. For i feltet ‘fødselsdato’ står der nemlig 8. august 1896!

Personalet måtte spørge Swami Sivananda om det virkelig kunne have sin rigtighed. Om alderen passer er omstridt, men hvis den gør, er den indiske munk 123 år gammel – og dermed den ældste person, der nogensinde har levet, skriver Gulfnews.com.

Om datoen er korrekt bestrides, idet registreringen af nyfødte i Indien var mangelfuld, da Swami Sivananda blev født. Uanset hvad er den blot 158 centimeter høje indiske munk blevet noget af en celebrity. Han rejser Indien tyndt og holder foredrag for fulde huse om sin livsfilosofi – og hemmeligheden bag det lange liv, skriver B.T.

Læs også: En behandlet og fermenteret sojabønne kan revolutionere kvinders overgangsalder

Tyrkiet har indledt landoffensiv i Syrien

Flyangreb indledte angreb i Syrien, og onsdag aften har Tyrkiet sendt soldater ind over grænsen. Det er det tyrkiske forsvarsministerium der onsdag aften oplyste, at dets hær har indledt en landoffensiv i det nordlige Syrien øst for floden Eufrat. Tyrkiet iværksatte tidligere på dagen flyangreb mod de kurdiske militser i området.

En talsmand for en syrisk milits, der støttes af Tyrkiet, siger til AFP, at de tyrkiske soldater er trængt ind over grænsen og har indledt en operation i området Tel Abyad. Det er en by og et område, der i dag kontrolleres af den kurdiske milits YPG.

Området øst for Eufrat i det nordøstlige Syrien var der, hvor amerikanske soldater indtil for nylig var stationeret og samarbejde med de kurdiske styrker i kampen mod Islamisk Stat. Men præsident Donald Trump har befalet, at de amerikanske soldater ikke længere skal være i området. Det skriver Jyllands Posten.

Læs også: NEWS: USA affyrer mere end 50 missiler mod Syrien

Dagens billede: El-løbehjul koster 254 personer kørekortet

· Mere fra samme kategori ·