
Småkagerne alle elsker
De har samme opskrift, som hvis du laver vaniljekranse til jul. Dejen er nemlig den samme – men du behøver ikke lave dem, som traditionelle vaniljekranse. Det er faktisk bare en lækker og nem opskrift til at lave småkager på, som alle elsker

Det skal du bruge
100 g blødt smør
75 g flormelis
1 tsk vaniljesukker eller vaniljepulver
150 g hvedemel

Sådan gør du
Denne opskrift på klassiske og sprøde vaniljesmåkager (specier) er super nem og hurtig. Du skal bruge få ingredienser, og dejen skal blot rulles til pølser, skæres i skiver og bages i cirka 8 – 10 minutter ved 200°C. Så nemt er det …
Start med at lade smør få stuetemperatur.
Så ælter ingredienserne sammen. Den skal ikke klistre på dine hænder men kunne rulles til en pølse.
Rul til en pølse – jeg gør det i en pose. Og stil på køl mindst en halv times tid – den kan også stå til senere eller dagen efter – eller fryses ned.
Skær rullerne i skiver på cirka 1 – 2 centimer i tykkelsen og læg dem på en bageplade med bagepapir.


Bag dem i en forvarmet ovn ved 200°C (varmluft 180°C) i 8 – 10 minutter til de er let gyldne i kanten.
Lad dem køle helt af på en bagerist, så bliver de helt sprøde. Opbevar dem i lufttæt kagedåse. Er den pæn og ‘beklædes med noget pænt’, kan de serveres direkte derfra.
Hvis de altså NÅR i en kagedåse … For de er nemme at spise – ja svære at lade være med at spise …

Læs også:
![]()




