Læs også:

Close

MORNING NEWS: Folkebevægelsen mod EU viser bilag frem og forager

Nyheder  | 

Fremlagte bilag fra EU-politiker viser enormt forbrug, alle passagerer overlever flystyrt i Sibirien, Hollywood-legende er død, mange sejre til Danmark trods EM-nederlag og ærlig bikinireklame går viralt

Nyhedsredaktøren har fundet morgenens vigtigste overskrifter til dig, så du er opdateret på, hvad der sker i Danmark og verden.

Folkebevægelsen mod EU ligger bilag frem og forager

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU har lagt op mod 1000 bilag og et regnestykke frem over omkostningerne i EU. Det skriver Berlingske.

Lønsedler, diæter, hotelregninger og skattefrie tilskud til kontordrift koster EU tæt på 4.688.000 kroner på en parlamentariker som Rina Ronja Kari i løbet af et år.

– Pengene flyder nærmest frit til parlamentarikerne, siger Rina Ronja Kari selv.

Politikeren håber, at hun kan starte en debat om EU’s pengeforbrug, og hun har blandt andet valgt at lægge sine papirer frem efter DF’s sager om muligt misbrug af EU-midler.

Læs mere: Overblik: Forstå sagen om Messerschmidt, DF, EU, MELD, FELD og mulig svindel

Folkebevægelsen mod EU ligger bilag frem og forager og roses. (Foto: Polfoto)

Hundredvis tændte stjernekaster-hav imod kommende lov

Søndag eftermiddag samlede hundredevis af unge sig i København for at demonstrere mod lov, der skal forhindre dobbeltuddannelse. Det skriver Metroxpress.

Folketinget skal stemme om loven mandag morgen. Uddannelsesloftet, som loven kaldes, betyder, at man ikke kan starte på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau end den, man allerede har gennemført.

Og det er de unge ikke begejstrede for, da det blandt andet betyder, at en arkitektstuderende for eksempel ikke vil kunne tage en uddannelse, der kan supplere hendes viden som arkitekt, eller at en sygeplejerske ikke vil kunne læse videre og blive læge. Heller ikke selvom hun selv betaler for den ekstra uddannelse.

Utilfredsheden med loven blev markeret ved, at de unge tændte et hav af stjernekastere på samme tid. Samtidig har en underskriftsindsamling mod uddannelsesloftet samlet 80.000 signaturer.

Se også: Unge raser over nyt studieforslag

Hundredvis tændte stjernekaster-hav imod kommende lov. (Foto: Polfoto)

Zsa Zsa Gabor er død

Hollywood-stjernen Zsa Zsa Gabor er død, knap to måneder før hun ville være fyldt 100 år. Det skriver CBS.

Gabor døde søndag eftermiddag i sit hjem i Bel Air i Los Angeles af et hjerteanfald.

– Alle var der. Hun døde ikke alene, siger hendes mand, den 73-årige Frédéric Prinz. De to har været gift siden 1986.

Selvom Zsa Zsa Gabor var skuespiller, var hendes karriere ikke blændende. Til gengæld var hun berømt for at være berømt ifølge New York Times.

Den ukrainskfødte skønhed var gift ni gange. Blandt andre med Conrad Hilton, som er oldefar til reality-stjernen Paris Hilton.

Zsa Zsa Gabor er død. (Foto: Polfoto)

Mange sejre trods EM-nederlag

De danske håndboldkvinder sluttede på en fjerdeplads til EM, da de tabte bronzekampen til Frankrig. Norge løb med den endelige sejr. Det skriver DR.

Trods dansk nederlag, var der andre sejre at fejre. Anfører Stine Jørgensen sluttede som dansk topscorer ved EM-slutrunden med i alt 47 mål i løbet af de otte danske kampe, og Sandra Toft blev kåret til EM’s bedste målmand.

Mange sejre trods EM-nederlag. Her er EMs bedste målmand, Sandra Toft. (Foto: Polfoto)

Ærlig bikini-reklame viser deller og strækmærker

Den amerikanske tøjkæde Lane Bryant har lavet en ny bikinikampagne med modellemn Denise Bidot, der viser buler, deller og strækmærker.

Det ærlige foto er nu gået viralt, og adskillige tager godt imod det positive budskab. Det skriver Metroxpress.

Selv er Denise Bidot også vild med billedet. Modellen skriver på Instagram:

– Tak Lane Bryant for at elske min krop med strækmærker og det hele, skriver hun.

Læs også: Jeg droppede fitnesspigerne for plus size-gudinderne på Insta og fik det meget bedre

Fly styrter ned med 39 mennesker – alle overlever

Et militærfly med 39 mennesker om bord er styrtet ned i Sibirien. Alle ombord flyet har overlevet styrtet. 16 er sårede. Det skriver Ritzau og det russiske medie RT.

Flyet var lettet fra Koltsovo-lufthavnen i byen Jekaterinburg i Uralbjergene. Det styrtede ned 27 kilometer fra landsbyen Tiksi, der ligger i den store østlige republik Jakutien. Årsagen til ulykken er endnu ikke blotlagt.

· Mere fra samme kategori ·