Læs også:

Close
temu

NEWS: 30 ud af 38 produkter fra Temu dumper i ny undersøgelse

Nyheder  | 

30 ud af 38 produkter fra Temu dumper i ny undersøgelse · Kvinde sigtet for vold · Kørekort til 17-årige gavner mobiliteten · Shu-bi-dua 2.0 lukker årets sidste LørdagsHits-koncert i Tivoli · To personer varetægtsfængsles for vold og frihedsberøvelse · Dagens billede: Et renere land · Fredagsfjol: En snak med en vinder

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

30 ud af 38 produkter fra Temu dumper i ny undersøgelse

Forbrugerrådet Tænk har undersøgt 38 forskellige produkter fra den kinesiske handelsplatform Temu. Langt størstedelen overholder ikke europæiske regler, og mange har alvorlige fejl i sikkerheden.

Handelsplatformen Temu er på kort tid strøget til tops som én af de danske forbrugeres foretrukne webshops. En undersøgelse af Epinion for Dansk Industri, at Temu nu er den næstmest besøgte webshop i Danmark kun overgået af Zalando.

Men Temus produkter overholder i vidt omfang ikke europæisk lovgivning og flere produkter til især børn har alvorlige sikkerhedsbrister, viser en ny undersøgelse af Forbrugerrådet Tænk. 38 produkter er indkøbt og undersøgt, og 30 af produkterne overholder ikke regler for sikkerhed og/eller mærkning. Produkterne tæller børneprodukter, elektronik, kosmetik, plejeprodukter og rengøringsprodukter.

– Det er et voldsomt resultat, at en så stor del af produkterne ikke overholder grundlæggende regler for forbrugerbeskyttelse. Når man som forbruger handler på en lovlig, dansksproget hjemmeside, bør man ikke være bekymret for ens sikkerhed og sundhed. Men vores undersøgelse – sammen med rækken af andre, lignende undersøgelser – viser med al tydelighed, at den bekymring er nødvendig. Det er en sag, som myndigheder og politikere bør tage meget alvorligt, siger Esben Grønborg Geist, konstitueret direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Store problemer med børneprodukter … Blandt de 38 produkter, som Forbrugerrådet Tænk har undersøgt, er 15 børneprodukter herunder sutter, bæreseler og legetøj. 11 af børneprodukterne har sikkerhedsfejl med blandt andet små dele, der kan løsrive sig eller for lange snore, der kan udgøre en kvælningsrisiko.

Produkterne er undersøgt ved at imitere den måde, børn i den relevante aldersgruppe typisk vil lege med eller bruge produktet.

14 børneprodukter har dertil utilstrækkelig eller forkert mærkning, herunder aldersmærkninger som enten er selvmodsigende eller ikke giver mening i forhold til produktet. For eksempel er både en sut og en sutteflaske mærket som ‘ikke egnet til børn under 3 år’.

Forbrugerrådet Tænk har sammen med en ekstern ekspert desuden undersøgt fire opladere, hvoraf to har risiko for at give stød, mens tre ud af tre undersøgte rengøringsprodukter dumper på grund af både manglende ingredienslister, manglende børnesikring og manglende lovpligtige advarsler.

Blandt de undersøgte kosmetik- og plejeprodukter indeholder 10 ud af 12 mistænkt hormonforstyrrende stoffer, mens 3 ud af 6 solcremer indeholder solfiltre, der ikke er set på det danske marked i årevis, blandt andet fordi myndighederne længe har advaret imod dem, og som bliver ulovlige i EU til næste år.

temu
(Dansk Industri vil have stoppet nethandel fra Temu … (Foto: PR)

Læs også: Dansk Industri vil stoppe ulovlige og farlige produkter fra Temu

Kvinde sigtet for vold

En politipatrulje blev den anden aften kaldt ud til nogle uroligheder på Algade i Vordingborg, hvor to kvinder havde været oppe at toppes, og skænderiet var kulmineret i, at den ene havde knust et glas i hovedet på den anden.

Kvinden, der stod bag volden, var gået fra stedet, men efter cirka tre kvarter fandt betjentene frem til hende, og hun blev sigtet for vold. Det drejer sig om en 28-årig kvinde fra lokalområdet.

vred psykopat kvinde frustreret (Foto: Unsplashed - Gabriel Matula)
Kvinde sigtet for vold … (Foto: Unsplash)

Læs også: Interview med voldsramte kvinder

Kørekort til 17-årige gavner mobiliteten

Snart må 17-årige køre bil uden voksen ledsager, og det skaber bedre mobilitet for især de unge, der bor uden for de større byer.

Regeringen har netop fremlagt et lovforslag, der giver 17-årige mulighed for at køre bil uden en voksen ledsager. Det skaber mere fleksible transportmuligheder for især de unge, der bor udenfor byerne, hvilket glæder Mobility Denmark:

– Bilen er et enormt fleksibelt transportmiddel, som er uundværlig for mange borgere i landdistrikterne. Samtidig har førersædet indtil nu kun været forbeholdt voksne, selvom der findes en stor gruppe af unge, der også har behov for at komme fra A til B. Det glæder vi os over, nu bliver lettere for de 17-årige,  forklarer Mads Rørvig, administrerende direktør for Mobility Denmark.

Det er en velkendt udfordring, at udbuddet af offentlig transport i landdistrikterne er mindre end i byerne, og at mange unge derfor har dårligere adgang til for eksempel skole og fritidsaktiviteter. Derfor er det også særligt positivt, at regeringen nu kommer med nye løsninger.

– Når der i bestemte områder er mange timer mellem busserne, og der samtidig er så stor afstand mellem hjem og fritidsaktivitet, at man ikke lige hopper op på cyklen, er det vigtigt med åbenhed for nye løsninger. Det er oplagt at overveje, hvordan bilen her kan spille ind, fordi bilen kan opfylde visse behov, hvor andre transportmidler kommer til kort, afslutter Mads Rørvig.

kørekort, køreskole, elev, bil, kørsel
Kørekort til 17-årige gavner mobiliteten … (Foto: Pexels)

Læs også: Flere køreskoler og elever snyder med kørekortet

Shu-bi-dua 2.0 lukker årets sidste LørdagsHits-koncert i Tivoli

Det er et af Danmarks største og mest folkekære bands gennem tiderne, der spiller til årets sidste LørdagHits-koncert i Tivoli den 24. august klokken. 21.00, når Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard indtager Plænen med et genopstået Shu-bi-dua. I anledning af bandets 50-års jubilæum genopstod det folkekære band sidste år som Shu-bi-dua 2.0, hvor de også lukkede LørdagHits-sæsonen i Tivoli. Siden 2023 har der været en udskiftning i bandet, men sangene er stadig dem publikum kender og elsker.

De fleste danskere kan synge med på Hvalborg, Står på en Alpetop, Fed Rock, Hva´ ka´ man få for en ti´er, Danmark til Vuffeli-Vov, så det bliver en folkefest, når Shu-bi-dua 2.0 indtager Plænen den 24. august. Shu-bi-dua blev gendannet sidste år som Shu-bi-dua 2.0 og består af grundlæggeren Michael Hardinger, samt Kim Daugaard og Jørgen Thorup.

Derudover er Rasmus Schwenger i år blevet en del af Shu-bi-dua 2.0, en plads han overtog fra Kasper Daugaard, som sidste sommer hjalp sin far Kim Daugaard, da bandet manglede en pianist. Rasmus Schwenger har tidligere vikarieret i Shu-bi-dua, da Jørgen Thorup i 1993 fik problemer med sin ryg inden en jordomrejse, hvor bandet skulle spille i London, New York, Los Angeles og Sydney. Sammen med Michael Hardinger har Rasmus Schwenger i øvrigt stået bag musikken til Krumme-filmene, så han kender bandet og dets medlemmer supergodt. Shu-bi-dua 2.0 tæller også guitarist B-Joe, og på trommer finder man Flemming Olsen.

Siden 2011 hvor Bonden blev syg har bandet af respekt for ham og hans familie spillet Shu-bi-dua-sangene under navnet Hardinger Band. Sidste år valgte Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard efter aftale med Bondens efterladte at genrejse bandet som Shu-bi-dua 2.0 for at hylde Bonden og Shu-bi-duas enorme musikarv. Shu-bi-dua 2.0’s første koncert foregik i Tivoli til LørdagsHits den 26. august 2023.

Tivoli opfordrer publikum til at komme i god tid, og restauranterne i Tivoli er selvfølgelig åbne, så publikum kan nyde en bid mad inden koncerterne. Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til LørdagsHits med Shu-bi-dua 2.0.

Michael Hardinger, der var medstifter af Shu-bi-dua for mere end 50 år siden, siger:

– Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi efterhånden har optrådt i Tivoli, men jeg ved, at det hver eneste gang har været fuldstændig magiske oplevelser for både os og publikum. Og forsanger i Shu-bi-Dua 2.0, Jørgen Thorup, fortsætter:

– Vi har nok de mest trofaste fans i kongeriget, og det får man kun, når man lever op til den kontrakt, man har indgået med sit publikum. Og vores kontrakt er mejslet i granit. Vi og publikum laver sammen en fest, der er bundet op på Shu-bi-duas største hits

Marika Hakesberg, chef for Musik & Underholdning i Tivoli fortsætter:

– Sidste år havde vi æren af at lægge scene til gendannelsen af Shu-Bi-Dua med flere af de originale medlemmer. Som altid leverede de et brag af en koncert på Plænen, som nærmest må kunne betegnes som en hjemmebane efter alle Shu-Bi-Duas koncerter gennem årene. Det er kun passende, at de afslutter årets Lørdaghits-program med festlig fællessang på tværs af generationerne.

LørdagsHits i Tivoli hylder popmusik, der har været populært gennem mange år. Det er tredje gang, Tivoli afholder LørdagsHits, og koncerterne er allerede blevet et populært mødested for musikelskere, der nyder tidløse popmelodier og velkendte hits. Koncerten med Shu-bi-dua 2.0 bliver årets sidste LørdagsHits-koncert, for ligesom sidste år, så lukker de sæsonen.

2024 var også året, hvor LørdagsHits for første gang kunne skrive internationale navne på plakaten, nemlig svenske Bo Kaspers Orkester, engelske Dave Stewart kendt fra 80’er-fænomenet Eurythmics og irske Ronan Keating, der indtog Plænen sammen med Tivolis Big Band den 3. august.

Shu-Bi-Dua - Lørdags Hits - Foto - Jakob Melgaard-16 (1)
Shu-Bi-Dua 2.0 er klar til LørdagsHits i morgen … (Foto – Jakob Melgaard-16)

Læs også: Lav Cakenhagens lækre flødeboller

To personer varetægtsfængsles for vold og frihedsberøvelse

En 38-årig kvinde og en 26-årig mand er efter et grundlovsforhør onsdag blevet varetægtsfængslet i to uger. De er sigtet for grov vold mod og frihedsberøvelse af en 15-årig dreng.

Sydøstjyllands Politi har sigtet to personer for flere forhold i en sag, hvor den forurettede er en 15-årig dreng. De to personer er onsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsfængslet i to uger for vold og frihedsberøvelse.

De to varetægtsfængslede er henholdsvis en 38-årig kvinde og en 26-årig mand. De har begge bopæl i Billund Kommune.

De er sigtet for ved på adresser i Filskov og Langelund at have frihedsberøvet samt udsat den 15-årige for grov vold ved at give ham en pose over hovedet, binde ham til en stol samt tildele ham flere slag og spark på krop og ben. De er også sigtet for at true ham med et luftgevær og en hammer. Frihedsberøvelsen fandt ifølge sigtelsen sted fra natten til mandag klokken 01.00 til mandag eftermiddag klokken 15.00.

Manden erkender delvist, mens kvinden nægter sig skyldig. Grundlovsforhøret fandt sted ved Retten i Kolding, og her blev det afgjort, at den 38-årige kvinde og den 26-årige mand skal varetægtsfængsles i to uger. Kvinden har kæret varetægtsfængslingen.

Grundlovsforhøret blev på anmodning fra anklagemyndigheden holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Af samme årsag kan Sydøstjyllands Politi ikke dele yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

voldelig vold knytnæve
To personer varetægtsfængsles for vold og frihedsberøvelse … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Mand overfaldet i Agerskov

Dagens billede: Et renere land

Fredagsfjol: En snak med en vinder

· Mere fra samme kategori ·