Læs også:

Close
kræmmerhuse kagekalas jasmin gabay (Foto: PR)

Kagekalas: Kræmmerhuse med flødeskum

Mad  | 

Jasmin Gabay blev kendt i programmet ‘Den store bagedyst’. Hun har netop udgivet ‘Klimakløgtigt kagekalas’, hvor opskriften på kræmmerhuse med flødeskum er i

Når man er en ivrig bager følger der desværre ofte et ret stort madspild med. Rester, kagekanter og halvfyldte poser og bøtter med særlige ingredienser, som aldrig bliver brugt igen. Vi smider mere end 700.000 tons mad ud hvert år, svarende til hver femte indkøbsvogn. CO2-bidraget fra søde sager, snacks og diverse drikkevarer er det samme som vores CO2-bidrag fra rødt kød.

Alt dette har fået Jasmin Gabay til at tænke over, hvad vi mon kan gøre for at mindske CO2-udledningen og passe bedre på vores jord, uden at vi skal give afkald på alt for meget af det gode. Kimen til denne bog blev for alvor lagt, da hun i foråret var ambassadør for Folkekirkens Nødhjælps madspildskampagne og fik til opgave at skabe kage- og dessertopskrifter ud fra et miljøhensyn. Bogens mission er således at gøre bæredygtighed tilgængeligt for alle og lokke flere i køkkenet med sjove og nemme opskrifter.

kræmmerhuse kagekalas jasmin gabay (Foto: PR)
De små lækre kræmmerhuse er nemme at lave. Og også en billig dessert. (Foto: PR)
Om Jasmin Gabay

Hun blev landskendt da hun nåede finalen i Den Store Bagedyst i 2018, hvor hendes farverige figur og legende tilgang til kagebageriet vandt seernes hjerter. Jasmin har et ønske om at gøre klimavenlige opskrifter mere jordnære. Kager skal være lette og sjove at lave, samtidig med at de gør ngoet godt for både pengepungen og planeten.

 

Det er en rigtig mormor-dessert, som er perfekt om sommeren til de friske bær, men som sammen med henkogt frugt kan bruges hele året.

Opskriften er til 6-8 personer

Det skal du bruge

DEJ

3 æg
160 g sukker
150 g mel
½ dl vand

 

TILBEHØR

flødeskum
gelé eller syltede bær

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 °C.

Pisk de hele æg godt.

Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk, til det er let og skummende.

Vend mel og vand forsigtigt i. Tegn cirkler på cirka 13 centimeter i diameter på bagepapir – tre cirkler per plade.

Smør dejen helt tyndt ud efter cirklerne på bagepapiret.

Bag i cirka 5 minutter, eller til de er lysebrune.

 

 

TIP:
Kræmmerhusene kan laves lang tid i forvejen. Læg dem i en kagedåse, så du har dem til en dag, hvor der kommer uventede gæster. Dejen er i øvrigt den samme, som man bruger til pleskner, så du kan også vælge at bage småkager af den.

Tag kagerne enkeltvis ud af ovnen og form dem hurtigt til kræmmerhuse.

Lad dem støtte på noget mens de tørrer.

Server kræmmerhuse med flødeskum og pynt med lidt gelé eller syltede bær.

Sådan ser bogen ud:

kræmmerhuse forside bog klimakløgtig kagekalas jasmin gabay (Foto: PR)

 

 

Læs også:

Fem på stribe

 

fem på stribe bog bøger (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·