Læs også:

Close

NEWS: Seks millionærer efterlyses af Danske Spil

Nyheder  | 

Seks millionærer efterlyses af Danske Spil · 26-årig mand omkommet i ulykke i nat · Justin Bieber indrømmer alvorligt narkomisbrug · Ødelæggelser efter orkanen Dorian kaldes uden fortilfælde · Dagens billede: Jakob Ellemann-Jensen stiller op til formandsposten i Venstre

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Seks millionærer efterlyses af Danske Spil

Seks potentielle millionærer mangler at indløse deres gevinstgivende kuponer. De seks spillere har købt deres kuponer i vidt forskellige dele af landet, men har alle det til fælles, at de har investeret penge i en lottokupon med en gevinst på 1.000.000 kroner eller derover og endnu ikke har indløst den.

– Først og fremmest har vi været inde i en periode med virkelig mange vindere. Derfor er det selvfølgelig naturligt, at der kan være flere, der ligger inde med en kupon, de ikke har fået tjekket, siger Camilla Cornelius, presse- og kommunikationsrådgiver i Danske Spil, i pressemeddelelsen.

Vinderkuponerne er købt i Taastrup, København, Kerteminde, Give, Hammel og Odense. Fem af millionærkuponerne blev købt sidste og forrige uge, mens den sjette blev købt i juni. Der er tale om både Lotto- og Eurojackpot-kuponer, hvor den mest værdifulde kupon blev købt i en kiosk i København og kan ifølge Danske Spil indløses for 5.988.628 kroner, skriver Ritzau.

lottery, lotteri, lotto, vinder, spil, danske spil
Seks lotto millionærer efterlyses af Danske spil. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: 16-årig vinder 20 millioner kroner ved VM i Fortnite

26-årig mand omkommet i ulykke i nat

En 26-årig mand fra er tirsdag aften omkommet i en soloulykke på Motorring 3 i Brøndby, hvor også en 25-årig mand er indlagt med kvæstelser. Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Torben Wittendorf natten til onsdag. Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 23.51. De to mænd har ikke kørt ind i noget og Torben Wittendorf understreger, at der ikke er noget, der tyder på, at de to kammerater har kørt for stærkt.

– Der er tale om en bil, som på en eller anden måde kommer til at snurre rundt. Passageren i bilen bliver kastet ud og dør på stedet, fortæller vagtchefen.

Bilens fører, en 25-årig mand fra Gladsaxe, er indlagt på hospitalet med kvæstelser. Ifølge politiet er han umiddelbart ikke i livsfare.

– Vi har talt ganske kort med føreren af bilen, men han kan ikke huske noget, så vi ved ikke, hvordan ulykken er sket. Det skal en bilinspektør klarlægge, tilføjer han. Det skriver Ritzau.

politi elev forsvundet (Foto: Pxhere)
En 26-årig mand fra Greve er i nat omkommet i en soloulykke i Brøndby. (Foto: Pxhere)

Læs også: NEWS: Politibetjent er omkommet i voldsom bilulykke i København

Justin Bieber indrømmer alvorligt narkomisbrug

I et personligt opslag som Justin Bieber selv delte med sine 118 millioner følgere på Instagram, indrømmer han et misbrug af hårde stoffer. Han beskriver han også, at det ikke er mærkeligt, at børnestjerner kommer på afveje. De bliver pålagt et stort pres og ansvar, selvom deres hjerner og følelser ikke er helt med og udviklet endnu.

Allerede som 13-årig blev Justin Bieber opdaget og berømt. Inden for få år var han en international superstjerne, der tjente millioner af dollar og havde millioner af fans verden over. Og som han også beskriver er omvæltningen fra at være en almindelig 13-årig dreng fra en lille by, til at blive hyldet over hele verden, gør det noget ved en.  Den ene dårlige beslutning blev fulgt op af den anden, og samtidig sendte livet som sangstjerne ham ud i masser af op- og nedture, han ikke kunne håndtere.

– Jeg begyndte at tage hårde stoffer som 19-årig og misbrugte alle mine forhold. Jeg blev irritabel, respektløs over for kvinder og vred. Jeg blev fjern for alle, der elskede mig, og jeg gemte mig bag en skal af den person, jeg var blevet, skriver Justin Bieber. I dag er han kommet tilbage fra nedturen og har fået vendt sit liv og ser nu fremad på det gode der venter – hans ægteskab med Hailey Baldwin som han sidste år blev gift med, skriver TV2.

Læs også: NEWS: Falsk Justin Bieber sigtet for 900 sexkrænkelser mod børn

Ødelæggelser efter orkanen Dorian kaldes uden fortilfælde

Mindst syv mennesker er omkommet i østaten Bahamas, hvor orkanen Dorian søndag, mandag og tirsdag passerede og forårsagede massive oversvømmelser. Dødsfaldene omfatter to personer, der tidligere blev meldt kvæstet. Det ventes at stige yderligere, da katastrofens omfang endnu er kendt, oplyser Bahamas’ premierminister, Hubert Minnis.

Hubert Minnis fortæller, at han har fløjet over Abaco-øerne for at besigtige skaderne. Her så han mennesker, der viftede med gule lagener og skjorter for at tilkalde sig hjælp. Ifølge premierministeren har 60 procent af alle husene i Marsh Harbour taget skade, og mindst et lokalsamfund er jævnet med jorden. Redningsarbejdere har svært ved at nå frem til de ramte områder på grund af store vandmasser, skriver nyhedsbureauet AP.

Mandag sagde premierministeren, at Bahamas befinder sig “midt i en historisk tragedie”, og han kaldte ødelæggelserne “uden fortilfælde og omfattende”. Over 13.000 huse frygtes at være ødelagt eller beskadiget, viser tal fra Internationalt Røde Kors.

Overalt i Bahamas er der oversvømmede gader, efter orkanen har hængt over øgruppen i to døgn. Dorian gik natten til mandag i land på den nordlige del af Bahamas, der ligger ud for Florida. På daværende tidspunkt blev der målt vindstyrker op til 295 kilometer i timen. Dermed var det den kraftigste atlanterhavsorkan, der nogensinde er gået i land i den caribiske økæde. Det skriver TV2 og Ritzau.

Læs også: MY DAILY NEWS: Orkan koster mindst syv livet og andre nyheder

Dagens billede: Jakob Ellemann-Jensen stiller op til formandsposten i Venstre

 

· Mere fra samme kategori ·