– Det her er noget, vi ser ekstremt sjældent. I vores afdeling dækker vi hele Vestdanmark, og her har vi måske ét tilfælde hvert 10. år. Og det skyldes som regel, at personen har et alvorligt alkoholmisbrug, fortæller han.
Drengen opsøgte allerede lægen som 14-årig, hvor han klagede over træthed. Undersøgelser viste, at han manglede B12-vitamin, men ellers fejlede han ikke det store. Han var desuden normalvægtig. I løbet af de næste år blev hans tilstand dog værre, og han begyndte gradvist at miste synet. For godt nok viste yderligere undersøgelser, at drengen havde et meget lavt niveau af flere typer af vitaminer og mineraler, men lægerne kunne ikke finde en bagvedliggende sygdom. Til sidst blev det altså klart, at det var drengens kost, der var problemet. For han var ikke bare almindeligt kræsen. Han spiste kun meget få typer mad – og intet af det indeholdt grøntsager, skriver DR.

Læs også: Få langt mere ud af din kost
Orkanen Dorian har nu kostet mindst 20 livet i Bahamas
Nu meldes mindst 20 mennesker omkommet i østaten Bahamas, hvor dødstallet tidligere lød på syv. Orkanen Dorian søndag og mandag passerede gennem øgruppen som en kategori 5-orkan og forårsagede massive oversvømmelser, hvortil premierminister Hubert Minnis, udtalte at Bahamas befandt sig “midt i en historisk tragedie”, og han kaldte ødelæggelserne “uden fortilfælde og omfattende”.
Redningsarbejdere har svært ved at nå frem til de ramte områder på grund af de store vandmasser, og mandag oplyste myndighederne, at dødstallet ventes at stige yderligere, da katastrofens omfang endnu er ukendt. Men over 13.000 huse frygtes at være ødelagt eller beskadiget og overalt i Bahamas er der oversvømmede gader. De næste dage ventes Dorian at følge den amerikanske østkyst uden at gå ind over land. Alligevel er der frygt for store ødelæggelser, skriver Ritzau.
Tweet from @icalbert
Læs også: MY DAILY NEWS: Orkan på vej mod Haiti og andre nyheder
Ny koncernchef i Nordea bliver en dansker
Tweet from @jyllandsposten
Læs også: NEWS: Regime har sendt penge gennem Danske Bank
Alzheimerramte Bjørn Jacobsen fra ‘En stille forsvinden’ er gået bort
Alzheimerramte Bjørn Jacobsen gik bort søndag den 1. september kun en uge efter, at Danmarks Radio havde bragt tredje og sidste afsnit om hans og familiens kamp mod den frygtede Alzheimersygdom. Programmet ‘En stille forsvinden’ på DR1, havde fulgt den tidligere bankdirektør over fem år, efter at han var blevet diagnosticeret med den uhelbredelige hjernesygdom.
Hans hustru, Julie Rubow, havde for nylig fortalt, at hendes mand langsomt mistede flere og flere færdigheder. Og da der stødte en lungebetændelse til, var det mere, end hans svækkede krop kunne klare. I et opslag på Facebook skriver Julie Rubow blandt andet:
– Nu er der ikke flere kampe at kæmpe for Bjørn, og vi ønsker, at hans sjæl får fred ved glæden over alt, hvad han har udrettet i livet, på trods af hans alt for tidlige død. Bjørn åndede ud med familien omkring sig efter flere dage på dødsleje. Bjørn kæmpede til det sidste for sin værdighed og berettigelse i livet. Det var en ulige kamp, som vi har måttet bevidne med stor sorg og afmagt. Han vil leve videre i vores hjerter, og jeg vil se ham hver dag i vores tre skønne drenge.
Bjørn Jacobsen efterlader sig udover hustruen Julie de tre sønner, Mads, Simon og Sebastian, skriver Berlingske.
Tweet from @DRNyheder
Læs også: Hvordan lever man med en kronisk sygdom? Heidi blev ramt af sclerose som 29-årig