Læs også:

Close

NEWS: Læger og Forbrugerrådet Tænk advarer om at bruge Netdoktor

Nyheder  | 

Læger og Forbrugerrådet Tænk advarer mod skjult reklame på Netdoktor · Trump mente ikke, at Obama aflyttede ham, da han sagde, at Obama aflyttede ham · Tyrkiet straffer Holland og truer med at droppe flygtningeaftale med EU

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Læger og Forbrugerrådet Tænk advarer mod Netdoktor

Sitet Netdoktor kritiseres af flere læger og Forbrugerrådet Tænk for at skjule reklamer for medicin som oplysning. Det skriver TV2.

Det anslås, at syv ud af ti danskere har søgt informationer om sygdom på Netdoktor. Nede i bunden af artiklerne kan læserne finde en lille information om, at indholdet er sponsoreret og blandingen af reklamer og artikler får læger til at frygte, at patienter bliver overmedicineret.

Den frygt deler den uafhængige forskningsenhed Cochrane, som allerede i 2011 kritiserede Netdoktor for et for tæt forhold til medicinalindustrien.

– De her annoncekampagner har karakter af reklame for receptpligtig medicin. Det er forbudt i hele verden – bortset fra USA og New Zealand. Det er det af den grund, at det øger medicinforbruget på uhensigtsmæssigvis – og det medfører en sygeliggørelse af vores befolkning, lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og vicedirektør i Cochrane.

Hos Netdoktor, afvises kritikken pure.

– Danskerne ville ikke bruge Netdoktor igen år efter år, hvis ikke det var fordi, de stolede på os. Det kan de også sagtens, siger Rikke Esbjerg, der er direktør i Netdoktor.

Læger og Forbrugerrådet Tænk advarer mod Netdoktor. (Foto: Screendump)

Trump mente ikke, at Obama aflyttede ham, da han sagde, at Obama aflyttede ham

Forrige weekend anklagede præsident Donald Trump den forrige præsident Barack Obama for at have aflyttet Trump. I den forbindelse blev den tidligere præsident kaldt “syg”, men nu vender Trumps administration på en tallerken. Det skriver Berlingske.

Ifølge Sean Spicer, Trumps talsmand, mente præsident Trump slet ikke “telefonaflytning” bogstaveligt. Præsidenten brugte ordet telefonaflytning i citater, så mente han i bredere forstand overvågning og andre aktiviteter under Obama-administrationen og ikke under Obama personligt, som Trump ellers lagde op til.

Sagen drejer sig om, at FBI tidligere har ansøgt om lov til at aflytte Trump Tower, for at bevise en mistanke om, at der flød penge mellem Trump og Rusland, men dette blev afvist af en domstol på grund af en uklar ansøgning.

Det Hvide Hus fastholder, at der er sket en form for overvågning af Donald Trump under præsidentvalgkampen, men har ingen beviser herfor.

Læs også: Trumps anklager om Obamas telefonaflytninger afvises 

trump, obama, præsident, usa
Trump mente ikke, at Obama aflyttede ham, da han sagde, at Obama aflyttede ham. (Foto: Polfoto)

Tyrkiet udviser ambassadør og truer med at droppe flygtningeaftale med EU

Tyrkiet har nu udvist Hollands ambassadør og har lukket luftrummet for hollandske diplomater. Det sker indtil Holland imødekommer Tyrkiets krav om indrejse for landets ministre.

Den tyrkiske viceminister har også udtalt, at Tyrkiet om nødvendigt vil tage skridt om at genoverveje flygtningeaftalen med EU, fordi han ikke mener, at EU ikke har holdt løfter, som er blevet afgivet i forbindelse med aftalen.

Sagen drejer sig om, at Tyskland og Holland ikke vil lade tyrkiske ministre holde valgmøder i landene forud for en tyrkisk folkeafstemning, der vil give Erdogan mere magt som præsident.

Med tre millioner tyrkere i Europa med stemmeret, er der mange stemmer at hente for præsidenten, men de to europæiske lande har afvist mulighed for at holde valgmøder og henviser til , at de ikke kan give den fornødne sikkerhed til møderne.

I weekenden blev den tyrkiske udenrigsminister nægtet flytilladelse til Holland og efterfølgende blev landets familieminister nægtet indrejse til Holland via bil fra Tyskland. Senest har Lars Løkke Rasmussen flyttet et møde med endnu en tyrkisk minister i Danmark.

Tyrkerne skal ved en folkeafstemning den 16. april tage stilling til, om præsiden Recep Tayyip Erdogan skal have udvidede beføjelser i sit embede. Med omkring tre millioner tyrkere uden for Tyrkiet med stemmeret, kan der være meget at hente.

Læs også: Holland nægtede tyrkisk minister indrejse

Erdogan har erklæret undtagelsestilstand for Tyrkiet efter kupforsøg. (Foto: Polfoto)
Erdogan er rasende efter Holland nægtede tyrkisk minister indrejse. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·