Læs også:

Close
mokkakage hannah lund 1900 dessert kage

Den ultimative kage: Mokkalagkage

Mad  | 

Gammeldags mad – mormormad … Kald det, hvad du vil, for er du lækkersulten, er du lækkersulten. Og denne mokkakage er alt, hvad du måtte ønske dig, når du “trænger”

Kogebogsforfatter Hannah Lund har udgivet en kogebog, der hedder 1900, og som er fyldt med gamle, lækre madopskrifter. Vi har været så heldige at få lov til at få en af opskrifterne med denne opskrift på en mokkakage. Den vil gøre lykke, når du serverer den for gæster, eller spiser den hele selv.

mokkakage hannah lund 1900 dessert kage
Man kan ikke blive andet end lækkersulten, når man ser det her billede. (Foto: Christina Birch)

Det skal du bruge

Ingredienser

Lagkagebunde
4 æggeblommer
4 æggehvider
250 gram sukker
2-3 spiseske vand
100 gram kartoffelmel
35 gram mel
1 teske hjortetaksalt

Sådan gør du

Start med at piske æggeblommerne med sukkeret, som der er rigeligt af. Derfor gør du også dejen en anelse lettere med et par spiseske vand.

Derefter blander du kartoffelmel, mel og hjortetaksalt i.

Bland de stiftpiskede hvider i.

Du skal helst have fire bunde af denne portion.

Tegn ensartede cirkler (brug fx en skåls kant) op på bagepapir. Smør derefter dejen ud.

Bag den ved 175 grader i 10-12 minutter – men hold øje til sidst. For de skal kun være helt lyst brune.

Når du skal have dem af bagepapiret, klistrer de en anelse fast, men de går ikke i stykker, hvis du bare tålmodigt trækker og piller bagepapiret af – hellere det end at løsne med en kniv.

Det skal du bruge til cremen

Ingredienser

Cirka en deciliter stærk kaffe
3 blade husblas
2 spiseske sukker
1/2 liter fløde

OBS
Kaffen må gerne være varm. Og det er også okay at bruge frysetørret kaffe.

Sådan gør du med cremen

Læg de tre balde husblas i koldt vand i fem minutter til de er geléagtige.

Pisk fløden til stift skum, og bland de cirka 2 spiseske sukker i.

Bland husblas og kaffe – et blad blødt husblas ad gangen og rør til det er opløst. Gentag.

Rør kaffen i flødeskummet – bare lidt ad gangen og bland grundigt rundt.

Pynt

Chokoladekaffebønner og/eller mørk reven chokolade

Sådan samler du lagkagen

Læg kagen sammen med cremen, og smør også uden på. Tyl (det man bruger en bollesprøjte til på siden af en lagkage) gerne siderne, det ser pænt ud.

Pynt med det du kan lide, og som passer til årstiden.

Velbekomme …

Bogen ser således ud:

1900 bog gammeldags mad hannah lund

 

 

Læs også:

Interview med Hannah Lund

Hannah Lund - 1900 opskrift mad gammedags mad

· Mere fra samme kategori ·