Læs også:

Close
kontor job arbejde møde beskæftigelse (Foto: Unsplash)

SOMMERNEWS: Der er stor forskel på jobgrupper i forventet pensionsalder

Nyheder  | 

Der er stor forskel på jobgrupper i forventet pensionsalder · Tyvene gemte sig · Mangel på ordentlige løn- og arbejdsvilkår – ikke hænder · Kevin Spacey fundet uskyldig · To mænd anholdt med fremmed mands pung · Dagens billede: Opsigtsvækkende klimanyt · Fredagsfjol: Fantastiske Cara 🥁 · Sommerpostkort: En noget anderledes ferie ☹️

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Der er stor forskel på jobgrupper i forventet pensionsalder

Hvor er du på listen? Analyse sammenligner forventet tilbagetrækningsalder blandt 69 jobgrupper … Der er stor forskel, hvornår forskellige faggrupper forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når man spørger de +50 årige.  Det viser analyse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Hvornår har du tænkt dig at trække stikket? Pædagog, leder eller fængselsbetjent. Den forventede tilbagetrækningsalder varierer meget på tværs af faggrupper. Spørger man for eksempel pædagoger, regner de med at forlade arbejdsmarkedet, når de er knap 65,6 år, mens for eksempel elektrikere forventer at gå på pension, når de er 67,6 år.

Blandt de beskæftigede på tværs af alle jobgrupper er den forventede tilbagetrækningsalder 67 år. Det viser en analyse, der sammenligner den forventede tilbagetrækningsalder blandt 14.690 beskæftigede +50-årige i Danmark.

Analysen er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv og bygger på detaljerede data fra en tidligere offentliggjort rapport – læs mere her. Her fremgår det også, at det især er vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvis seniorerne skal blive på arbejdet flere år end de ellers havde forestillet sig.

– Halvdelen af seniorerne svarer, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage. Det handler om at opnå en bedre balance mellem arbejde og fritid, så man også kan nå nogle af de ting i livet, der ikke kun handler om arbejdet, siger Lars L. Andersen, der er professor på NFA.

Listen på i de alt 71 jobgrupper viser, at det især er jobgrupper med fysisk eller psykisk krævende arbejde eller en kombination af et hårdt både fysisk og psykisk arbejde, der forventer en tidlig tilbagetrækning.

–  Nederst på listen ligger fx pædagoger, politi og fængselsbetjente og har dermed den yngste forventede tilbagetrækningslader. Generelt kan man finde jobgrupper nederst på listen der har høje fysiske og psykiske krav i arbejdet, siger Lars L. Andersen.

– Det er derfor vigtigt at sikre et godt arbejdsmiljø. Det kan for eksempel handle om at organisere arbejdet godt, bruge tekniske hjælpemidler til tunge løft, og at fremme positive faktorer i de psykiske arbejdsmiljø såsom anerkendelse, indflydelse og samarbejde. Det er nemlig nogle ting som man kan arbejde med ude på de enkelte arbejdspladser.

Folkepensionsalderen er i dag 67 år. Den stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og forventes at stige yderligere til 70 år i 2040.

Om analysen:

Deltagerne er blevet spurgt ”Ved hvilken alder forventer du at forlade arbejdsmarkedet helt?” og har herefter svaret med et tal (alder i år).

Herefter er der beregnet et vægtet gennemsnit på jobgruppe-niveau. Jobgrupper med under 20 respondenter er frasorteret. Jobgrupperne varierer i størrelse og der vil derfor være en vis statistisk usikkerhed forbundet med tallene fra små jobgrupper.

Analysen er lavet på baggrund af data fra medarbejderundersøgelsen i forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Der er anvendt statistiske vægte ift. alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype, og familiens disponible indkomst, så resultaterne er repræsentative for målgrupperne i Danmark. Ca. 14.000 beskæftigede har svaret på spørgeskemaet i 2022.

SeniorArbejdsLiv er finansieret af TrygFonden.

ældre
Der er stor forskel på jobgrupper i forventet pensionsalder … (Foto: PR)

Læs også: Antallet af 100-årige eksploderer de kommende år

Tyvene gemte sig

To tyve forsøgte midt om natten at stjæle en lift fra en landejendom, men blev forstyrret af ejeren, så de flygtede fra stedet. Politiets hundepatrulje blev tilkaldt og skarpe politihunde var tilsyneladende nok til, at de to tyve tabte modet.

En 32-årig kvinde og en 26-årig mand gav sig til kende og blev begge anholdt og sigtet for forsøg på tyveri. Der blev desuden fundet 4,5 gram amfetamin og en foldekniv i bilen, som den 26-årige erkendte, var hans. Derfor blev han desuden sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer og knivloven. Der kom en sigtelse mere til – for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen – fordi der var sat udenlandske prøveplader på bilen.

politi politibil
To tyve gemte sig … (Foto: PR)

Læs også: København har flest butikstyverier

Mangel på ordentlige løn- og arbejdsvilkår – ikke hænder

Flere medier viderebringer i øjeblikket ukritisk arbejdsgiverudsagn om, at hotel- og restaurationsbranchen ‘skriger på arbejdskraft’ og ‘forgæves forsøger at rekruttere’. Det billede kan man bestemt ikke genkende i 3F København:

– Flere arbejdsgivere, der regelmæssigt klager deres nød, kunne passende starte med at tegne en overenskomst og tilbyde både nuværende og kommende medarbejdere fair og grundlæggende arbejds- og lønvilkår, siger John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København.

– Vi formidler masser af arbejdskraft til organiserede arbejdspladser her i København, også til hoteller og deres restauranter som har overenskomst. Og da vi under coronakrisen skulle skaffe masser af nye folk til jobbet som podere – på overenskomst – gik det også gnidningsfint, forklarer John Ekebjærg-Jakobsen.

3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen peger også på, at der fra arbejdsgiverside plukkes og viderebringes misvisende tal fra de officielle rekrutteringsundersøgelser:

– I hovedstaden besættes mere end fire ud af fem rekrutteringsforsøg succesfuldt inden for hotel, restauration, køkken og kantine. Det fremgår af de svar, virksomhederne selv har givet. Og det flugter samtidig fint med den landsdækkende tendens, som man konstaterede fra den ansvarlige styrelse i slutningen af juni, siger Frederik I. Pedersen.

I undersøgelsen konstaterede STAR, at rekrutteringsudfordringerne er aftagende og tilbage på niveauet fra 2019: Rekrutteringsudfordringerne er aftagende (jobindsats.dk)

John Ekebjærg-Jakobsen anbefaler arbejdsgivere med overenskomst, der søger medarbejdere inden for 3Fs områder, at tage kontakt til en af 3F’s 64 afdelinger, landet over.

– Vi vil meget gerne hjælpe arbejdsgivere med ordnede forhold til at få de folk, som de søger. Der er både mulighed for at søge et match med nogle af vores ledige, jobsultne medlemmer, og samtidig har en del af 3F’s en kvart million medlemmer jo også af nød taget job på en arbejdsplads uden overenskomst. De fleste af dem vil med stor sandsynlighed hellere arbejde på en virksomhed, hvor de grundlæggende løn- og arbejdsvilkår er på plads, slutter John Ekebjærg-Jakobsen.

bartender
Mangel på ordentlige løn- og arbejdsvilkår – ikke hænder … (Foto: Unsplash)

Læs også: Seniorer er tilbage 2 måneder senere end andre ledige

Kevin Spacey fundet uskyldig

En jury i London har onsdag fundet den Oscar-vindende skuespiller Kevin Spacey uskyldig i ni tilfælde af seksuelle overgreb mod fire mænd.

Den 64-årige Hollywood-stjerne var ellers anklaget for mange og historiske seksualforbrydelser, der angiveligt fandt sted i perioden 2004 -2013, hvor Spacey fungerede som kunstnerisk leder ved Londons Old Vic-teater. Han nægtede sig skyldig i alle anklagerne. Og blev altså onsdag frifundet. Det var en glad, lettet og ganske udmyg stjerne, der efterfølgende udtalte sig til pressen.

https://www.instagram.com/p/CvKgKXrtxaE/

Læs også: Kendisgossip: Sommer i kendisland

To mænd anholdt med fremmed mands pung

En patrulje fra Østjyllands Politi kom natten til torsdag klokken 00.45 kørende på Jegstrupvænget i Tranbjerg, da de fik øje på en mand med en lidt mistænkelig adfærd. Manden var synligt nervøs ved politiets tilstedeværelse, drejede hurtigt ind ad en stikvej, da han så patruljen, og tittede herefter ud igen for at se, om de stadig var der.

Betjentene henvendte sig til manden for at få en snak, og mens de talte med ham, kom endnu en mand ud fra den indkørsel, hvor betjentene først havde fået øje på den første mand. I indkørslen lå en pung smidt, hvis indhold tydeligt ikke tilhørte nogen af de to mænd, som begge var 23 år.

Pungen fra indkørslen viste sig i stedet at tilhøre en 54-årig mand, som boede længere nede af samme vej, og som ved betjentenes ankomst kunne konstatere, at den manglede fra hans bil, hvor handskerummet var blevet gennemrodet, mens han var gået i seng.

De to 23-årige blev anholdt og sigtet for tyveri fra personbil og taget med på politistationen. På mændene blev der desuden fundet en række andre ting, som det nu skal afklares, hvor stammer fra.

lommetyv
To mænd anholdt med fremmed mands pung … (Foto: Unsplash)

Læs også: Gode råd mod tricktyve

Dagens billede: Opsigtsvækkende klimanyt

https://www.instagram.com/p/Cu81X34qAki/

Fredagsfjol: Fantastiske Cara 🥁

https://www.instagram.com/p/CuKx7faxcEF/

Sommerpostkort: En noget anderledes ferie ☹️

https://www.instagram.com/p/CvCnuMqocNh/

· Mere fra samme kategori ·