
Mormormad: Sirupskage med smørcreme
Gammeldags mad – mormormad … Kald det, hvad du vil. Men der findes et utal af lækre opskrifter, som aldrig burde gå i glemmebogen. Her får du opskriften på en sirupskage – også kaldet en brun lagkage med smørcreme
Kogebogsforfatter Hannah Lund har udgivet en kogebog, der hedder 1900, og som er fyldt med gamle, lækre madopskrifter. Vi har været så heldige at få lov til at få en af opskrifterne på sirupskage med smørcreme. En virkelig old school kage, men som virkelig smager fantastisk. Alene duften af de mange krydderier og med det mættende cremet fyld. Og så er den mørk, saftig og forførende.

Ingredienser250 sirup
250 g sukker (evt. mørk farin)
2 æg
1 tsk nelliker
1 tsk kanel
2 tsk natron
½ kg mel
2½ dl vand
Smørcreme:250 g blødt smør
250 g flormelis
2 æggeblommer
2 tsk vanillesukker
Sådan laver du kagen
Start med at tænde ovnen på 175 grader.
Smør enten 3 eller 6 lagkageforme, eller tegn 3 eller 6 cirkler på bagepapir. Oldemor Anna lavede denne i 6 lag – jeg foretrækker den i 3 lidt tykkere lag.
Kom alle ingredienser i din røremaskine – eller i en stor skål, og brug din håndmixer.
Sørg for, at ingredienserne er godt blandede i en jævn dej.
Smør dejen ud i dit valgte antal bunde, og bag bundene.
Vælger du 6 bunde, så giv dem 7-10 minutter i ovnen, vælger du 3 bunde, så giv dem 15-20 minutter i ovnen.
Stik med en tynd gaffel i bundene, så du er sikker på at de er gennembagt.
Tag bundene ud, og lad dem køle af.
Lav smørcremen:
Pisk smør og sukker hvidt og cremet sammen med vanillesukkeret.
Kom æggeblommerne i 1 ad gangen og pisk cremen jævn.
Læg bundene sammen med smørcremen, og drys flormelis over toppen af kagen til pynt.
Lav en kop te, find en god bog eller film og hyg dig med kagen resten af eftermiddagen.
Bogen ser således ud:

Læs også:
![]()



