
JULENEWS: Fyrværkeri skræmmer 2 ud af 3 hunde og katte
Fyrværkeri skræmmer 2 ud af 3 hunde og katte · Briller før brag: Nye tiltag skal mindske antallet af fyrværkeriulykker · Udstillingen ‘My Body Is a Battlefield’ udsat for hærværk i København · Danmark har brug for en ambitiøs cyberstrategi · Idømt 5 års fængsel for overgreb på børn · Dagens video: Ikonisk skuespiller død
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Fyrværkeri skræmmer 2 ud af 3 hunde og katte
Næsten to tredjedele af danske hunde og katte er bange for fyrværkeri, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Selv om julen fylder kalenderen lige nu, er det ikke for tidligt at begynde at tænke på nytårsaften – især hvis din hund eller kat er utryg ved høje brag og lysglimt fra fyrværkeri. Vil du hjælpe dine kæledyr til en tryggere nytårsaften, kan du med fordel begynde forberedelserne allerede nu.
– Dyr kan opfatte høje støjniveauer og uforudsigelige lysglimt fra fyrværkeri som en direkte trussel. Hunde udviser oftere langvarig stress, mens mange katte kommer sig hurtigere – men ingen dyr bør lide, mener Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Agrias undersøgelse viste, at 2 ud af 3 hunde- og katteejere vurderer, at deres dyr er bange for fyrværkeri. Hundeejerne oplever i højere grad end katteejerne, at deres dyr stresser, mens katteejerne omvendt vurderer, at deres kattes reaktion på fyrværkeriet er hurtigere overstået:
31 procent af hundeejerne og 24 procent af katteejerne svarer, at deres dyr bliver meget bange og stressede af fyrværkeri. 32 procent af hundeejerne og 40 procent af katteejerne vurderer, at fyrværkeriet skræmmer deres dyr, men at angsten passerer forholdsvist hurtigt. 37 procent af hundeejerne og 36 procent af katteejerne vurderer, at deres dyr ikke er bekymrede grundet fyrværkeri.
– Ved at planlægge i god tid og reducere vores dyrs eksponering for pludselige lyde og lysglimt vil gøre livet sikrere for vores firbenede venner, siger Lotte Evers, der har en række gode råd til et sikkert nytår for hund og kat:
1. Få styr på chip, halsbånd og hundetegn
Hvis din hund eller kat bliver forskrækket af fyrværkeri og løber væk, er det vigtigt, at den kan finde tilbage til dig – derfor bør katte og hunde altid være chipmærkede, og hunde altid bør bære et halsbånd med et gyldigt hundetegn, så den, der finder hunden, dels kan holde hunden fast, og dels kan ringe på et mobilnummer og få fat i ejeren. Informationerne skal også være opdaterede i hhv. Dansk Hunderegister og Dansk Katteregister.
2. Aktiver, aktiver, aktiver
Sørg for at hund og kat får rigeligt med aktivering op til nytårsaften, og tag gerne din hund med ud på en lang gåtur tidligt på selve dagen, og luft den igen på en kort tur, inden I sætter jer til bords. På den måde vil hunden have mere brug for hvile om aftenen og kan have lettere ved at slappe af, når først skuddene begynder.
3. Hold dem i snor eller inde
Hvert år bliver hundredvis af hunde og katte panisk angst grundet fyrværkeri og panikken får dem til at løbe – så langt væk, de kan komme fra det, der gør dem bange. Derfor bør du så vidt muligt holde dem inde efter mørkets frembrud – og i snor, når du lufter dem. Undlad at tage hundene med ud klokken 24 nytårsaften – det gælder også de hunde, der ikke umiddelbart reagerer på bulder, brag og lysglimt. Du risikerer, at en vildfaren raket eller kanonslag giver hunden en forskrækkelse for livet. Nogle hunde kan også finde på at løbe efter raketter og tage dem i munden med frygtelige ulykker til følge. Husk at tisse hunden af i god tid – og forsøg altid at time luftningen, så det er inden, du tænker, affyringen rigtigt sætter ind i dit område.
4. Indret en ‘sikkerhedszone’
Ved du, at din hund eller kat er bange, så luk lysglimtene ude ved at trække gardinerne for, og spil musik eller lad støj fra fjernsynet kamuflere bragene udefra. Lær gerne allerede nu dyrene, at for eksempel stuen med høj musik (hvis det er der, dyrene skal opholde sig nytårsaften) er et rart sted at være. De fleste hunde vil være mest trygge, der hvor du er – så luk dem ikke inde for sig selv. Katten er ikke på samme måde et flokdyr, så dens foretrukne strategi, når den bliver bange, er at skynde sig at komme væk og gemme sig. Sæt dens bakke, vand og mad hen i nærheden af, hvor den har gemt sig.
5. Tag en for hundeholdet
Selv om du har invitationer til nytårsfest hos familie og venner, er det altid bedst for hunden at være hjemme i vante omgivelser, så I kan få en rolig aften sammen. Derfor kan det stadig være hyggeligt med god mad og et fælles hop ind i det nye år. Vores lod som hundeejere er netop det, at vi ofte må prioritere hundens trivsel, og sådan er det også til nytår. Alternativt kan hunden tages med, men så husk at pakke god underholdning, sikr dig, at døre er lukkede, og hold altid hunden i snor – også i haven, så hunden ikke ved en fejl smutter ud et fremmed sted.
6. Angstdæmpende lækkerier
Lækkerier dæmper angst hos både dyr og mennesker. Server hundens og kattens yndlingsspise, mens det brager løs, opgrader om nødvendigt til duftende ‘menneskemad’, lune kødboller, smøreost på knækbrød eller yndlings-tyggebenene for at få tankerne på noget andet.
7. Har dit dyr brug for lidt ekstra støtte?
Er din hund eller kat en smule utryg ved fyrværkeri, kan du overveje at hjælpe dem med tryghedsskabende kosttilskud. Er dit dyr til gengæld udtalt angste, bør du så snart som muligt tale dyrlægen om muligheden for at hjælpe det med angstdæmpende medicin i den periode, hvor den er mest bange. Det er en god ide at teste det hele af inden nytårsaften, så du kan se hvordan din kat eller hund reagerer på angstdæmpende produkter.
8. Skynd dig langsomt
Dine dyr skal lære, at pludselige brag ikke nødvendigvis betyder fare, men tilvænningen til lyd og larm bør foregå langsomt. Begynd med at afspille lyde af raketter og skud fra for eksempel Youtube i højttaleren på din telefon. Start på svag lydstyrke og skru gradvist op, når dyret er upåvirket. Beskæftig evt. dyret med noget, den synes er rart – en skål mad eller et aktiveringslegetøj, så længe lydtræningen foregår. Prøv at lege med godbidder og plastickopper, der skramler – og opgrader til gryder og grydelåg. Men viser dine dyr tegn på utryghed, så gå et skridt tilbage, skru ned for lyden eller tilbage til plastickopper og mindre larm.

Læs også: Yngre danskere vælger kæledyr fremfor børn
Briller før brag: Nye tiltag skal mindske antallet af fyrværkeriulykker
Beskyttelsesbriller er en vigtig tilføjelse til nytårsklæderne. Tal fra seneste nytårsaften viser, at 73 procent af de alvorligt tilskadekomne ikke bar beskyttelsesbriller. Derfor vil der i år være ekstra fokus på at bære briller.
Nytårsaften er en festlig begivenhed for de fleste. Men den kan også være farlig. Erfaringer fra nytåret 2024/2025 viser, at beskyttelsesbriller gør en afgørende forskel, når det nye år skal skydes ind.
Sidste år kom 209 personer til skade pga. fyrværkeri nytårsaften. 42 af dem fik alvorlige skader. Hele 73 procent af de alvorligt tilskadekomne brugte ikke beskyttelsesbriller.
Derfor vil der fra myndighedernes side i år være ekstra fokus på brugen af beskyttelsesbriller.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
– Nytårsaften skal være en fest. Ikke lig med en tur på hospitalet. Mange i Danmark har stor glæde af en smuk nytårshimmel. Men vores nytårstraditioner følges af et stort ansvar for at passe på sig selv. Sidste år bar 73 procent af de alvorligt tilskadekomne ikke beskyttelsesbriller. Det tal er for højt. For nogen har det givet uoprettelige øjenskader. Derfor har myndighederne i år et ekstra fokus på brugen af beskyttelsesbriller i år. Husk brillen og nyd nytårshimlen.
Det er Sikkerhedsstyrelsen, der er den ansvarlige myndighed på området. Styrelsen har i år blandt andet lanceret kampagnen ‘HAV du husket brillen?’ med sang og musikvideo udført af en 6. klasse og sangeren Benjamin Hav.
Derudover er der indrykket annoncer om beskyttelsesbriller og udsendt 150.000 postkort til distributører til uddeling ved salgssteder.
Læs også: Stor opbakning til ny fyrværkerilov
Udstillingen ‘My Body Is a Battlefield’ udsat for hærværk i København
Ukraine House in Denmark (UHD) og Spilne Art fordømmer på det kraftigste hærværket mod skulpturerne fra udstillingen ‘My Body Is a Battlefield. Copenhagen’ [Min krop er en slagmark, København] af den ukrainske kunstner Mariia Kulykivska. Udstillingen, der var organiseret af Spilne Art i samarbejde med Ukraine House i Danmark, blev udsat for hærværk i fuldt dagslys den 22. december 2025 i nærheden af UHD’s lokaler.
Udstillingen åbnede den 18. november 2025 og skulle have varet indtil den 26. december 2025. Den fulgte efter et møde i begyndelsen af november mellem kulturministre fra mere end 40 lande i København, arrangeret af det danske kulturministerium under det danske EU- formandskab, med fokus på kulturens og mediernes rolle i styrkelsen af den demokratiske modstandsdygtighed. Som en del af dette højtstående program præsenterede Ukraines vicepremierminister og kulturminister, Tetyana Berezhna, sammen med Spilne Art-teamet Mariia Kulykivskas værker for internationale delegationer.
– Vi er dybt berørte over at måtte meddele, at skulpturerne fra udstillingen ‘Min krop er en slagmark’ er blevet ødelagt i fuldt dagslys i hjertet af København. Denne udstilling, der er skabt i samarbejde med Spilne Art, var mere end en installation. Den bar mindet om krig, sårbarhed og ukrainske kvinders modstandsdygtighed. Ødelæggelsen af skulpturerne er ikke kun en skade på kunsten, men et angreb på de historier og den værdighed, de skulle beskytte. Vi fordømmer på det kraftigste denne hadske handling. Samtidig sætter vi vores lid til de danske myndigheder, politi og domstole, og håber inderligt, at gerningsmanden bliver identificeret og stillet til ansvar. Vi er fortsat fast besluttede på at beskytte kunsten, sandheden og de værdier om frihed og menneskelig værdighed, som denne udstilling står for«, siger Nataliia Popovych, formand for Ukraine House i Danmark.
– Dette er sket før, sagde Mariia Kulykivska, da hun fik at vide, at hendes skulpturer kort før jul i København var blevet ødelagt med vilje: to figurer der viser gravide kvindekroppe og en mindesmærkefigur lavet af blomster. »Dette var ikke en tilfældig hændelse, men en målrettet voldshandling mod den kvindelige krop – min egen krop, støbt i skulpturel form. De ødelagte skulpturer blev skabt i Kyiv på Garage33 Gallery-Shelter – et uafhængigt kunstnerdrevet rum, hvor disse værker blev produceret kollektivt under krigen. I 2014 blev mine skulpturer skudt af militante fra den såkaldte ‘dnr’ [den omstridte, såkaldte Folkerepublik Donetsk] på Izolyatsia Art Centre. Efter min performance 254 på Hermitage-museet blev jeg tilbageholdt og truet med tvungen psykiatrisk indlæggelse. Det, der skete i København, følger samme logik: ødelæggelse af kunst som en form for politisk pression, et angreb på en forsvarsløs, håbefuld krop. Et voldeligt angreb uden ansvarsforfølgelse. Mine værker gjorde ikke modstand. Hovederne og maverne blev ødelagt med vilje. Dette er ikke hærværk. Det er systematisk vold, der gentager sig selv. Disse tre skulpturer var blandt de sidste tilbageværende værker fra mit tidligere liv. Deres ødelæggelse markerer begyndelsen på en sorg og en afgørende vending mod et mere radikalt kunstnerisk sprog.
Efter den officielle erklæring fra Ukraine House i Danmark udtalte Nataliia Tkachenko, grundlægger af Spilne Art:
– Vi betragter denne hændelse som hærværk og vold mod den kunstneriske udtryksform. Enhver aggression rettet mod kunstværker er uacceptabel og undergraver principperne om åben kulturel dialog. Hændelsen blev opdaget og dokumenteret via et videoovervågningssystem. Vi samarbejder i øjeblikket med Ukraine House i Danmark og lokale retshåndhævende myndigheder for at afklare alle omstændighederne omkring hændelsen. Yderligere beslutninger vedrørende den fremtidige præsentation af værkerne vil blive meddelt i god tid. Vi udtrykker vores fulde solidaritet med kunstneren og bekræfter vores holdning: Kunst skal have lov til at eksistere frit, uden frygt for vold eller ødelæggelse.
Ukraine House i Danmark og Spilne Art samarbejder tæt med lokale myndigheder i forbindelse med efterforskningen.

Læs også: Fem på stribe: Boginspiration til dig
Danmark har brug for en ambitiøs cyberstrategi
De politiske forhandlinger om en ny national cyberstrategi, som bliver afgørende for Danmarks evne til at modstå hybride trusler i fremtiden startede før jul. Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), efterlyser en ambitiøs strategi, der medfører et gearskifte i samarbejdet mellem det offentlige og private.
– Vi står over for et alvorligt trusselsbillede, der kalder på nytænkning og på tæt samarbejde. Det er ikke en opgave, som myndighederne kan løse alene, og derfor er der behov for, at samarbejdet mellem myndigheder og erhvervsliv træder ind i en ny fase. Vi skal ned i materien for at sikre os bedre og håndtere angreb i fællesskab, siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital.
–Virksomhederne står selv i frontlinjen for cyberangreb, men det er også erhvervslivet, der har viden og kompetencerne til at håndtere dem på nye måder. Vi skal stå skulder ved skulder for at holde samfundet kørende, men det kræver klare rammer, hvis samarbejdet skal fungere effektivt. Det er den allervigtigste opgave for den nye cyberstrategi at levere dem, fortsætter Andreas Holbak Espersen.
Tre store udfordringer … Ifølge DI er der særligt tre områder, hvor den nye cyberstrategi skal sætte ind. Det gælder først og fremmest en langt bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur via mere videndeling og flere fælles øvelser og en samlet indsats for styrket hjælp til de små og mellemstore virksomheder. Derudover skal der ifølge DI sættes turbo på anvendelsen af nye teknologier, der kan stille os langt bedre i beskyttelsen mod de cyberkriminelle.
DI advarer om, at vi kun kan følge med truslerne, hvis vi bryder siloer ned og skaber et langt mere operativt samarbejder mellem sektorer.
– Vi lever i en digital verden, hvor vi er forbundne på kryds og tværs. Vi kommer aldrig i mål, hvis alle holder deres viden og ekspertise for sig selv. Lad os gøre en dyd ud af samarbejdet – og dele det, vi ved og bidrage med det, vi kan. Danmark skal som ét af de mest digitaliserede lande i verden ikke bare følge med, men gå forrest i cyberbeskyttelsen, siger Andreas Holbak Espersen.
Truslerne står i kø … Et vigtigt fokusområde for strategien er ifølge DI den digitale svindel, der hver dag rammer borgere og virksomheder hårdt. På DI’s ønskeseddel står blandt andet et nationalt DNS-filter, der effektivt kan blokere for skadelige sider med virus, phishing og ransomware. Flere andre europæiske lande er i fuld gang med at udrulle sådanne teknologier i stor skala, men i Danmark er anvendelsen stadig fragmenteret. Det bør den nye nationale cyberstrategi ifølge DI lave om på.
– Danmark er godt på vej op i gear med oprettelsen af et nyt ministerium, der har taget mange vigtige skridt for at styrke samfundssikkerheden. Vi må samtidig konstatere, at truslerne står i kø, og at vi kollektivt må op i gear, hvis vi skal følge med. Derfor har vi store forhåbninger til den nye cyberstrategi og står klar til at bidrage, afslutter Andreas Holbak Espersen.

Læs også: Styrket fokus på cybersikkerhed
Idømt 5 års fængsel for overgreb på børn
En 36-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt fem års ubetinget fængsel for en lang række forhold, herunder flere seksuelle forbrydelser begået mod tre mindreårige drenge, som han blandt andet har været ansat som pædagog for.
Han blev desuden dømt for at have besiddet flere hundrede billeder og videoer af overgrebsmateriale med børn og blev frakendt retten til at beskæftige sig med børn fremover samt idømt et bolig- og besøgsforbud.
En 36-årig mand blev torsdag idømt fem års ubetinget fængsel i en tilståelsessag, hvor han blandt andet var sigtet for flere forskellige forhold af blandt andet blufærdighedskrænkeles og seksuelle overgreb begået mod børn under 12 år.
Den 36-årige mand er blevet dømt for en række fysiske overgreb begået mod to forskellige drenge, hvoraf den ene blev udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Overgrebene fandt sted på mandens bopæl i Risskov i december 2023.
Ved Retten i Aarhus er han derudover også blevet dømt for i sit virke som pædagog i en institution i Aarhus Kommune at have udsat et mindreårigt barn under 12 år for blufærdighedskrænkelse. Episoderne fandt sted i perioden fra den 19. marts til den 16. maj 2024.
– Der er tale om en ganske alvorlig og dybt ubehagelig sag for særligt de forurettede børn, men i høj grad også for deres forældre og pårørende. Det er en ulykkelig sag for alle de involverede, og der er naturligvis tale om et stort tillidsbrud, når en uddannet og ansat omsorgsperson på så grov vis misbruger sin stilling og begår overgreb mod børn, udtaler specialanklager Birgitte Ernst fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
Kommunen og den pågældende institution er orienteret om sagen.
Delte overgrebsmateriale med kollega … I samme institution blev også en anden mindreårig dreng i perioden fra 25. april til 9. september 2024 udsat for seksuelle overgreb begået af den 36-årige mand, og ved Retten i Aarhus er den nu dømte mand også kendt skyldig i at have udsat denne dreng for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse.
Den 36-årige mand blev også dømt for at have taget blufærdighedskrænkende fotos af drengen.
I forbindelse med politiets efterforskning af sagen er det kommet frem, at den 36-årige blandt andet havde sendt flere billeder med overgrebsmateriale med børn til en tidligere kollega, hvilket han ved Retten i Aarhus også er blevet kendt skyldig i og dømt for.
Den tidligere kollegas sag behandles selvstændigt, og vedkommende er blevet sigtet for besiddelse af overgrebsmateriale med børn.
Blev fundet i besiddelse af flere hundrede film og videoer. Foruden de fysiske overgreb begået mod tre forskellige børn, fandt politiet undervejs i efterforskningen af sagen også flere hundrede forskellige billeder og videoer af overgrebsmateriale med børn på den 36-årige mands telefon og computer.
Han er derfor også blevet dømt for at have besiddet overgrebsmaterialet mod børn, som han tilmed udbredte til flere ukendte personer.
– Det er tilfredsstillende, at det er lykkedes politiet at få opklaret sagen og standset den 36-åriges overgreb, inden endnu flere børn risikerede at blive udsat for overgreb – og jeg er derfor også tilfreds med, at han nu er blevet idømt en mærkbar fængselsstraf. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om en tragisk sag, hvor flere børn har været udsat for både ganske grove overgreb samt enorme tillidsbrud, siger specialanklager Birgitte Ernst.
Idømt besøgsforbud … Den 36-årige mand blev anholdt den 18. december 2024 i forbindelse med politiets efterforskning af en sag om besiddelse og deling af seksuelt overgrebsmateriale med børn i form af flere videoer, som politiet blev gjort bekendt med. Den 36-årige mand har siddet varetægtsfængslet frem mod onsdagens tilståelsessag, hvor han erkendte sig skyldig og modtog sin dom.
Foruden fængselsstraffen blev han idømt et forbud mod at bo med børn og mod at få besøg fra børn. Han blev også frakendt retten til både privat og professionelt at beskæftige sig med børn eller unge under 18 år.
Den 36-årige blev dømt til at betale erstatning til de tre forurettede børn og skal forblive varetægtsfængslet efter dom frem mod endelig afsoning.
Det er fortsat uafklaret, hvorvidt den 36-årige vil anke dommen.

Læs også: Find dit indre forsvar mod psykopater og andre idioter


