Læs også:

Close
international kaffedag, kaffe, kaffebønner, kop

NEWS: Fredag var en historisk dag for branchen og kaffeglade forbrugere

Nyheder  | 

Fredag var en historisk dag for branchen og kaffeglade forbrugere · Gymnasieelev fremstilles i grundlovsforhør for trusler · Flere danskere er blevet ostemodige · Arbejdernes Landsbank vil gøre det nemmere for foreninger at få en konto · Tre personer fremstilles i grundlovshør efter overfald med stikvåben i Horsens · Dagens video: Vildt vejr

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Fredag var en historisk dag for branchen og kaffeglade forbrugere

Regeringen meldte fredag en fuld afskaffelse af kaffeafgiften ud. Det er en afgiftslettelse, der vækker stor glæde i den danske kaffebranche – og ikke mindst for de mange forbrugere, der hver dag nyder en kop kaffe.

Henrik Frellsen, formand for Brancheforeningen for Kaffe og Te, siger:

– Det er en historisk dag for kaffebranchen og for danske forbrugere. Vi er glade for, at regeringen har lyttet til branchens anbefalinger, hvor en fuld afskaffelse af kaffeafgiften vil fjerne en tung og forældet særskat. I branchen ser vi frem til at give både virksomheder og forbrugere bedre vilkår i en tid, hvor mange har oplevet markante prisstigninger. Vi glæder os på hele branchens vegne og ser frem til, at vi nu kan bruge kræfterne på udvikling og innovation i stedet for administration.

Kaffeafgiften blev indført i 1930 og har længe været kritiseret for at være både administrativt tung og uden sundhedsmæssig begrundelse. Med regeringens udspil fjernes en særskat, der gennem årtier har gjort kaffe unødigt dyrere for forbrugerne og lagt byrder på virksomhederne.

Brancheforeningen for Kaffe og Te har gennem længere tid arbejdet målrettet for at få afgiften afskaffet. Beslutningen er derfor ikke blot en økonomisk lettelse, men også et vigtigt signal om rimelighed og modernisering af afgiftsstrukturen i Danmark.

international kaffedag, kaffe, kaffebønner, kop
Kaffedrikkere har noget at glæde sig til …(Foto: Pexels)

Læs også: Hyldest til kaffen

Gymnasieelev fremstilles i grundlovsforhør for trusler

Midt- og Vestsjællands Politi fremstillede i fredags ved Retten i Roskilde en 18-årig mand i grundlovsforhør klokken 10.30 for trusler mod sin skole.

En 18-årig mand blev sidste torsdag klokken 11.05 anholdt, efter at han havde fremsagt flere trusler mod sit gymnasie, hvor der blandt andet ordet ‘skyderi’ indgik.

Lokalpolitiet var fredag tilstede ved Køge Gymnasium med den mobile politistation, hvor det var muligt at tage kontakt til politiet, hvis man havde behov for at snakke om hændelsen.

Midt- og Vestsjællands Politi understreger, at der ikke er nogen fare for elever eller ansatte på skolen, og deres vores tilstedeværelse udelukkende drejede sig om at skabe tryghed efter anholdelsen.

– En del af politiets arbejde er at skabe tryghed for borgerne. Derfor tager vi naturligvis alle anmeldelser om trusler seriøst, og vi kommer til at være tilstede i Køge i dag for at sikre, at alle føler, at de trygt kan gå i skole eller på arbejde, udtaler Lars Krogsgaard, der er vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Anklagemyndigheden kommer til at begære lukkede døre ved dagens grundlovsforhør, hvorfor politiet ikke kan give flere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.

usa skole
Gymnasieelev fremstilles i grundlovsforhør for trusler …  (Foto: Pexels)

Læs også: Rekordmange studenter er uden uddannelse

Flere danskere er blevet ostemodige

Arla lancerer ny specialosteserie til supermarkedet … For danskernes appetit på ost er større end nogensinde før – og særligt interessen for specialoste er vokset markant. Derfor lancerer Arla nu Arla Unika Umage – en ny serie af fire karakterfulde specialoste, som bygger på Arla Unikas håndværk og erfaring, men er skabt til at mætte endnu flere danskeres ostesult. Med Arla Unika Umage introducerer vi fire nye specialoste til de danske supermarkedshylder som tilsammen udgør vores bud på et lækkert ostebord.

– Flere danskere har fået et ostesprog – de ved, hvad de kan lide, men tør samtidig gå på opdagelse i ostens smage og univers. Vi er stolte af at kunne tilbyde endnu flere danskere muligheden for at smage specialoste med karakter – nu direkte fra supermarkedets køledisk, fortæller Henrik Lilballe, landedirektør i Arla Danmark.

Arla Unika Umage trækker på erfaringer fra Arla Unika, men er en specialosteserie, som står i egen ret. Arla Unika Umage består af fire nye oste med hver deres unikke profil. Serien skal inspirere flere til at udforske, hvad ost også kan være og opleve de smagsnuancer og noter, der kan findes i ost – ligesom vi kender det fra vin eller kaffe. Hvor Arla Unika fortsat er forbeholdt restauranter og specialbutikker, er Arla Unika Umage udviklet til forbrugere, der vil gøre lidt mere ud af ostebordet derhjemme.

Vi har mærket en markant efterspørgsel fra vores kunder og forbrugere, og med Arla Unika Umage vil vi nu udbrede kendskabet til specialoste og gøre det nemmere at være ostemodig”  afrunder Henrik Lilballe.

De fire oste i sortimentet er:

  • Havbrise – en gouda-inspireret ost med en fast tekstur og en smag med en syrlig frugtighed og noter af brunet smør og karamel.
  • Lille Knas – en Havarti fra Nr. Vium Mejeri. Osten har en knasende, smuldrende tekstur og en sødmefuld smag med masser af umami og noter af frugt og nødder.
  • Hvid Anemone – en hvidskimmelost fra Troldhede Mejeri, som har en cremet og blød tekstur med en behagelig smag af smør, milde svampenoter og en mælkeagtig sødme.
  • Høgelund – en blåskimmelost fra Høgelund Mejeri med en mild, imødekommende smag af blåskimmel.

Arla Unika Umage lander på nemlig.com i uge 35 og herefter i supermarkedernes ostehylder i MENY fra uge 36 efterfulgt af SuperBrugsen, Kvickly, Bilka og Føtex i uge 37.

ost arla unika
Arla lancerer ny specialosteserie: Arla Unika Umage … (Foto: PR)

Læs også: Lær dine oste at kende

Arbejdernes Landsbank vil gøre det nemmere for foreninger at få en konto

Arbejdernes Landsbank lancerer nu et nyt tilbud til foreninger, der skal gøre det lettere at oprette en foreningskonto. Fremover vil banken invitere foreningen til et møde, hvor de sammen udfylder de mange dokumenter, som hvidvasklovgivningen kræver. Den nye løsning skal give frivillige mere tid til det, de brænder for: At drive en forening og styrke fællesskabet.

Når en frivillig forening gerne vil have en bankkonto til for eksempel simple kontingentbetalinger, skal man igennem en række dokumentationskrav, formularer, skemaer m.m. på grund af hvidvasklovgivningen. Men dokumentationen er så kompleks, at det næsten er umuligt for en forening at klare det alene.

Arbejdernes Landsbank modtager nemlig hvert år omkring 25.000 opkald fra foreninger, der har brug for assistance til at udfylde formularerne. Samtidig indeholder 99 procent af de tilsendte formularer fejl. Det skaber unødige benspænd for frivillige, der løfter en vigtig opgave i det danske samfund. Derfor lancerer Arbejdernes Landsbank nu et nyt tiltag, der skal gøre den såkaldte onboarding til en god oplevelse.

Det skal være nemmere at være forening i Danmark. Det er ofte frivillige, der gør den store indsats og får et lokalt fællesskab til at blomstre. De skal ikke drukne i regler og bureaukrati. Tallene taler deres tydelige sprog – der er behov for regelforenkling og byrdereduktion i de krav, som foreninger skal leve op til, når de ønsker at oprette en konto i en bank. Dermed deler vi regeringens ambition i deres nye foreningsudspil om at gøre det mindre bøvlet at være forening i Danmark, fortæller vicedirektør Bjørn Bøje Jensen fra Arbejdernes Landsbank, og fortsætter:

Men så længe vi har den nuværende hvidvasklovgivning, har vi et fælles ansvar for at indhente en række oplysninger fra foreninger. Derfor har vi besluttet at gøre en ekstra indsats og hjælpe den enkelte forening med at udfylde de nødvendige dokumenter – sammen med dem, på et møde. For frivillighed og fællesskab ligger i vores DNA, og vi vil være de frivillige og foreningernes foretrukne bank, siger vicedirektør Bjørn Bøje Jensen fra Arbejdernes Landsbank.

Arbejdernes Landsbank har i et stykke tid arbejdet på at udvikle en ny løsning til foreningskunder. Som ny foreningskunde skal man fremover blot booke et møde med en foreningsrådgiver, hvor man i fællesskab sikrer, at al dokumentation kommer på plads med det samme. Fra september bliver der sat turbo på udrulningen af initiativet i hele landet.

Mange af vores frivillige farer vild i mødet med bankerne. Derfor er vi glade for, at Arbejdernes Landsbank med dette initiativ vil nu tage foreningerne mere i hånden. Det kan forhåbentlig både gøre oplevelsen bedre for foreningerne og resultere i færre fejl i indberetningerne til gavn for alle parter, afslutter Poul Broberg, der er chef for public affairs og samfundsindsatser i DIF.

Fakta:

Arbejdernes Landsbank har allerede i dag 10.000 foreningskunder og dermed en god viden og ekspertise på området.

Arbejdernes Landsbank har nu to afdelinger, der er specialiseret i rådgivning af alle typer af foreninger.

løb løbesko motion
Arbejdernes Landsbank vil gøre det nemmere for foreninger at få en konto … (Foto: Pexels)

Læs også: Kulturaftale sikrere bredere adgang til kunsten

Tre personer er fremstillet i grundlovshør efter overfald med stikvåben i Horsens

Sydøstjyllands Politi fremstillede fredag tre personer i grundlovsforhør efter overfald med stikvåben i området ved Horsens Banegård.

Tre mænd på henholdsvis 18, 20 og 22 år blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Den ene fremstilles in absentia. De tre mænd er alle sigtet – i forening – efter straffelovens § 134 a, der vedrører deltagelse i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted og efter § 245, der vedrører grov vold og overtrædelse af knivloven. Derudover sigtes de tre personer efter straffelovens § 81 a, der kan anvendes, hvis der er tale om en konflikt mellem grupper.

Sagen vedrører overfald med stikvåben i området ved Horsens Banegård om eftermiddagen den 21. august. Her blev to personer på henholdsvis 14 og 18 år fredag bragt til behandling på sygehuset efter at være blevet ramt af stikvåben.

Den 18-årige blev ramt i ansigtet af et stikvåben. Han blev efterfølgende opereret på sygehuset og er uden for livsfare. Den 14-årige blev behandlet for mindre skader efter at været blevet ramt af stikvåben.

domstol dom retssal
(Foto: Unsplash)

Læs også: To personer ramt af stikvåben i Horsens

Dagens video: Vildt vejr

· Mere fra samme kategori ·