NEWS: Politiet styrker indsatsen mod digitale seksualforbrydelser
Politiet styrker indsatsen mod digitale seksualforbrydelser · Tøj fundet på strand i Aarhus førte til større eftersøgning · Letbaneåbning giver bedre transport til tusindvis af borgere, patienter og ansatte · Danskernes indlån i bankerne faldt med 8 milliarder kroner i august · Påkørslen skyldtes ikke fejl på signalanlæg eller lignende · Dagens video: Madhjælp
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Politiet styrker indsatsen mod digitale seksualforbrydelser
Politiet skærper indsatsen over for digitale seksualforbrydelser ved at styrke den centrale visitation og indledende efterforskning.
Kampen mod sextortion, grooming, spredning af ulovlige billeder og besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn bliver nu styrket. Det sker ved, at politiet samler visitationen og den indledende efterforskning af denne type sager i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Formålet er at styrke arbejdet med at stoppe de aktive seriekriminelle og sikre, at politikredsene kan fokusere på at efterforske de sager, hvor der er spor at gå efter.
– Der er tale om sager, som vi ser på med meget stor alvor, og der bliver desværre flere af dem. Vi har derfor et øget fokus på, at der er en høj kvalitet i efterforskningen fra start, ligesom vi tilfører flere ressourcer til området. Det skal sikre en hurtig og mere ensartet retshåndhævelse på tværs af hele landet, udtaler rigspolitichef Thorkild Fogde.
Han peger på, at der den 1. juli 2025 er gennemført en række udvidelser og skærpelser af straffeloven vedrørende seksuelt materiale med personer under 18 år. Blandt andet har man skærpet kriminalisering af fremstilling af poseringsbilleder og videoer af børn på en seksualiserende måde og af computergenereret seksuelt materiale med børn.
Materiale skabt ved kunstig intelligens og fremstilling af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer uden samtykke (såkaldt deepfake-materiale) er blevet kriminaliseret, og det er tydeliggjort, at deling af hverdagsbilleder af børn er strafbart, hvis det sker i en seksualiseret sammenhæng.
Udvidelsen af det strafbare område og den øgede mængde af ulovligt materiale af seksuel karakter har skabt et øget behov for at styrke den indledende visitation og efterforskning. Den samlede vurdering er, at den højere kvalitet i den indledende efterforskning generelt vil føre til flere sager, hvor der identificeres en mistænkt.
Alle anmeldelser og underretninger, der modtages i NSK, vil med den nye model blive visiteret og vurderet for strafbart indhold, hvorefter de relevante sager beriges ved hjælp af en indledende efterforskning med henblik på at udfinde en mulig mistænkt. Sagerne vil herefter blive kædet sammen med andre sager, som den mistænkte måtte stå bag, og sendt til den relevante politikreds til videre efterforskning.
– Modellen vil betyde, at vi tidligere i forløbet gør op med de sager, hvor der ikke er begået noget strafbart, eller hvor der ikke er et reelt potentiale for efterforskning, fordi der ikke er spor at gå efter. Dermed kan politikredsene opprioritere de sager, hvor der for eksempel kan være aktive seriekriminelle eller tidligere dømte seksualforbrydere på spil, afrunder politidirektør i NSK Lasse Boje.
Modellen trådte i kraft den 1. oktober 2025.
Fakta:
Rigsrevisionen konkluderede i 2023, at efterforskningen af digitale seksualforbrydelser ikke var tilstrækkelig. I 2024 konstaterede Rigsrevisionen, at de fleste sager nu blev efterforsket, og Justitsministeriet oplyste, at NSK fra oktober 2025 vil kunne henlægge sager uden efterforskningspotentiale. Fremadrettet vil politiet nu pr. 1. oktober 2025 samle visitationen og den indledende efterforskning af hovedparten af denne type sager i NSK. Det drejer sig om sager modtaget via politi.dk og sager modtaget fra NCMEC (National Center for Missing and Exploited Children).
Læs også: Find dit indre forsvar mod psykopater og andre idioter
Tøj fundet på strand i Aarhus førte til større eftersøgning
Lørdag morgen klokken 08.45 modtog Østjyllands Politi en henvendelse fra en bekymret borger, som havde fundet noget henlagt tøj på strandstykket omkring Den Uendelige Bro i Aarhus.
Politiet undersøgte sagen og det efterladte tøj. Omstændighederne medførte, at en større eftersøgning efter en 61 årig mand fra Aarhus blev igangsat.
Politiet fik i den forbindelse assistance fra Østjyllands Brandvæsen og Forsvaret (JRCC). Den koordinerede indsats resulterede i, at beredskaberne klokken 10.15 udfandt en livløs mand i vandet ud for Østhavnsvej i Aarhus.
Manden blev konstateret død på stedet. Politiet kunne kort efter kæde det henlagte tøj sammen med den 61-årige mand.
Den indledte efterforskning skal nu klarlægge det endelige hændelsesforløb i sagen samt dødsårsagen. Den foreløbige efterforskning tyder ikke på, at der er sket en kriminel handling.
De pårørende i sagen er underrettet.
Læs også: Fire mænd dømt for overfald
Letbaneåbning giver bedre transport til tusindvis af borgere, patienter og ansatte
Hovedstadens Letbane er nu åbnet, og dermed får borgerne i hovedstadsområdet en sammenhængende kollektiv forbindelse, der går på tværs af S-togslinjerne. Letbanen forventes at få op mod 14 millioner passagerer om året fra 2031.
Søndag den 26. oktober åbnede den første del af Hovedstadens Letbane fra Ishøj til Rødovre Nord. Dermed bliver det lettere at komme på tværs af regionen og kommunerne med kollektiv transport.
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (A), ser frem til åbningen:
– Letbanen er længe ventet. Den giver et markant løft af den kollektive trafik og binder kommunerne rundt om København bedre sammen. Den vil gøre det nemmere for både borgere, patienter og medarbejdere at komme rundt – ikke mindst til to af vores hospitaler, nemlig Rigshospitalet Glostrup og til Herlev Hospital til sommer. Jeg har selv fulgt processen tæt – helt fra inspirationsturen til Bergen tilbage i foråret 2012, og nu åbner den første etape endelig. Til sommer følger resten, siger han.
Hyppige afgange og tilgængelighed … Når hele linjen åbner i sommeren 2026, vil letbanen binde hovedstadens omegnskommuner sammen over en strækning på 28 kilometer – fra Ishøj og Arken i syd til DTU og Lundtofte i nord. Den kommer til at køre hvert 10. minut i myldretiden, og helt ned til hvert 5. minut, når hele strækningen åbner til sommer.
– Med hyppige afgange giver Letbanen den frihed og fleksibilitet, der skal til for, at flere vælger den kollektive transport frem for bilen. Det gavner både klimaet og mindsker trængslen på vejene. Jeg er også glad for, at der er tænkt på tilgængelighed for kørestolsbrugere og passagerer med barnevogne og cykler. Jeg ved, at mange ser frem til at tage den i brug, siger Marianne Frederik (Ø), forperson for udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.
Lars Gaardhøj fremhæver samarbejdet bag letbane-projektet.
– Det her store anlægsprojekt er drevet i et tæt samarbejde mellem 11 kommuner og Region Hovedstaden, og det viser, hvad vi kan opnå, når vi arbejder sammen. Jeg vil gerne takke de kommuner, der sammen med staten har gjort det her muligt, siger Lars Gaardhøj.
Letbanen kommer til at gøre hverdagen lettere for mange, ikke mindst patienter og medarbejdere på Rigshospitalet Glostrup og Herlev Hospital. Samtidig giver den nye forbindelser til erhvervsområder som Hersted Industripark, Gladsaxe Erhvervskvarter og Lautrup samt til uddannelser som DTU.
Den næste etape af den i alt 28 kilometer lange letbanelinje til Lundtofte over Lyngby åbner til næste sommer.
Fakta om Letbanen:
På strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord vil Letbanen køre hvert 10. minut.
Når hele strækningen åbner i sommeren 2026, vil Letbanen køre hvert 5. minut i dagtimerne på hverdage og lørdage samt hvert 10. minut om aftenen og søndage.
Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.
Læs også: Flere danskere tog færgen i sommers
Danskernes indlån i bankerne faldt med 8 milliarder kroner i august
Nationalbanken har udgivet tal for, hvor mange penge danskerne har stående i banken. Tallene viser, at vi ved udgangen af september måned havde 1.242 milliarder kroner stående i banken, hvilket er 8 milliard kroner mindre end i august, men en stigning på 70 milliarder kroner på et år.
Ser vi bort fra såkaldte puljeindlån som for eksempel børne- og pensionsopsparinger i banken, som man normalt ikke har adgang til, havde vi i september 1.004 milliarder kroner stående tilgængeligt i banken, hvilket er 2 milliarder kroner mere end i august. Det svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit har godt 206.000 kroner stående i banken, som vi kan trække på. Det dækker dog over, at pengene er meget ulige fordelt mellem danskerne.
– Danskerne har rigtigt mange rede penge stående i banken. Det skyldes blandt andet den stærke økonomi med høj beskæftigelse og stigende lønninger. Men det skyldes også, at forbrugerne trods det ser ret negativt på både egen og landets økonomi. Der kommer altså mange penge ind, men vi holder også ekstra meget på dem i øjeblikket, siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.
De fleste af pengene står på normale konti som fx løn- og budgetkonti, mens 158 mia. står på opsparingskonti med binding, hvor renten typisk er højere.
– Man skal se sig rigtigt godt for, hvis man skal finde en bank med en rente over 0% på normale konti. Står pengene der, mister de værdien over tid pga. inflationen. Det er selvfølgelig godt at have en buffer stående i banken til uforudsete udgifter, som man hurtigt kan tilgå. Men har man en større opsparing, er den normale bankkonto ikke det rigtige sted at have den stående. Her bør man se til højere forrentede konti eller at investere pengene, hvis man også er klart til at tage en vis risiko mod et højere forventet afkast, afslutter Jens Hjarsbech.
Læs også: Opsparing dobbelt så stor for børn med fritidsjob
Person påkørt af tog
Påkørslen skyldtes ikke fejl på signalanlæg eller lignende …
Syd- & Sønderjyllands Politi fik fredag klokken 04.18 en anmeldelse om, at en person var blevet påkørt af et tog ved Sandbjergvej nær Ragebøl. Der var tale om en fodgænger, som befandt sig på skinnerne. Påkørslen skyldtes ikke fejl på signalanlæg og lignende, og der er ingen tegn på, at der er sket en forbrydelse.
En 36-årig kvinde fra Sønderborg-området er afgået ved døden. De pårørende er underrettet. Syd- og Sønderjylland Politi har ikke yderligere oplysninger.
Læs også: Bevidstløs dreng fundet på cykelsti
