Læs også:

Close
lemonade citron tørstig (Foto: Pxhere)

Tørstig? Lav din egen lemonade

Mad  | 

Aldrig har man haft så meget brug for noget at drikke som i denne sommer. Så hvorfor ikke lave din egen lemonade? Det er nemt, smager skønt og slukker tørsten

En dag fik jeg nok. Jeg blev ved med at være tørstig, og så var jeg bare træt af at drikke vand og danskvand. Derfor satte jeg mig for at prøve at lave min egen lemonade. Det var overraskende nemt, smager virkelig godt, og på en eller anden måde så slukker det tørsten virkelig godt.

lemonade citron tørstig. (Foto: MY DAILY SPACE)
Så er det bare i gang med at presse citroner. (Foto: MY DAILY SPACE)
Det skal du bruge

Ingredienser

10 citroner
2 lime
600 gram sukker
3 spiseske vaniljesukker
et par stilke frisk mynte
½ liter vand
Lidt Atamon

Sådan gør du

Pres saften ud af de 10 citroner, og kom den i en gryde sammen med vand, vaniljesukker og sukker.

Pres saften af en lime og kom i.

Vask den sidste lime og skær den sidste lime i skiver og kom i.

Lad det hele koge op – stille og roligt. Alt sukkeret skal dog være helt opløst, og det skal blive lidt sirupsagtigt i konsistensen. Tilsæt de sidste minutter mynten og lad koge med.

lemonade citron tørstig. (Foto: MY DAILY SPACE)
Køb rigeligt med citroner, for det bliver nok ikke sidste gang, du laver lemonade. (Foto: MY DAILY SPACE)

Sluk og kom en lille sjat Atamon i.

Skold en flaske først i kogende vand og derefter en anelse Atamon blandet med kogende vand.

Kom til sidst saften i flasken.

lemonade citron tørstig. (Foto: MY DAILY SPACE)
Så er der hjemmelavet lemonade. (Foto: MY DAILY SPACE)

Første gang du laver lemonaden, så prøv dig frem i forhold til, hvor stærkt du kan lide det.

Server lemonaden i høje glas med en stilk mynte, isterninger og en citronskive.

lemonade citron tørstig (Foto: Pxhere)
Tørstig? Så kan du bare drikke løs. (Foto: Pxhere)

Læs også:

Det hader vi ved sommer: Volume 1

Det hader vi ved sommer: Volume 1

· Mere fra samme kategori ·