
10 ting du skal vide om hyben
Hyben er en superfood i særklasse. De er proppet med vitaminer, antioxidanter og andre gavnlige stoffer og skiller sig i den grad ud fra andre frugter og grøntsager
Hyben er frugten fra vildrosen, der betegnes, som den rose naturen selv har skabt, og som vores kendte kulturrose stammer fra. Hyben ser forskellig ud, alt afhængig af hvilken sort af vildrose de vokser på. De fleste hyben er orangerøde, som for eksempel “Rynket Rose”, men herhjemme kan man også finde mørklilla eller næsten helt sorte hyben, som for eksempel “Klitrosens” hyben. Hos andre sorter rundt omkring i verden findes der også gule og grønne hyben.

Også i forhold til form og størrelse varierer hyben meget afhængigt af sorten. De mindste hyben er små som ærter, og de største kan snige sig op på en størrelse af et stort jordbær.
10 ting du skal vide om hyben
C-vitamin er nødvendigt for, at vi kan danne proteinet kollagen, der er en af byggeklodserne i bindevævet.Antioxidanter fra kosten er vigtige, da de er med til at beskytte kroppen mod angreb fra frie radikaler, der i overtal kan skade vores celler og væv.
1. Hyben er en af verdens rigeste kilder til C-vitamin og er samtidig en af de frugter og grøntsager med det højeste indhold af E-vitamin og A-vitamin.
2. Halvanden deciliter hyben indeholder lige så meget C-vitamin, som 35-40 appelsiner.
3. Jo koldere klima hyben vokser i, desto mere C-vitamin indeholder frugterne.
4. De første hyben kan på en varm sommer være spiseklare i midt juli og på en køligere somre i august. Sæsonen strækker sig til sidst i november alt efter vejrforholdene og buskenes beliggenhed.
5. En undersøgelse foretaget på patienter med slidgigt, blev det påvist at patienterne med hyben som behandlingsmiddel, nedsatte deres forbrug af smertestillende medicin med 40 procent.
6. Et studie viser, at hyben kan mindske smerter og kramper i dagene op til din menstruation.
7. Forsøg viser at hyben sænker blodsukkeret og er et særlig godt kosttilskud til diabetikere.
8. Hybenstofferne giver en sundere balance mellem de gode og det farlige kolesterol, da det sænker det systoliske blodtryk (den høje værdi), totalkolesterolet og det farlige LDL-kolesterol.
9. Hyben indeholder en lang række næringsstoffer og fibre. Det høje indhold af fibre, har en gavnlig effekt på fordøjelsen.
10. Hyben virker antiinflammatorisk, da de indeholder galactolipider, som er med til at hæmme de hvide blodlegemers vej mod betændte steder i kroppen.

Kilder: Bogen Hyben af Ditte Christina Lustrup, www.gigtbehandling.dk, www.samvirke.dk, alt-om-hyben.dk, www.helsebixen.dk
Har du fået lyst til at vide endnu mere og måske også lave opskrifter
med hyben, så ser bogen sådan her ud:
Køb bogen her: Muusmann Forlag
Læs også: Kender du den nye superfood moringa?