Læs også:

Close
jul hygge tegne krankogler (Foto: Pxhere)

Ting du kan hygge med i december

Kultur  | 

Ja, december er en travl måned – men omvendt er det også den måned på året, hvor alle går i hygge-mode. Vi har udvalgt lidt hyggeting, du kan lave i december

Hotel Chocolat

Det er hyggeligt med en kop varm cacao og hygge en times tid – mere behøver det ikke at være. Vi kan anbefale varm chokolade med salty caramel – den er stærkt vanedannende. Det gode er, at du reelt ikke behøver andet til, da den mætter. Men det er en gudedrik – intet mindre.

varm kakao hotel chocolat jul hygge (Foto. MY DAILY SPACE)
Der findes en Hotel Chocolat i København, Frederiksberg, Roskilde samt Aarhus. (Foto: MY DAILY SPACE)

Se julefilmen Grinchen

Hvem elsker ikke den grønne gnavne Grinchen. Selvom han hader julen, og han er så sur så sur, så er han også lidt sød med sin store topmave og dårlige attitude. Grinchen blev i sin tid skrevet af Dr. Seuss, der er en af de største børnebogsforfattere i USA. Den er sød, den er sjov, og du kommer så meget i julehumør af at se den.

Grinchen
Hvem elsker ikke den grønne gnavne Grinchen? (Foto: United International Pictures)

Læs en bog

SKAM er stadig i vores hjerter, og nu er der kommet en ny bog med de originale råmanuskripter til Norges største tv-serie. Manuskripterne indeholder blandet andet scener, der aldrig kom med, nyskrevne prologer og epiloger og ikke mindst Julie Andems egne kommentarer og håndskrevne mindmaps. Den handler også om Eva, der starter i gymnasiet kort efter hun er blevet uvenner med bedsteveninden Ingrid.

skam bog norsk serie (Foto: MY DAILY SPACE)
Læs en bog, det er hyggeligt. (Foto: MY DAILY SPACE)

Binge-watching en hel søndag

Hvad med at gå binge-amok på hayu en søndag i bedste Bridget Jones stil. Bliv i pyjamas – lav kaffe – eller gå direkte til colaen, og så hyg dig ellers i sengen. Vi kan anbefale at se fx Victoria’s Secret showet med alt bag showet også. Eller hvad med at se en dokumentar, der er ret skræmmende. Den hedder ‘The Disappearance of Crystal Rogers’ – pludselig bliver man glad for at bo i Danmark. Og vil du bare grine skal du se ‘Shahs of Sunset’ – den er så sjov og skør på den fede måde.

model Victoria Secret VS FASHION SHOW TAYLOR HILL
Supermodellen Taylor Hill er med i årets Victoria’s Secret show. (Foto: hayu PR)

En times frisk luft

Du får en times ro og sightseeing og masser af frisk luft. En tour med Canal Tours er en hyggelig og en god måde at se København udefra. Selvom du er midt i en storby, har du muligheden for at komme ud i naturen og få lidt ro, og du får garanteret også lyst til at dykke ned i København efter sejlturen, når du ser de smukke bygninger og lysene. Husk en hue og et tørklæde, og måske en termokande med lidt varm kakao. Der afgår både fra blandt andet Nyhavn og Ved Stranden.

kanalrundfart hygge københavn (Foto: PR)
En tour med Canal Tours er en hyggelig og en god måde at se København udefra. (Foto: PR)

Invitér veninderne til hygge

Det behøver ikke være uoverskueligt eller tage flere dage – hyggen og at være sammen er det vigtigste. Lav lidt lækker mad og hyg jer og ønsk hinanden en god jul. Har du brug for en let menu, kan du lave denne – eller dele af den – laver du den hele tager den under en time – det er da helt okay. Ellers er lidt drinks eller snacks også rigtig hyggeligt. Start en ny veninde-tradition.

julebord
Invitér veninderne til hygge. (Foto: MY DAILY SPACE)

Julemarked på Højbro Plads

Har du brug for at få kickstartet The Christmas Vibe, kan du kigge forbi julemarkedet på Højbro Plads på hjørnet af Købmagergade, Strøget og Kompagnistræde. Drik et glas varm gløgg og slap lidt af. Er du til Insta-moments, kan du få et selfie med julemanden og hans rensdyr. Markedet åbner den 16. november og lukker den 22. december.

højbro plads jul julemarked københavn (Foto: MY DAILY SPACE)
Kom i julestemning på Højbro Plads. (Foto: MY DAILY SPACE)

En god julekomedie på Netflix

Hvis du trænger til et godt grin, som samtidig vil få dig i julestemning, så er julekomedien “Office Christmas Party” på Netflix en sikker vinder. Kort fortalt så handler filmen om en streng direktør, som vil lukke en hel afdeling i firmaet ned. Men nogle af de ansatte vælger så at holde en kæmpe julefest, som skal imponere en stor kunde, og som i sidste ende skal redde de ansatte fra at miste deres job. Og selvfølgelig ender julefesten fuldstændig som man havde forudset. Men mon ikke det hele ender godt alligevel … Det er jo trods alt jul!

Film hygge streaming netflix hbo viaplay stream serie tv fjernsyn popcorn efterår
Hyg dig med en god julefilm på Netflix. (Foto: Pexels)

Bag småkager

Sæt et par timer af til at bage småkager. Du behøver ikke lave fem forskellige slags. En er også nok – og gerne en du ved lykkedes. Som for eksempel denne opskrift. Lejligheden dufter skønt bagefter, og du kan give dem som små værtindegaver, hvor du har kommet lidt i en kagedåse for eksempel købt i Søstrene Grene. Og det bedste af det hele, så har du til alle de gange, du bliver lækkersulten om aftenen.

julesmåkager, bagning, jul.
Gå bage-amok. Det er hyggeligt og sjovt. (Foto: MY DAILY SPACE)

Julebordene hos Royal Copenhagen

Hvert år bliver seks smukke juleborde pyntet og dekoreret hos Royal Copenhagen af seks forskellige borddækkere. Det er 55. gang at Royal Copenhagen inviterer os indenfor for at se udstillingen, og i år er temaet blomsterfortællinger. Udstillingen er nærmest fortryllende, og man kan ikke undgå at blive inspireret til sin egen julepynt og bordopdækning af årets julebord. De smukke juleborde hos Royal Copenhagen kan opleves i deres Flagship Store på Amagertorv i København helt frem til den 31. december.

juleborde hos Royal Copenhagen
Man kan ikke undgå at blive inspireret af årets juleborde hos Royal Copenhagen. (Foto: MY DAILY SPACE)

 

Læs også:

Kulturguiden december

· Mere fra samme kategori ·