Læs også:

Close
opskrift, dessert, kage, chokolade, kæmpe skildpaddde, chokoladebombe, cupcake, muffin, glasur, frosting, karamelsauce.

Opskrift: Små chokoladebomber med skildpaddefrosting

Mad  | 

Toms Kæmpe Skildpadde fylder 50 år. Det fejrer vi med en skøn opskrift på små chokoladebomber med glasur lavet på Kæmpe Skildpadder

Kæmpe Skildpadder er lidt ligesom Nutella: Når først du er gået i gang, kan du ikke rigtigt stoppe, før skålen er tom, og du sidder fedtet ind i karamelsauce og chokolade.

Men nu behøver du ikke være smurt ind i lækkerierne, for her får du en opskrift på 20 chokoladebomber med glasur, der er lavet på – du gættede det – Kæmpe Skildpadder.

De små chokoladebomber er virkelig lækre og kan både bruges som dessert eller kage.

Test dig selv: Hvilken type er du? Din måde at spise chokolade på afslører dig

opskrift, dessert, kage, chokolade, kæmpe skildpaddde, chokoladebombe, cupcake, muffin, glasur, frosting, karamelsauce.
Opskrift: Små chokoladebomber med skildpaddefrosting. (Foto: Toms)

Sådan laver du kagen:

Ingredienser
1 æg
150 gram sukker
2 teske vaniljesukker
1 dl olie
2 dl kærnemælk
2 teske bagepulver
250 g hvedemel
60 gram kakao
3 Toms Kæmpe Skildpadder.
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse.
  • Tilsæt olie og kærnemælk, og rør godt rundt.
  • Sigt bagepulver, hvedemel og kakao ned i blandingen, og rør, indtil dejen er jævn.
  • Smelt de tre Toms Kæmpe Skildpadder over vandbad (eller i mikrobølgeovnen), og vend forsigtigt den smeltede masse rundt i dejen.
  • Smør dine forme med fedtstof, og fordel dejen heri. Fyld kun formene halvt op.
  • Bag de små kager ved 180 grader i cirka 10-­12 minutter, og lad dem køle af, før du vender dem ud af formene. Tjek, om de er færdige, ved at stikke en gaffel eller lignende i kagerne og se, om dejen hænger ved.

Imens kagerne bages, røres frostingen sammen

toms, chokolade, fyldt chokolade, skildpadder, kæmpeskildpadder, karamel, test, type
Toms klassiker, den fyldte kæmpeskildpadde, fylder 50 år. (Foto: Toms)

Sådan laver du glasuren:

Ingredienser
200 gram blødt smør
200 gram flormelis
20-30 ml mælk
1 Toms Kæmpe Skildpadde.
  • Pisk smørret blødt og cremet, og tilsæt herefter flormelis.
  • Pisk, indtil massen er luftig og jævn, og tilsæt dernæst mælken lidt ad gangen.
  • Når frostingen har den konsistens, som du ønsker, smelt da 1 Toms Kæmpe Skildpadde – enten over vandbad eller i en skål i mikrobølgeovnen – og hæld så den smeltede skildpadde ned i frostingen. Pisk under hele processen.
  • Når kagerne er bagt og afkølet, vendes frostingen over i en sprøjtepose monteret med en stjernetyl, hvorefter chokoladebomberne prydes med smukke stjerne­swirls.

Opbevar kagerne på køl inden servering.

· Mere fra samme kategori ·