Læs også:

Close
computer, eksamen, eksamensopgave, fokus, produktivitet, online, arbejde, kurser, online kurser, gratis, jobsøgning, forbedring

NEWS: 26.600 færre i kontanthjælpssystemet på godt to år

Nyheder  | 

26.000 færre i kontanthjælpssystemet på godt to år · Fakta klar med første bio-bærepose · En million mennesker i USA skal evakueres · Bendtners kæreste fortæller nu om sammenstødet

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

26.600 færre i kontanthjælpssystemet på godt to år

Det samlede antal borgere i kontanthjælpssystemet har længe været faldende, og nu viser det sig, at faldet er bredt funderet rundt om i landet. Faktisk havde samtlige kommuner i landet bortset fra to mindre ø-kommuner færre kontanthjælpsmodtagere i maj 2018 end i samme måned 2016.

Nogle kommuner har oplevet et fald på over 30 procent på to år, og langt de fleste kommuner kan konstatere et mærkbart fald på 10-20 procent.

Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere gået ned med 26.600 fuldtidspersoner fra april 2016 til maj 2018, når der tages højde for sæsonudsving. Med det seneste fald fra april 2018 til maj 2018 var antallet af fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet nede på 129.900.

computer, eksamen, eksamensopgave, fokus, produktivitet, online, arbejde, kurser, online kurser, gratis, jobsøgning, forbedring
26.600 færre i kontanthjælpssystemet på godt to år. (Foto: Pexels)

Læs også: Ledigheden er den laveste i ni år

Fakta klar med første bio-bærepose

Som den første landsdækkende kæde i Danmark tilbyder Fakta fra 10. september sine kunder en klimavenlig og genanvendelig bærepose.

Den nye pose er plantebaseret, lavet af biobaseret PE (polyethylen baseret på sukkerør) modsat normale poser, der er baseret på olie, altså fossile ressourcer. Poserne er lavet af et fornybart materiale, og planterne har optaget CO2, imens de voksede, og derfor er poserne klimavenlige. Den plantebaserede polyethylen kommer fra sukkerrør, der er produceret under ordentlige forhold.

Fakta vil fortsat også sælge den almindelige bærepose, der er 80 procent genanvendelig. Men den nye biopose sælges til samme pris, som den almindelige, 2,75 kroner. Lanceringen af bio-poserne sker som et led i Coops nye, ambitiøse emballage strategi.

Fakta Coop
Fakta er klar med første bio-bærepose. (Foto: Coop)

Læs også: Ørsted og WWF går sammen om at passe på kloden

En million mennesker i USA skal evakueres

Orkanen Florence har udviklet sig til en kategori 4 orkan, mens den nærmer sig den amerikanske østkyst med vinde på op til 220 km/t. Orkanen frygtes at udvikle sig til en kategori 5 orkan. Nationalgarden er blevet indkaldt til at hjælpe, imens over 1 million amerikanere skal evakueres.

Indtil videre er der i orkanen målt en vindstyrke op til 195 kilometer i timen, oplyser USA’s orkancenter. Det skriver DR og TV 2.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sendt katastrofeberedskab til to delstater og opfordrer befolkningen til at være forsigtige.

Læs også: Her blev sommerens største hit optaget – Nu er det smadret

Bendtners kæreste fortæller nu om sammenstødet

Natten til søndag blev den danske fodboldspiller Nicklas Bendtner anmeldt for vold mod en taxachauffør. Ifølge taxaselskabet skulle Bendtner have brækket kæben på taxachaufføren.

Indtil videre har Bendtner ikke fortalt sin version af hvad der skete den nat, men det gør hans kæreste Philine Roepstorff nu på Instagram. Hun skriver, at det hele skete i selvforsvar.

Taxaselskabet kan dog ikke genkende Philine Roepstorffs udlægning af episoden:

– Ifølge de informationer, som vi har, stemmer hendes forklaring ikke overens med det, som man kan se på video- og lydmaterialet fra taxaen. Ifølge vognmanden, som har set videomaterialet, er det ikke sådan, hændelsesforløbet har været. Ifølge vores oplysninger, så viser videomaterialet noget andet, fortæller taxaselskabet til TV 2.

https://www.instagram.com/p/BnjNvHrj46_/?taken-by=philineroepstorff

Læs også: Tog taxa fra København til Oslo og løb fra regning

· Mere fra samme kategori ·