Læs også:

Close
æble æbler

NEWS: Coops medlemmer vælger ‘Mere dansk og lokalt’

Nyheder  | 

Coops medlemmer vælger ‘Mere dansk og lokalt’ · Falsk politibetjent forsøgte at få udleveret oplysninger · Lovforslag skal hæve grænsen for tidsbestemte anstaltsanbringelser i Grønland fra 10 år til 16 år · HK Privat vinder principiel sag: Vikarer skal ligebehandles med fastansatte · To kvinder anholdt for indsmugling af kokain · Dagens video: Overfaldende i toget

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Coops medlemmer vælger ‘Mere dansk og lokalt’

Knap 60.000 medlemmer af Coop har valgt, hvad der skal være deres mærkesag. Et stort flertal har stemt på ‘Mere dansk og lokalt’. Coop vil nu hjælpe mindre danske producenter.

Coop, der blandt andet driver kæderne Brugsen, SuperBrugsen, Kvickly og 365discount, har netop afholdt den første afstemning blandt medlemmerne om, hvad der skal være den vigtigste mærkesag i 2026.

59.045 Coop-medlemmer over hele Danmark har stemt, og mærkesagen ‘Mere dansk og lokalt’ har med 43,5 pct. fået klart flest stemmer blandt de tre sager, der også talte ’Mindre skadelig kemi’ og ’Grønnere mad’.

– I en mere utryg verden søger vi mod det lokale og det nære, vurderer Pernille Skipper, formand for foreningen Coop amba.

Coop skal nu fremme medlemmernes mærkesag i både foreningen og forretningen.

“Så vidt jeg ved, er vi den første andels- og medlemsejede virksomhed, der på den her måde, lader medlemmerne få indflydelse helt ud i butikkerne.  Det er jo i virkeligheden også derfor, det danske og det lokale er i Coops DNA. Vi er ejet af to millioner danskere, Coop er startet som en masse lokale brugsforeninger, og vi har stadig det største netværk af butikker i de små byer og over hele landet, siger Pernille Skipper.

Resultatet siger noget bredere om stemningen i befolkningen, mener hun.

– Resultatet kan både ses helt specifikt som udtryk for, hvad medlemmerne forventer af deres butik. Nemlig flere danske og lokale varer. Men det kan også ses bredere, som en måling af stemningen i befolkningen. Og her tolker jeg det som, at man rykker sammen om det nære, gerne vil handle lokalt og måske også er optaget af, at vi er selvforsynende og kan selv, forklarer Pernille Skipper.

Foreningen vil nu arbejde politisk for bedre rammevilkår for danske producenter.

Vil sælge flere danske og lokale varer … I forretningerne er ambitionen både at sælge flere varer fra danske og lokale producenter og hjælpe dem med at vokse sig større som leverandører til Coops butikker.

– Vores medlemmer vil rigtig gerne have flere varer fra danske og lokale producenter. Og vi vil rigtig gerne sælge flere danske varer, fortæller Thor Skov Jørgensen, administrerende direktør i Coop.

Coop har allerede rigtig mange lokale og danske producenter som leverandører. Flere producenter har leveret til Coop gennem mange årtier og har vokset sig store og udviklet sig med Coops butikker som de vigtigste aftagere.

Støtte til mindre danske producenter … Coop uddeler også hvert år flere priser til mindre danske producenter i samarbejde med Danmarks største kokkekonkurrence ’Sol over Gudhjem’.

– Men ofte sælger vi allerede så meget fra de mindre danske producenter, som de kan producere. Så det kræver også, at vi hjælper leverandørerne med at udvikle sig og opskalere deres forretninger, siger han.

Det er dette arbejde med at hjælpe og udvikle lokale producenter, som Coop nu har en ambition om at systematisere og bygge videre på efter valget af medlemmernes mærkesag.

– Det har vi rigtig gode erfaringer med fra tidligere, f.eks. med Thise Mejeri og Fejø Frugt, afslutter Thor Skov Jørgensen.

æble æbler
Coops medlemmer vælger ‘Mere dansk og lokalt’ …  (Foto: Unsplash)

Læs også: Coop og Stop Spild Lokalt i nyt samarbejde om madspild

Falsk politibetjent forsøgte at få udleveret oplysninger

Ved midnatstid, da onsdag blev til torsdag den 30. oktober, blev en midaldrende kvinde fra Hjørring udsat for et svindelforsøg, som hun heldigvis gennemskuede og torsdag formiddag anmeldte til Nordjyllands Politi. Kvinden var blevet ringet op af en mand, der oplyste, at han var politibetjent og hed Claus Dahl. Han fortalte kvinden, at hun havde været ude for svindel og opfordrede hende til at give ham adgang til hendes Nemkonto, da han kunne se, at der var trukket penge.

Men kvinden svarede, at hun var skeptisk og ikke ville udlevere sine oplysninger. ‘Claus’ gav dog ikke så let op; han oplyste sit ‘politinummer’, og kvinden blev endda også viderestillet til en ‘IT-afdeling’, hvor man også prøvede at lokke oplysninger ud af hende. Da kvinden fastholdt ikke at ville give oplysninger, blev der lagt på. Hun kontaktede sin bank – og der var ikke hævet penge fra kvindens konto.

Nordjyllands Politis servicecenter, der tog imod kvindens anmeldelse, rådede kvinden til at tilmelde sig kreditadvarsel på borger.dk

ældre gammel syg sosu holde hånd
Falsk politibetjent forsøgte at få udleveret oplysninger … (Foto: Unsplash)

Læs også: Dømt for phishing-svindel

Lovforslag skal hæve grænsen for tidsbestemte anstaltsanbringelser i Grønland fra 10 år til 16 år

Lovforslag skal hæve grænsen for tidsbestemte anstaltsanbringelser i Grønland fra 10 år til 16 år … Regeringen fremsætter i morgen et lovforslag, der forhøjer kriminallovens maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse til 16 år. Lovforslaget fremsættes efter ønske fra Naalakkersuisut.

De grønlandske domstole skal fremover have mulighed for at idømme længere tidsbestemte anstaltsanbringelser i de alvorligste tilfælde af navnlig sager om personfarlig kriminalitet, men efter omstændigheder også f.eks. grov narkokriminalitet. Med lovforslaget, der fremsættes i morgen, vil regeringen hæve den maksimale grænse for tidsbestemte anstaltsanbringelser i Grønland fra 10 år til 16 år

Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler:

– Jeg er glad for, at vi kan fremsætte et lovforslag, der hæver grænsen for tidsbestemte anstaltsanbringelser i Grønland til 16 år. Det har længe været et ønske fra Naalakkersuisut. Samtidig vil jeg også gerne understrege, at det er en vigtig prioritet for regeringen at udvikle det samlede justitsområde i Grønland. Derfor afsatte vi i august mere end 850 mio. kr. til en række nye initiativer i perioden 2026-2030, som skal styrke retssikkerheden i Grønland. Det omfatter bl.a. en ny hovedpolitistation, implementering af it-systemer og flere medarbejdere i både politi og anklagemyndighed, ligesom vi med strafreformen besluttede at etablere 70 nye anstaltspladser i Grønland.”

Lovforslaget lægger op til, at domstolene som udgangspunkt viderefører det nuværende niveau for foranstaltninger, men i de mest alvorlige tilfælde, hvor en person findes skyldig i de groveste forbrydelsestyper – for eksempel drab eller alvorlig voldsforbrydelse – vil domstolene få mulighed for at idømme en længere anstaltsanbringelse end i dag. Nederst på formularen

Forslaget omfatter ikke personer, der var under 18 år på gerningstidspunktet.

Hvis lovforslaget vedtages, ventes loven at træde i kraft den 1. januar 2026.

lov dom retten
(Foto: Visualhunt)

Læs også: Grønlandske gymnasieelever skal forske i deres egen kulturarv

HK Privat vinder principiel sag: Vikarer skal ligebehandles med fastansatte

HK Privat forventer nu at kunne rejse en række nye sager for nuværende eller tidligere vikarer.

Knap 72.000 kroner eller næsten 6.900 kroner om måneden.

Det var, hvad et medlem af HK Privat gik glip af, da hun gennem 10,5 måneder, via et vikarbureau, var ansat som receptionist på Skejby Sygehus. Havde hun været ansat direkte af sygehuset, havde hun nemlig fået mere i både løn, pension og ferieydelse, ligesom hun havde fået løn under sygdom.

Men nu har Arbejdsretten slået fast, at den praksis er ulovlig, og det glæder formand for HK Privat, Kim Jung Olsen.

– Uanset om man er fastansat eller vikar, så skal man ligebehandles. Det har vi nu sikret. Dermed sætter vi punktum for en årelang praksis, hvor vikarer har kunne blive spist af med ringere løn- og pensionsvilkår end fastansatte kolleger – uden hverken saglig og faglig grund. Og den slags forskelsbehandling hører ingen steder hjemme på det danske arbejdsmarked, siger han.

Det pågældende medlem kan nu se frem til en efterbetaling på 71.898,49 kroner plus procesrenter.

Afgørelsen er principiel og får betydning for tusindvis af vikarer på det danske arbejdsmarked.

– Denne sag ændrer spillereglerne, og vi forventer nu at kunne rejse en række nye sager med denne afgørelse i hånden. Vikarer har i alt for mange år kunne blive behandlet som et slags B-hold på arbejdsmarkedet, men ikke længere, siger Kim Jung Olsen.

HK Privat opfordrer alle medlemmer, der er eller har været, udsendt via vikarbureau, til at kontakte deres lokale HK-afdeling, hvis de har mistanke om at kunne løfte et lignende krav.

Sagen er blevet ført af FH for HK Privat mod vikarbureauet Randstad og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Baggrund:

Sagen drejer sig ikke blot om én vikars løn, men om hvordan Danmark har implementeret EU’s vikardirektiv fra 2008.

Udgangspunktet i den danske vikarlov har hidtil været, at var vikarbureauet overenskomstdækket, var ’den generelle beskyttelse’ af vikaren sikret, og således kunne EU-direktivets princip om ligebehandling fraviges.

Men på baggrund af den såkaldte Timepartner-dom fra EU-domstolen i 2022, har HK Privat og FH argumenteret for, at vikarer aldrig må stilles ringere end fastansatte – overenskomst eller ej.

Med Arbejdsrettens afgørelse slås det fast, at vikarlovens undtagelse fra EU-direktivets ligebehandlingsprincip kun gælder, hvis vikarerne faktisk kompenseres for dårligere vilkår.

pige hænder computer arbejder job chef
HK Privat vinder principiel sag: Vikarer skal ligebehandles med fastansatte … (Foto: Unsplash)

Læs også: FOKUSNEWS: Seksuel chikane på arbejdspladsen forbindes med højere risiko for forskellige sygdomme

To kvinder anholdt for indsmugling af kokain

38 kilo kokain blev i går fundet i et skjult rum i en familiebil, som netop var kørt over grænsen fra Tyskland. To kvinder blev anholdt i bilen med tre mindreårige børn på bagsædet, og de fremstilles netop nu i grundlovsforhør.

Midt- og Vestsjællands Politi anholdt i går aftes en 23-årig kvinde og en 45-årig kvinde for indsmugling af 38 kilo kokain via den tyske grænse.

– En omfattende efterforskning har ført os på sporet af det meget store kvantum kokain, som vi er overordentlig glade for ikke havnede på gaden. Beslaget er et af de største i vores politikreds i nyere tid, og kokainen har en gadeværdi på omkring 22 millioner kroner, udtaler politikommissær Michael Andreassen, som er efterforskningsleder i sagen.

De to anholdte kvinder er mor og datter, og på bagsædet i bilen ved anholdelsen sad kvindernes tre mindreårige børn.

– At bruge sine børn som statister for at dække over så grov en kriminel handling, er noget vi ser på med meget stor alvor, og der er sket en indberetning til de sociale myndigheder, afsrunder Michael Andreassen.

Anholdelserne skete på den københavnske vestegn. De to kvinder er sigtet for at have indført kokainen med henblik på at videreoverdrage narkoen til et støre antal pt. uidentificerede personer.

Anklagemyndigheden vil begære dørlukning i sagen, så derfor kan der ikke gives yderligere detaljer om sagen på nuværende tidspunkt af hensyn til efterforskningen. Grundlovsforhøret finder sted mandag middag ved Retten i Holbæk.

narko kokain
To kvinder anholdt for indsmugling af kokain … (Foto: Unsplash)

Læs også: Stor narkodom

Dagens video: Overfaldende i toget

· Mere fra samme kategori ·