Læs også:

Close
alkohol shots drink drinks cocktails unge studie studiestart

NEWS: 19 personer omkommet efter at have drukket alkohol

Nyheder  | 

19 personer omkommet efter at have drukket alkohol · Avengers: Endgame slår Avatar’s rekord · Polsk by afholdt deres første LGBTQ pride parade trods modstand · Tre mænd dømmes til døden for drab på dansk og norsk kvinde · Dagens billede: Hedebølge sætter New York i undtagelsestilstand

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

19 personer omkommet efter at have drukket alkohol

Sundhedsministeriet i Costa Rica oplyser, at 19 personer er omkommet efter at have drukket alkohol, der viste sig at være giftig. De udsteder nu en advarsel mod at drikke alkohol fra en håndfuld fabrikanter.

Siden begyndelsen af juni er i alt 34 personer blevet forgiftet, mens 19 er omkommet som følge af forgiftningen. Blandt de omkomne er 14 mænd og fem kvinder, der alle var mellem 32 og 72 år. Den alkohol, som de forgiftede og omkomne har drukket, har indeholdt giftige mængder metanol.

Myndighederne advarer om, at det er uvist, hvor meget giftig alkohol der er i omløb. Men 30.000 flasker er blevet konfiskeret, og myndighederne har igangsat en national efterforskning i forbindelse med de mange dødsfald. Den konfiskerede alkohol har indeholdt mellem 30 og 50 procent metanol.

Seks forgiftede personer, der er blevet behandlet på hospitalet, er døde. Derudover har fire personer overlevet, men de lider alle af “meget alvorlige eftervirkninger” af forgiftningen, skriver Berlingske.

alkohol shots drink drinks cocktails unge studie studiestart
19 personer er døde efter at have drukket forgiftet alkohol. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Kvinde forgiftet med Novichok er død

Avengers: Endgame slår Avatar’s rekord

Den episke superheltefilm ‘Avangers: Endgame’ har i løbet af weekenden væltet ‘Avatar’ af pinden, som ellers har siddet på rekorden i over et årti.

Den tidligere rekord lå på 2,787 milliarder dollars – svarende til over 18 milliarder kroner. Det er endnu uvist præcis hvor meget, Avangers: Endgame’ har slået rekorden med. Fredag var filmen knapt 500.000 dollars bagud. De sidste tusinder dollars kan Marvel takke deres nye genudsendelse af filmen i en forlænget version, som blandt andet kører i de amerikanske biografer.

Marvel har nu hele fem film på top 10-listen over de bedst sælgende film nogensinde. ‘Infinity War’ ligger på femtepladsen med lidt over to milliarder dollars, ‘The Avengers’ indtager syvendepladsen med 1,519 milliarder dollars, ‘Avengers: Age of Ultron’ har ottendepladsen med 1,4 milliarder dollars og ‘Black Panther’ har klemt sig ind på en tiendeplads med 1,347 milliarder dollars, skriver Soundvenue.

penge hvidvask (Foto: Pixabay)
Avengers: Endgame slår Avatars rekord. Foto: Pixabay)

Læs også: Tre rigtig gode serier og film du kan kaste dig over nu

Polsk by afholdt deres første LGBTQ pride parade trods modstand

Den polske by Bialystok fejrede i lørdags deres første LGBTQ-equality optog nogensinde. Men optoget tog en anden drejning fra den ellers gode og festlige stemning forbundet med pride parader.

Omkring 1.000 pride deltagere gik stolt gennem gaderne i Bialystok sammen med et beskyttende politi. Samtidig kastede tusinde af nationalistiske fodboldfans tilhørende den yderste højrefløj ‘flash bombs’, sten og glasflasker mod dem. De råbte ‘God, honor and motherland’ og ‘Bialystok free for perverts’, mens parade deltagerne svarede tilbage med ‘Poland free of fascist’.

Omkring 4.000 deltog i demonstrationerne mod paraden, hvor også poser med mel og andre ting blev kastet ud over de marcherende pride deltagere. I følge Bialystoks politi endte urolighederne med en tilbageholdelse af 20 personer, skriver CNN.
Pride parade i den polske by Bialystok oplevede modstand. (Foto: Pexels)

Tre mænd dømmes til døden for drab på dansk og norsk kvinde

Den 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og hendes 28-årige norske veninde blev dræbt 17. december 2018 af IS-sympatisører. Nu er tre mænd blevet dømt til døden for drabene, og en fjerde er blevet dømt til livsvarigt fængsel. Udover disse er 20 andre blevet idømt mellem 5 og 25 års fængsel for deres rolle i dobbeltdrabet, der skete i Atlasbjergene i Marokko.

Derudover er de pårørende til Maren Ueland blevet tildelt to millioner marokkanske dirham i erstatning. Det svarer til cirka 1,4 millioner danske kroner. Det er de dømte, der skal betale pengene. Danske Louisa Vesterager Jespersens familie får derimod ingen erstatning. Familiens advokater har ønsket, at den marokkanske stat skulle betale en erstatning, men det har retten ikke fundet belæg for.

Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland blev fundet dræbt i Atlasbjergene i Marokko. Drabene blev hurtigt efterforsket som en kriminel handling, da ligene havde skader på halsregionerne – de var blevet halshugget, skriver TV2.

Tre mænd dømt til døden på den danske og norske kvinde der blev fundet myrdet på ferie i Marokko. (Foto: Pexels)
Læs også: NEWS: Efterforskning af drabet på dansk kvinde peger på IS

Dagens billede: Hedebølge sætter New York i undtagelsestilstand

· Mere fra samme kategori ·