
Nem chokolademousse
Måske er du lækkersulten, måske skal du have gæster … Her er en nem opskrift på en chokolademousse, som nok skal slå kegler
Bogen Piece of Cake er skrevet af Annemette Voss Fridthjof og Mascha Vang med fokus på enkle og lækre bageopskrifter til alle nybegyndere. I bogen er der hjælp at hente til alle dem, der måske ikke er kandidater i den store bagedyst men stadig gerne vil imponere og lave en lækker sød ting.

En anden god ting ved denne chokolademousse er, at den ikke er for “chokolade-stærk”. Ofte kan de være meget intense i smagen, men her er også brugt halvt mælkechokolade, hvilket er skønt.
Det skal du bruge
Ingredienser100 gram mælkechokolade
100 gram god mørk chokolade (60-70 % kakao)
80 gram pasteuriseret æggeblomme
100 gram pasteuriseret æggehvide
70 gram hvidt sukker
2½ deciliter piskefløde
Tilbehør blandede friske bær
Eventuelt flødeskum
Sådan gør du
1. Hak mælkechokoladen og den mørke chokolade groft og smelt begge dele i en skål over vandbad ved lav varme. Når chokoladen er smeltet, tager du skålen op af vandbadet og lader chokoladen køle af de par minutter, det tager at lave resten.
2. Pisk æggeblomme, æggehvide og hvidt sukker i en skål med en elpisker, til det er meget lyst og luftigt. Det tager cirka 3-4 minutter ved fuld kraft.
3. Pisk piskefløden til blødt og luftigt flødeskum i en anden skål.
4. Vend forsigtigt den smeltede chokolade sammen med æggeblandingen til en ensartet chokolademasse.
5. Vend forsigtigt flødeskummet i chokolademassen.

6. Hæld chokolademoussen på 6 rene glas og sæt dem i køleskabet i mindst 3 timer, til moussen er mere fast i det. Du kan sagtens forberede denne dessert en dag i forvejen og blot lade chokolademoussen stå på køl, indtil den skal serveres.
7. Server chokolademoussen med friske bær og eventuelt lidt flødeskum.
Bogen ser således ud:
Læs også: