Læs også:

Close
george pell, australien, den katolske kirke, katolocisme, tiltalt, misbrug, seksuelt misbrug, børn, pædofili, misbrug,

NEWS: Titusindvis af børn misbrugt i Australien – kaldes national tragedie

Nyheder  | 

Titusindvis af børn misbrugt i Australien · Nasa og Google finder ny planet · Efter 434 år skal Bakken være vinteråben · USA ophæver regel om lige adgang til internetsider · Tidligere Facebook-chef føler skyld · Forbrugere bliver narret af onlinesvindlere i juletiden · Dagens billede

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Titusindvis af børn misbrugt i Australien – kaldes en national tragedie

En længe ventet rapport konkluderer, at Australske institutioner “på det groveste har fejlet” i deres opgave med at tage sig af landets børn, efter en kommission i fem år har efterforsket seksuelt misbrug af børn i landet. I rapporten beskriver undersøgelseskommissionen Royal Commission i Sydney omfanget af misbruget som “en national tragedie”. Det skriver nyhedsbureauet AFP og Ritzau.

I 2012 bestilte de australske myndigheder undersøgelsen i 2012 efter et årti med stigende pres for at undersøge de mange beskyldninger om misbrug af børn i den katolske kirke. Siden er kommissionen blevet kontaktet af flere end 15.000 påståede ofre, der detaljeret har fortalt om misbrug på børnehjem og skoler samt i kirker, sportsklubber og ungdomsklubber.

I alt er flere end 4000 institutioner anklaget for misbrug – mange af dem er katolsk-ledede institutioner. Samme undersøgelseskommission konkluderede i februar i år, at kun et mindre antal af de 1265 katolske præster og nonner, der beskyldes for at have misbrugt børn seksuelt i Australien mellem 1950 og 2010, er blevet efterforsket.

– Anklagerne er nedslående. Børn blev ignoreret eller det, der er værre: Straffet. Påstande blev ikke undersøgt. Præster og andre ansatte i kirken blev forflyttet. Og de samfund, som de blev flyttet til, vidste intet om deres fortid. Dokumenter blev tilintetgjort. Hemmeligholdelse sejrede, meddelte kommissionen i februar.

Ifølge kommissionen var gennemsnitsalderen for ofrene i perioden 10 år for piger og 11 år for drenge.

Se også: Pavens finansminister er tiltalt for sexmisbrug og voldtægt og Pavens kassemester erklærer sig uskyldig i sexanklager

george pell, australien, den katolske kirke, katolocisme, tiltalt, misbrug, seksuelt misbrug, børn, pædofili, misbrug,
En undersøgelse viser, af flere en 10.000 børn er blevet seksuelt misbrugt i 400 institutioner, der primært styres af den katolske kirke. Det sker efter, at den australske kardinal George Pell er tiltalt for seksuelt misbrug. Foto: /ritzau/)

Nasa og Google finder ny planet i planetsystem ved hjælp af AI

Ved hjælp af kunstig intelligens har Nasa og Google fundet en ny planet i et planetsystem med otte planeter uden for vores eget solsystem. Det fortalte det amerikanske rumagentur onsdag aften dansk tid ifølge Politiken.

De otte planeter kredser omkring stjernen Kepler-90, som befinder sig 2.545 lysår fra Jorden. Syv af planeterne kendte Nasa allerede på forhånd, så nyopdagelsen gjaldt den 8. planet i rækken, som nu er døbt Kepler-90i og kredser om dens stjerne på 14,4 dage.

– Solsystemet Kepler-90 er som en miniversion af vores eget solsystem, fortalte en af forskerne ved offentliggørelsen, og det er netop det, der gør opdagelsen interessant.

Vores eget solsystem har også otte planeter, og den nye planet Kepler-90i er placeret som nummer tre i rækken fra dens sol, ligesom Jorden er det fra vores sol. Der er dog næppe liv på den nyfundne planet, der er cirka 30 procent større end Jorden, for dens gennemsnitlige temperatur menes at være 427 grader celcius. Den yderste planet i systemet – Kepler-90h – kredser om stjernen i samme afstand, som Jorden gør om Solen.

Google har haft en finger med i spillet i fundet af den nye planet. Siden 2009 har Nasa’s Kepler-teleskop nemlig rejst rundt i rummet og har sendt enorme mængder data hjem til Jorden. Disse data er blevet gennemtygget af Googles svar på kunstig intelligens – en AI – en computerteknologi, der er i stand til at lære. I dette tilfælde har den lært at “kigge” på data fra Kepler og identificere planeter uden for vores solsystem.

– Præcis som ventet ligger der spændende opdagelser og lurer i vores arkiverede data fra Kepler, som bare venter på det retter værktøj eller teknologi til at grave dem frem. Denne opdagelse viser, at vores data er en skattekiste for innovative forskere i mange år frem, sagde chefen for Nasa’s astrofysiske division, Paul Hertz om opdagelsen og samarbejdet med Google.

nasa, google, kepler, kelpler-90i, solsystem, planetsystem, jorden, planeter, rummet, ai, kunstig intelligens, data, runsonde, rumfartøj, stjerner, forskning, universet
Nasa har sammen med Googles kunstige intelligens, fundet en ny planet i et allerede kendt solsystem. Foto: /ritzau)

Efter 434 år: Nu skal Bakken ikke kun være åben om sommeren

Nu er det ikke kun om sommeren, at der er julemænd på Bakken. Bakken er nemlig klar med en støtte sæson, for efter 434 år som sommerfænomen må Bakken nu også holde åbent til efterår og jul. Det betyder, at du fra 2018 kan opleve Pjerrot med nissehue, gløgg og æbleskiver.

Det er en længe ventet miljøgodkendelse, der er gået igennem og dermed gør det muligt for verdens ældste eksisterende forlystelsespark, at udvide dens åbningstider.

Efterårssæsonen vil byde på åbne forlystelser og restauranter, og så bliver Bakken klædt på i efterårsfarver med halmballer og halloweenstemning. I julesæsonen vil enkelte forlystelser være lukkede, men restauranterne er åbne, så man har mulighed for at afholde julefrokost. Udsmykningen i begge sæsoner kommer til at bære præg af masser af lys og fokus på skovens dyr.

– Vi er meget glade. Vores konkurrenter har længe haft udvidet sæson, og nu er Bakken klar. Vi synes jo, at Danmarks ældste forlystelsespark skal have rammevilkår, der gør det muligt for os at have åbent i flere sæsoner end blot om sommeren, lyder det fra Bakkens administrerende direktør, Nils-Erik Winther ifølge AOK.

Mere end 100 julemænd mødes hvert år på Bakken til deres årlige kongres om sommeren. Fra 2018 kan de også mødes om vinteren. (Foto: Polfoto)

USA ophæver regel om lige adgang til internetsider

Efter en tæt afstemning har USA valgt, at deres Federal Communications Commission (FCC), skal ophæve den såkaldte “netneutralitet”. Netneutralitet er, når internetudbydere ikke må blokere, begrænse, prioritere eller på anden måde gøre forskel på adgang til forskellige hjemmesider og tjenester på internettet. Det betyder, at kundens internetforbindelse altid skal køre med samme fart, uanset om man streamer serier på Netflix eller HBO, eller man foretager søgninger på Google eller Yahoo.

Ved en afskaffelse af netneutralitet kan de store amerikanske internetudbydere gøre det muligt at tilbyde internetpakker, hvor kunderne i højere grad selv kan bestemme, hvad de vil betale for og dermed begrænse den lige adgangen til hjemmesider eller tjenester for deres kunder.

Selskaber som Google, Amazon og Facebook frygter, at internetudbyderne vil udnytte afskaffelsen af netneutralitet til at gøre livet svært for visse firmaer, fordi flere internetudbydere selv tilbyder telefoni eller egne streamingtjenester. Frygten er, at det kan friste internetudbyderne til at hæve prisen på data til eksempelvis Skype-telefoni eller Netflix og derved fremme deres egne tjenester. Det skriver Ritzau.

USA fjerner lige adgang til internetsider. (Foto: All Over)

Tidligere Facebook-chef føler sig klam af skyld

Den tidligere Facebook-chef Chamath Palihapitiya føler sig klam af skyld, fordi han har været med til at skabe verdens største sociale medie. Han tager nu skarp afstand fra platformen, som han mener manipulerer brugerne med falske nyheder og gør dem afhængige. Det forklarede den 41-investor i et interview, som er blevet uploadet til YouTube og – paradoksalt nok – er blevet delt vidt og bredt på sociale medier.

– Jeg føler enorm skyld. Vi har nået et punkt, hvor folk har brug for at træde på nødbremsen i forhold til de her værktøjer, og hvor afhængige vi er af dem, siger Palihapitya om sociale medier.

Palihapitya var i årevis ansat som Facebooks vicepræsident for brugervækst, og han anklager nu Facebook for at være designet til gøre mennesker afhængige, samtidig med at de spreder falske informationer, som ødelægger samfundet.

– Vi har skabt de her kortvarende dopamin-drevne feedback-mekanismer, som ødelægger den måde, samfundet virker på. Der er ingen civiliseret samtale, intet samarbejde, men derimod misinformation og løgne. Og det er ikke et amerikansk fænomen. Det her er et globalt problem. Vi har nået et kritisk tidspunkt, for det eroderer grundpillerne for, hvordan mennesker opfører sig over for – og sammen med – hinanden. Jeg har ingen løsning, andet end at jeg ikke bruger de her værktøjer længere. Det har haft store omkostninger for mit sociale liv, siger han.’

chamath palihapitiya, facebook, snyd, bedrag, løgne, misbrug, afhængighed, problem
Facebooks tiligere vicedirektør for brugeradfærd Chamath Palihapitiya siger nu, at han føler sig klam af skyld over, at have været med til at skabe Facebook. Foto: /ritzau/)

Forbrugere bliver narret af onlinesvindlere i juletiden

3.455 voksne fra ni forskellige lande, blandt andre Danmark, er blevet spurgt om deres oplevelser med svindel i onlineshopping. 31 procent indrømmer, at de er blevet narret af onlinesvindlere, og antallet af forbrugere, der uforvarende er kommet til at købe kopivarer, er steget med 35 procent alene siden sidste år.

– Det er den årstid, hvor forbrugerne er på jagt efter de bedste gaver. Forbrugerne bruger i høj grad internettet til at søge efter gode tilbud. Desværre åbner det op for en øget trussel fra onlinesvindlere, der bruger de samme kanaler til at sælge deres produkter og charmere sig ind på forbrugerne. Det er især blevet et stigende problem efter fremkomsten af nye social media-platforme og apps, som alle kan bruges af onlinesvindlere, siger Chrissie Jamieson, vicepræsident for marketing hos MarkMonitor, der står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viste også, at 86 procent af de adspurgte mener, at brands selv skal gøre mere for at beskytte forbrugerne mod at købe falske varer.

Hvordan beskytter du dig selv mod online-snyd? 6 gode tips til black friday: Undgå at blive snydt online

julehandel, jul, onlineshopping, online, shopping, snyd, svindel, kopivarer, forbruger, forbrugersikkerhed
Forbrugere bliver narret af onlinesvindlere i juletiden. (Foto: Mark Monitor)

Dagens billede

australien, elefant, jul, zoo, sne, snefnug, popcorn, leg, dyr
En elefant leger med snefnug lavet af popcorn i en zoo i Australie. Foto: /Ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·