Læs også:

Close
ferie strand sol

NEWS: Våd maj sparkede gang i danskernes rejsekøb

Nyheder  | 

Våd maj sparkede gang i danskernes rejsekøb · Kokain-netværk i Sydøstjylland anholdt i NSK-aktion · UNIQLO og Mikkeller fortsætter samarbejde · Her er Danmarks bedste bank 2025 · Mand fra Odense straksdømt for salg af narko · Dagens video: Farvel til røg · Fredagsfjol: Glædelig fredag

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Våd maj sparkede gang i danskernes rejsekøb

Frygter sjaskvåd sommer i Danmark, som sidste år …

Husker du den danske sommer 2024? Den var våd, og ifølge DMI var det ligefrem den 6. vådeste sommer siden 1874.
En netop overstået, våd, maj* fik tilsyneladende danskerne til at frygte at tilbringe årets sommerferie i sjaskvådt, dansk sommervejr. Sunweb, der er blandt de største rejsearrangører i Danmark, solgte 15 % flere rejser i maj i forhold til samme periode sidste år – og det er rejser i skolernes sommerferie, der ryger først.

– Sidste år så vi decideret mangel på rejser skolernes sommerferie på grund af det ekstremt våde vejr i Danmark. Særligt i ugerne 28, 29 og 30, hvor flest danskere holder sommerferie, gik mange tusinde danskere forgæves efter en rejse. Det er der nok en del, der ikke har lyst til i år – at dømme ud fra tempoet på salget lige nu, mener Jan Lockhart, der er landechef for Sunweb i Danmark og Sverige.

De første dage af juni, er salget af rejser til skolernes sommerferie accelereret yderligere.

De tre rejsemål der sælger hurtigst lige nu er:

1. Kreta
2. Rhodos
3. Den Tyrkiske Riviera

*DMI målte 39,5 mm regn i maj i år. 

ferie strand sol
Våd maj sparkede gang i danskernes rejsekøb … (Foto: Unsplash)

Læs også: Klumme: Tanker om sommerferie

Kokain-netværk i Sydøstjylland anholdt i NSK-aktion

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har onsdag anholdt og sigtet fem mænd tilknyttet en bandegruppering i en sag om handel med hård narkotika. Alle fem blev også onsdag fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

NSK har tirsdag gennemført en anholdelses- og ransagningsaktion i en sag om handel med hård narkotika i Sydøstjylland.

Under aktionen er fem mænd på henholdsvis 27 år, 37 år 42 år, 46 år og 49 år blevet anholdt og sigtet for besiddelse af samlet godt 5 kg kokain, knap 2 kg MDMA og 1,5 kg hash under særligt skærpende omstændigheder.

To af de anholdte er medlemmer af en bandegruppering, mens de tre andre har tilknytning til samme bandegruppering.

Det er NSK’s mistanke, at de sigtede i en periode fra februar 2025 til maj 2025 med udgangspunkt i Kolding har handlet med hård narkotika, primært kokain, i flere byer i Sydøstjylland.

Vicepolitiinspektør i NSK, Lennart Glerup, siger:

– Dagens aktion er målrettet den organiserede handel med hård narkotika i flere byer i Sydøstjylland med Kolding som geografisk omdrejningspunkt. Med anholdelserne har vi bremset gerningsmændene i yderligere salg af ikke mindst kokain, ligesom vi med ransagningerne har sikret både digitale og fysiske beviser til brug for den videre efterforskning.

NSK har foretaget ransagninger af adresser i både Kolding og Vejle. En 24-årig kvinde blev i denne forbindelse anholdt, men hun løslades efter endt afhøring.

kokain narko
Kokain-netværk i Sydøstjylland anholdt i NSK-aktion … (Foto: Pexels)

Læs også: Politiet advarer om billetsvindel

UNIQLO og Mikkeller fortsætter samarbejde

Næste kapitel i det kreative samarbejde mellem UNIQLO og Mikkeller fortsætter med forene UNIQLOs japanske arv og håndværk med Mikkellers legende design æstetik og kulturelle kreativitet.

Efter den succesfulde lancering sidste år, kommer der nu en ny kollektion med eksklusive T-shirts og tote bags samt udvidede muligheder for customisation via UNIQLOs RE.UNIQLO STUDIO og UTme! – tilgængeligt i Danmark, Sverige og Storbritannien fra den 13. juni.

Kollektionen forener Mikkellers karakteristiske visuelle univers med traditionelle japanske motiver og præsenterer blandt andet koi-fisken og Mikkellers ikoniske figurer, Sally og Henry, i nyt grafisk samspil. Derudover bliver det nu muligt at få Mikkeller-designs som broderi i UNIQLO Fisketorvet i København – som del af et permanent udvalg.

Simone van Starkenburg, Marketingsdirektør, UNIQLO EU udtaler:

– Vores partnerskab med Mikkeller begyndte, da vi åbnede vores butik på Fisketorvet i København sidste år og afspejler UNIQLO’s engagement i kreativitet, fællesskab og lokal relevans. Ovenpå succesen glæder vi os til nu at bringe samarbejdet til nye markeder og introducere nye designs. Den seneste fase fremhæver desuden mulighed for at personliggøre UNIQLOs produkter yderligere, hvilket er meget populært blandt UNIQLOs kunder overalt.

uniqlo mikkeler
Dansk/japansk collab … (Illustration: PR)

Læs også: Shop ting til dig selv og dit hjem

Her er Danmarks bedste bank 2025

Mybankers årlige bankundersøgelse viser en stigende tilfredshed med bankerne i 2025. 70 pct. af respondenterne vil anbefale deres egen bank til andre mod 62 pct. sidste år.

Hvert år spørger Mybanker deres brugere, hvad de synes om deres bank. I år viser undersøgelsen en pæn fremgang i kundetilfredsheden. 70 pct. af respondenterne vil anbefale deres nuværende bank til andre, hvilket er den højeste andel siden 2022.

Der er naturligvis forskel fra bank til bank, hvor tilfredse deres kunder er. Målt på hvor mange, der vil anbefale deres primære pengeinstitut, vurderer bankkunderne, at Lån & Spar Bank er den bedste bank i 2025, efterfulgt af Nykredit Bank på andenpladsen og Ringkjøbing Landbobank på tredjepladsen.

Undersøgelsen viser, at priserne er det vigtigste i valget af bank, men de er ikke helt så afgørende som sidste år.

– Bankerne har sat renterne ned det seneste år – også mere end indlånsrenterne er faldet. Det tror jeg, at bankkunderne har bemærket og taget godt imod, fortæller Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

En god netbank, kemi med rådgiveren samt rådgiverens tilgængelighed og kompetencer bliver fortsat også prioriteret. Omvendt er en filial i nærområdet for eksempel ikke særligt højt på ønskelisten.

I takt med, at flere vil anbefale deres bank, er der tilsvarende færre, der overvejer at skifte bank. I år svarer 22 pct., at de i høj grad overvejer at skifte bank. Det er noget lavere end sidste års 26 pct.

Ligesom i tidligere år er bankens priser den hyppigste årsag til, at respondenterne overvejer at skifte bank. Men mens 65 pct. af dem, der overvejede at skifte bank sidste år, angav priser som en årsag, er det kun 52 pct. i år. Det tyder altså på, at bankkunderne er mindre utilfredse med priserne end tidligere.

Læs mere om resultaterne fra årets bankundersøgelse her.

my banker

my banker
Stor bankundersøgelse om danskernes holdning til deres bank … (Kollage: PR)

Læs også: Nationalbanken: Dansk økonomi i balance trods usikre tider

Mand fra Odense straksdømt for salg af narko

En 44-årig mand fra Odense Kommune er onsdag ved Retten i Odense idømt en straksdom på 1 år og 9 måneders fængsel for besiddelse og salg af narko.

Manden blev anholdt i tirsdags, efter at Fyns Politi ransagede mandens adresse på baggrund af et tip. På adressen fandt politiet ikke mindre end 41 gram heroin, 36 gram amfetamin, 70 gram kokain, 71 gram hash samt diverse piller. Derudover blev der også fundet cirka 85.000 kroner i kontanter, hvoraf størstedelen stammede fra salg af heroin.

Manden modtog dommen og blev fængslet efter domsafsigelsen.

penge pengeseddel 1000 krone seddel
Mand fra Odense straksdømt for salg af narko … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Fik straksdom ved grundlovsforhør

Dagens video: Farvel til røg

Fredagsfjol: Glædelig fredag

· Mere fra samme kategori ·