Læs også:

Close
raw water, råt vand, ubehandlet vand, vand, h2o, ubehandlet, ufiltreret, urenset, urent, bakterier, sygdomme, smittefare, smitte, risiko, sundhed, kroppen, afføring, forgiftning, pesticider,

NEWS: Ni ud af ti købevand indeholder plastik

Nyheder  | 

Ni ud af ti købevand indeholder plastik · Magasin dropper cigaretterne · Ung mand fundet død · Burgerkæde bakker op om klimaomstillingen med grønne burgere 

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ni ud af ti købevand indeholder plastik

Plastik i verdenshavene har længe været et problem for klimaet. Forskere fra State Universy i New York har gennemgået en række af verdens mest populære mærker, der sælger vand på flaske herunder Evian, Aquafina, Nestlé og San Pellegrino. Det skriver TV 2.

I over 90 procent af flaskerne fandt forskerne stykker af mikroplast. Forskerne har analyseret i alt 259 flasker vand i ni forskellige lande og har i gennemsnit fundet 325 plastpartikler for hver liter vand. I en enkelt flaske Nestlé Pure Life fandt man 10.000 stykker mikroplast per liter.

Kun i 17 ud af de 259 flasker vand som forskerne gennemgik, fandtes der ingen spor af plastik, skriver The Guardian.

vandflasker plastik plastikflasker bæredygtighed miljø
Plastik er blevet fundet i vand. (Foto: All Over)

Magasin dropper cigaretterne

Fra i dag af er det ikke længere muligt at købe tobak i stormagasinet Magasin på Kongens Nytorv i København og i Lyngby. Det udtaler Magasins fødevarechef Ricky Jannik van Overeem, til DR.

– Vi har altid spejlet os i samfundet, og en af tendenserne er, at sundhed spiller en større og større rolle i Danmark. Nu har vi så taget konsekvensen og er gået all in på sundhed og har derfor fjernet tobakken fuldstændigt.

Blandt de kunder som stormagasinet har snakket med, er det ikke alle, som tror, det vil hjælpe, men alle er meget positive omkring beslutningen.

– Jeg kan mærke på min egen krop, at jeg er holdt op, så gem dem langt væk og lad dem koste en formue, siger siger Erik Gylling.

cigaretter, salg, unge, børn, coop, mystery shoppers, test, undersøgelse, lov, ulovligt
Magasin dropper salg af tobak. (Foto: /ritzau/)

Ung mand fundet død

Torsdag morgen blev en ung mand fundet død i Valbyparken i København. Det var en forbipasserende mand, som fandt ham død omkring klokken 7:05, det skriver BT.

Politiet kan endnu ikke sige noget om drabsmotivet eller mulige gerningsmænd. Politiet fortæller dog, at den unge mand blev skuddræbt og mener, at han var en del af bandekonflikten, der fandt sted i det andet halvår af 2017 i København.

– Også i denne sag vil vi gøre alt for at stille de skyldige gerningsmænd til ansvar for deres handlinger. Vi vil gerne erindre bandemedlemmerne om, at der allerede er mange sigtede og tiltalte bandemedlemmer, som kan imødese lange fængselsstraffe for den kriminalitet, de udøvede under den seneste bandekonflikt. Og samtidig skal borgerne vide, at vi er massivt tilstede i relevante områder i politikredsen for at skabe tryghed, siger politiinspektør Torben Svarrer.

news
Ung mand fundet død i Valbyparken. (Foto: /ritzau/)

Burgerkæde bakker op om klimaomstillingen med grønne burgere

Burgerkæden MAX tager skridtet i klimaomstillingen og lancerer nye grønne klimavenlige burgere, nuggets og veganske dipsaucer. De nye velsmagende grønne madvalg serveres på alle MAX restauranter i Danmark, Sverige og Norge fra den 15. marts, det skriver Ritzau.

– Det bedste vi kan gøre for klimaet lige nu er at sørge for, at vores grønne burgere smager mindst lige så godt som vores oksekødsburgere. Nu sætter vi hastigheden et gear op for at komme nærmere vores mål om, at i 2022 skal halvdelen af vores salg være andet end rødt kød. Vi lancerer fire nye velsmagende burgere og nuggets til Green-familien. Desuden kommer vi med fem veganske dipsaucer, siger Richard Bergfors, øverste chef for MAX.

MAX deltager i Danmark som den eneste burgerkæde i Dansk Vegetarforenings VeggieWeek i denne uge fra 12. Til 18. marts, hvor de nye grønne burgere og Nuggets vil kunne smages fra d. 15. marts.

Læs også:Er du vegetar? Så kan du mangle vitaminer – her er de anbefalede kosttilskud

aktivt kul, kul, carbon, kuljice, kultandpasta, kulsmoothie, kulmlatte, kulchai, active carbon, detox, sundhed, myte, modefænomen, trend, sociale medier, some, instagram, bloggere, videnskab, forskning, mad, activate charcoal,
Burgerkæden MAX går vegetarisk. (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·