Læs også:

Close

NEWS: Unge bliver væk fra session

Nyheder  | 

Unge bliver væk fra session · Berlingskes aprilsnar var for god · Svensk bus i dødsulykke · Gæs truer Københavns Lufthavn

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

 

Unge skipper sessionen

Antallet af unge, der bliver væk fra session er skudt i vejret. Det betyder også, at flere bliver dømt for at overtræde værnepligtsloven.

I 2015 blev 1.669 personer dømt, men i 2016 kom det tal op på 4.048 personer. Det er en stigning på 143 procent i 2016. Det viser tal fra Dansk Statistik ifølge Ritzau.

Første gang man bliver væk fra session koster det 1000 kroner i bøde. Anden gang koster det 2000 kroner og tredje gang kan man risikere at komme i fængsel. Hvis alle 4.048 danskere, der blev væk fra session i 2016, betalte den første bøde, ville det blive til over fire millioner kroner.

Se også: Flere kvinder vælger værnepligten

Læs mere: Derfor blev Sarah værnepligtig

Se her: Soldater afslører: Derfor elsker vi at bo i unisex-barakker

Læs mere: Forsvaret: Kønsneutrale barakker giver bedre soldater

https://www.facebook.com/berlingske/posts/10154448923818133

Svensk bus forulykker på grund af dårlig vej

Tre personer er døde, fem er alvorligt kvæstet, og ialt er 23 indlagt med kvæstelser efter en svensk bus væltede tæt ved byen Sveg.

I bussen var en masse skolebørn på vej på skitur  og ifølge svensk politi var der 59 om bord i bussen, 52 børn og syv voksne.

Chaufføren siger nu, at det var ujævnheder i vejen, der fik bussen til at forulykke. Det skriver Ritzau.

ulykke, bus, sverige, dødsulykke, børn, skiferie, døde, sårede, kvæstede
En bus er forulykket i Sverige med skolebørn ombord. (Foto: Polfoto)

Gæs truer Københavns Lufthavn

Antallet af kollisioner mellem fly og gæs er steget markant i Københavns Lufthavn. Det skyldes, at et stigende antal bramgæs, der trækker gennem Danmark. Fuglene er nemlig så store, at de kan ødelægge en flymotor. Det skriver DR.

Antallet af gæs er steget fra omkring 20.000 til 1.5 millioner gennem de sidste 40 år, og Jesper Madsen, professor og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Aarhus Universitet vurderer, at den udvikling vil fortsætte.

– Vi forudser, at bestanden af bramgæs stiger fra halvanden til tre millioner inden for de kommende 10 år. Det er klart, at det vil give en væsentlig større risiko for flytrafikken, siger han.

Fra 1997 til 2006 var der kun tre sammenstød mellem gæs og fly i Københavns Lufthavn. Fra 2007 til 2016 var det tal steget til 16 gange.

For at komme problemet til livs har lufthavnen blandt andet ansat to jægerne, der døgnet rundt skræmmer dyrene væk fra flyene med fyrværkeri, haglgevær og skræmmelyde, og så har man sået en græssort, der giver gæssene ondt i maven, og derfor gør det mindre attraktivt for dem, at slå sig ned omkring lufthavnen for at spise.

bramgæs, sikkerhed, flysikkerhed, trafiksikkerhed, københavns lufthavn
Bramgæs plager Københavns Lufthavn. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·