NEWS: Mere end halvdelen af alle kommuner udelukker udsatte unge fra private fritidstilbud
Mere end halvdelen af alle kommuner udelukker udsatte unge fra private fritidstilbud · To mænd dømt for omfattende smishing-svindel · Regeringen forlænger den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland · Nina Rask er årets modtager af Den Gyldne Grundtvig · Stjal is og havde amfetamin · Dagens video: Den sygeste redning
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Mere end halvdelen af alle kommuner udelukker udsatte unge fra private fritidstilbud
En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at mange kommuner afviser, at børn og unge kan gøre brug af den kommunale fritidspasordning, hvis fritidsaktiviteten udbydes af en privat aktør. Det begrænser udsatte børns adgang til fritidsaktiviteter. SMVdanmark opfordrer til at droppe forskelsbehandlingen og sætte børn og unges behov forrest.
SMVdanmark har foretaget en opgørelse af brugen af fritidspasordningerne på tværs af alle landets kommuner. Den viser, at 81,6 procent af kommunerne har en fritidspasordning, men at kun 27,6 procent inkluderer private aktører i tilbuddet. Hele 54,1 procent af kommunerne udelukker direkte private tilbud. Opgørelsen er baseret på aktindsigter hos alle kommuner i Danmark.
Fritidspasordningens formål er at få flere udsatte børn og unge med i fællesskaber. Men i langt de fleste af kommunerne er det altså kun et udsnit af de mulige fællesskaber, som der gives adgang til.
– Fritidspasset er en rigtig god idé. Det er et simpelt redskab, som giver udsatte børn og unge adgang til sunde fællesskaber. Men det giver slet ikke mening, at så mange kommuner udelukker private aktører og dermed lukker dørene for de unge, siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark.
Børn og unge har brug for åbne døre – ikke for ideologiske kæpheste … Flere kommuner vælger således, at fritidspasset alene skal dække medlemskab i kommunale eller foreningsbaserede fritidstilbud, men afviser at lade støtten gælde for fx danseskoler eller fitnesstilbud, som ellers appellerer til mange børn og unge.
– Fritidspassets formål er at give muligheder til børn og unge i en udsat position. De børn har ikke brug for kommunal silotænkning og ideologiske kæpheste. De har brug for, at vi inviterer dem med ind i alle de sunde fællesskaber, som står klar til at inkludere dem. Det bør naturligvis også gælde de private fritidstilbud, som spiller en vigtig rolle rundt om i landet, forklarer Alexander Søndergaard.
SMVdanmark opfordrer kommunalvalgskandidater og kommende kommunalbestyrelser til at arbejde for, at fritidspasset skal kunne anvendes bredt – også i private fritidstilbud, der lever op til relevante kriterier.
– Vi håber, at både de nuværende og kommende folkevalgte i landets kommuner vil tage et grundigt kig på fritidspasordningerne. Vi opfordrer til, at man stopper forskelsbehandlingen og sætter børnene og de unge forrest, siger Alexander Søndergaard.
Fakta SMVdanmarks opgørelse:
81,6 % af landets kommuner har en fritidspasordning.
27,6 % af kommunerne lader fritidspasset dække private fritidstilbud.
54,1 % af kommunerne udelukker eksplicit private aktører fra ordningen.
18,4 % af kommunerne har ikke en fritidspasordning.
Kilde: SMVdanmark, aktindsigt i fritidspasordninger, juni 2025.
Fakta om fritidspas:
Fritidspasordningen giver børn og unge fra økonomisk eller socialt udsatte familier mulighed for at deltage i fritids- og foreningsaktiviteter. Ordningen kan omfatte økonomisk støtte til kontingent, udstyr eller aktiviteter og suppleres ofte med fritidsvejledning, hvor en vejleder hjælper barnet med at finde og fastholde en aktivitet. Den henvender sig typisk til børn og unge under 18 år og er en frivillig kommunal ordning, som varierer fra kommune til kommune.
Fritidspasordningen har vist sig at øge deltagelsen i fritidsaktiviteter samt styrke trivsel og sociale netværk. Ordningen finansieres af kommunerne selv.
Læs også: Kraftig fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder
To mænd dømt for omfattende smishing-svindel
Retten i Horsens har afsagt dom i en sag om digitalt bedrageri involverende ikke under 28.000 smishing-beskeder.
To mænd på henholdsvis 19 og 20 år er ved Retten i Horsens blevet dømt for bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed for at have udsendt ikke under 28.000 smishing-beskeder. Beskederne henviste til falske hjemmesider, der fremstod som legitime selskabers sider. Siderne havde til formål at franarre borgere deres kortoplysninger, og oplysningerne blev efterfølgende misbrugt til at forsøge at franarre forurettede borgere et samlet beløb på ikke under 800.000 kr.
Mændene, der er bosiddende i Horsens Kommune, er ved Retten i Horsens blevet idømt 1 år og 6 måneders fængsel. Heraf blev de 3 måneder anset som udestået med varetægtsfængsling og de sidste 1 år og 3 måneders fængsel blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år. De to blev også idømt 200 timers samfundstjeneste, og begge blev ligeledes idømt en advarsel om udvisning.
Sagen tog sin begyndelse, da politiet modtog en anmeldelse om en igangværende smishing-kampagne. På den baggrund blev der indledt et samarbejde mellem Sydøstjyllands Politi og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Efter en intensiv efterforskning kunne politiet den 1. juli 2025 anholde de to dømte mænd i en koordineret aktion, hvor der samtidig blev foretaget ransagninger på fem adresser i Horsens-området.
Vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi, udtaler om efterforskningen:
– Sagen viser, hvordan et grundigt efterforskningsarbejde og et tæt samarbejde på tværs af politiets enheder kan standse alvorlig cyberkriminalitet. Politiet reagerede hurtigt og professionelt på anmeldelsen, og i et tæt samarbejde med en privat aktør lykkedes det at indsamle afgørende beviser, som førte til pågribelsen af gerningsmændene.”
Anklager Anne Jørgensen fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi, udtaler om dommen:
– Dommen sender et klart signal om, at digital svindel tages meget alvorligt og kan føre til en fængselsstraf. Der er her tale om kriminalitet af et betydeligt omfang, hvor mange flere borgere potentielt kunne være blevet ramt af bedrageriet. Retten har lagt vægt på omfanget af handlingerne, og jeg er tilfreds med, at de tiltalte nu er blevet dømt.”
Generelt om smishing
Smishing er en sammentrækning af ordene sms og phishing. Det dækker over en type digital svindel, hvor en gerningsmand – under dække af at være en troværdig afsender – sender falske sms’er for at narre brugere til at give følsomme oplysninger eller klikke på et link. Falske beskeder kan fra dateenheder sendes ud til mange borgere på én gang, hvilket øger svindlernes rækkevidde.
Politiet oplever særligt mange svindel-sms’er, hvor afsenderen udgiver sig fra at være fra:
- Din region
- Din bank
- Skat
- MobilePay
- MitID
- Energi- og teleselskaber
- Politiet
- Et fragtfirma, fx PostNord, GLS, UPS osv.
- En bekendt eller et nært familiemedlem, fx modtagerens barn
Gode råd til at undgå svindel
- Udlever aldrig dine fysiske betalingskort eller kortoplysninger til andre
- Hverken politi, banker eller andre myndigheder vil nogensinde bede dig om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger, MitID og kodeord over telefon, mail eller sms.
- Lad dig ikke overtale, og giv aldrig efter for pres og korte tidsfrister – foretag kontrolopkald til et hovednummer hos pågældende myndighed eller virksomhed.
Læs også: Ældre har svært ved at følge med i den digitale udvikling
Regeringen forlænger den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland
Regeringen har besluttet, at det fortsat er nødvendigt med en stærk indsats i grænseområdet i kampen mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. På den baggrund har regeringen meddelt Europa-Kommissionen, at Danmark forlænger grænsekontrollen mod Tyskland i en ny midlertidig periode på seks måneder.
Det er myndighedernes vurdering, at sikkerhedssituationen i Danmark fortsat er alvorlig, og at trusselsbilledet er omskifteligt og komplekst. Derfor vurderer regeringen, at det er nødvendigt at forlænge grænsekontrollen mod Tyskland i en ny midlertidig periode for at imødegå de trusler, Danmark står overfor.
Det er politiets vurdering, at grænsekontrollen er et brugbart redskab i den samlede grænseindsats i forhold til bekæmpelsen af terrorisme og grænseoverskridende
kriminalitet, og at den nuværende indsats har haft en mærkbar positiv effekt på den samlede indsats mod grænseoverskridende kriminalitet.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Danmark står fortsat i en alvorlig sikkerhedssituation. Det vidner for mig om, at det mest ansvarlige er fortsat at tænke på, hvem vi åbner vores lands grænser for, så vi kan passe på danskerne. Derfor har regeringen besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland for at sikre, at politiet fortsat har det værktøj i kampen mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.
Baggrund:
Den 10. juli 2024 trådte en ændringsforordning med aktiv støtte fra Danmark til Schengengrænsekodeksen i kraft, som bl.a. ændrer reglerne for midlertidig genindførelse og forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Danmark tiltrådte ændringsforordningen den 19. november 2024. Ændringsforordningen giver blandt andet øgede muligheder for at udføre kontrol på grænsen og i de grænsenære områder, uden at denne kontrol nødvendiggør notifikation til Europa-Kommissionen.
Regeringen ser positivt på de øgede muligheder for at udføre kontrol på grænsen og i de grænsenære områder, uden at denne kontrol nødvendiggør notifikation til Europa-Kommissionen. Henset til usikkerheden forbundet med anvendelsen af de nye regler, herunder at de endnu ikke har været vurderet af Europa-Kommissionen eller prøvet ved EU-Domstolen, har regeringen på nuværende tidspunkt valgt at notificere Europa-Kommissionen om forlængelse af den midlertidige grænsekontrol.
Fra den 6. oktober 2025 har Syd- og Sønderjyllands Politi suppleret grænseindsatsen ved den dansk-tyske grænse med en nyindkøbt fastvinget drone. Den nye luftbårne teknologi bliver koblet tæt til den daglige politiindsats ved grænsen, herunder patruljering, stikprøvevis indrejsekontrol samt analyser og efterretninger, der understøtter efterforskningen.
Læs mere om den fastvingede drone her
Læs også: 13.00o ulovlige puff bars beslaglagt ved grænsen
Nina Rask er årets modtager af Den Gyldne Grundtvig
Odder Højskoles kulturpris, Den Gyldne Grundtvig, bliver i 2025 tildelt skuespiller, podcastvært og satiriker, Nina Rask. På ganske få år er hun rykket fra ukendt satiretalent på DR’s talenthold over podcasts og tv-dokumentarer til genre-udforskende scenekunst og dramatiske roller. Senest i rollen som William i Mathias Broes roste film ‘Sauna’.
Forperson for priskomiteen, Sara Bindeballe, lægger vægt på Nina Rasks ‘oplysningsmod’, når hun skal begrunde valget.
– Når modet til at stå frem som queer og nonbinær kombineres med en nysgerrig og legende tilgang til normkritik, så opstår der et samfundsengagement, som når langt og bredt ud i befolkningen. Nina inspirerer os til bedre samtaler om et vigtigt emne, forklarer hun.
Den Gyldne Grundtvig tildeles hvert år ‘personer, organisationer eller foreninger, der har bidraget til den folkelige oplysningstradition og kultur, som den danske folkehøjskole udspringer af’.
Oplysning kommer i mange former – også som kunst og satire, mener Sara Bindeballe.
– Nina Rask er aldrig didaktisk, og hun løfter ikke pegefingeren mod sit publikum. I stedet får hun os til at grine, undre os, tænke og mærke efter. Og ud af det kan opstå samtaler, vi måske ellers ikke ville turde at tage. På den måde bliver Ninas arbejde også en del af den mellemmenneskelige oplysningstradition, som højskolerne baserer sig på, og som prisen Den Gyldne Grundtvig hylder, afrunder Sara Bindeballe.
I år overrækkes Den Gyldne Grundtvig for 26. gang. Blandt tidligere modtagere finder man så forskellige navne som Jacob Mchangama, Benny Andersen, Anne Linnet, Johannes Møllehave og Puk Damsgaard. Prisen er på 10.000 kroner. samt et kunstværk af keramiker, Jakob Stig Isaksen.
Prisen overrækkes på Odder Højskole tirsdag den 11. november klokken 19.30. Alle er velkomne.
Læs også: Oktober måneds kulturguide
Stjal is og havde amfetamin
To piger på henholdsvis 15 og 16 år kom i torsdags klokken 18.35 ind i en kiosk på Banegårdspladsen i Nykøbing F., hvor de tilsyneladende fik en akut trang til is.
Så akut, at de ikke betalte for de is, de hver især havde stukket i lommerne og forladt butikken med. Politiet blev tilkaldt, og en patrulje fandt frem til de to piger, som begge blev sigtet for butikstyveri. Den 16-årige blev desuden sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da hun forsøgte at skaffe sig af med en pose amfetamin, da hun så betjentene.
Læs også: Stjal lange strømper og chokolade
