NEWS: Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne? · 52-årig mand idømt 14 års fængsel for drab · Medarbejdernes jagt på AI-værktøjer åbner nye døre for cyberkriminelle · Kulturministerens lovforslag · Tilbageholdelse af udeholdets fans ved kommende fodbold-derby · Dagens video: Protesten · Fredagsfjol: Klar til weekend
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?
I dag fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
Kan du gennemskue en illusion? Hvor hurtigt kan du reagere? Og kan du se forskel på menneske og maskine?
Det er nogle af de spørgsmål, som gæsterne kan få svar på, når Dansk Industri inviterer til Kulturnatten under temaet ”Den utrolige hjerne”. Her bliver Industriens Hus for en aften omdannet til et univers, hvor børn og voksne kan udfordre deres egen hjerne og samtidig få et indblik i, hvordan teknologi kan efterligne, udfordre og understøtte menneskets evner.
Hos Teknologisk Institut kan gæsterne møde en menneskelig robot og opleve fremtidens teknologi på tæt hold. Andre steder i huset kan man prøve kræfter med kunstig intelligens, 3D-print og virtual reality – og se og høre, hvordan det kan anvendes inden for mental sundhed og avatarterapi.
Men det er ikke kun maskinerne, der bliver sat på prøve. Gæsterne kan også teste deres egen reaktionsevne, tempo og koordination i arkadespil, udfordre sanserne hos Experimentarium og Museum of Illusions og gå på opdagelse i, hvordan hjernen kan narres.
Kan vi stole på hjernen når den udfordres? På scenen giver forfatter Pia Hauge og hjerneforsker Troels W. Kjær deres bud i Det Store Hjerneshow, hvor publikum gennem humor, energi og hverdagseksempler bliver klogere på hjernen. Og for de yngste gæster er der kreative aktiviteter, hjernevridere, skattejagt og selvfølgelig mulighed for at opleve den helt særlige form for brainfreeze, der følger med en Sun Lolly.
– Vi vil gerne gøre hjernen og teknologien nærværende og sjov for alle. Derfor kan man på Kulturnatten komme helt tæt på den nyeste teknologi og samtidig udfordre sine sanser og teste, hvor hurtigt ens egen hjerne egentlig arbejder. Og måske opdager man undervejs, hvordan maskinerne kan hjælpe os med helt nye ting og opdage, hvor fantastisk den menneskelige hjerne egentlig er og stadig er maskinerne overlegen, fortæller direktør kommunikationsdirektør Louise Simoni, Dansk Industri (DI).
Praktisk information
Hvad: Kulturnatten – Den utrolige hjerne
Hvornår: Fredag den 9. oktober klokken 18.00 – 23.00
Hvor: Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, København
Der er oplevelser for hele familien, og gæsterne kan blandt andet møde Plus-Plus, Coding Pirates, Cliarly, Alice, Teknologisk Institut, Experimentarium, Vibraint, HEKA VR, NeGSiS, Museum of Illusions, Videncenter Procesteknologi og NODA.
Læs også: Oktober kulturguide
52-årig mand idømt 14 års fængsel for drab
Manden er dømt for at have skudt og dræbt sin 54-årige ekskæreste den 1. september 2025 i Sanderum i Odense. Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuelt anke.
Fyns Politi fik anmeldelsen om drabet klokken 12.34 den 1. september 2025 og havde kort tid efter flere patruljer på stedet.
Efter en intensiv efterforskning blev den nu dømte anholdt i Hamborg Lufthavn omkring seks timer efter drabet. Han har siddet varetægtsfængslet siden.
Ud over de 14 års fængsel er den dømte også blevet udvist af Danmark for bestandigt.
Læs også: Dømt og udvist
Medarbejdernes jagt på AI-værktøjer åbner nye døre for cyberkriminelle
Jagten på AI-værktøjer bliver i stigende grad udnyttet af cyberkriminelle. Samtidig kan kompromitterede virksomheder blive brugt som digital mellemstation for nye angreb. Det viser seneste Sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
Kunstig intelligens er rykket ind i danske virksomheders og medarbejderes hverdag. Men jagten på nye AI-værktøjer kommer også med sikkerhedsrisici, som åbner nye muligheder for de cyberkriminelle.
Det viser TDC Erhvervs seneste sikkerhedsrapport for tredje kvartal 2026, hvor Cyber Threat Intelligence teamet observerede malwarekampagner, som udnytter medarbejderes søgen efter AI-værktøjer, der kan effektivisere deres arbejdsgange.
Udover at udnytte tekniske sårbarheder i virksomhedens systemer, lokker cyberkriminelle også medarbejderne til selv at hende de skadelige programmer:
– Mange virksomheder opfordrer i dag medarbejderne til at udforske nye AI-værktøjer i forsøg på at effektivisere forretningen. Men cyberkriminelle udnytter den interesse ved at få medarbejdere til at downloade malware fra en falsk hjemmeside eller annonce, der ser legitim ud. I praksis kan en arbejdsrelateret Google-søgning udvikle sig til starten på et cyberangreb, fortæller John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv, og opfordrer til:
– At have styr på, hvilke værktøjer der bliver brugt i virksomheden. Download kun software fra officielle kilder, gør det nemt for medarbejderne at vælge de godkendte løsninger. Og sørg for, at alle ved, hvad de skal være opmærksomme på. Det reducerer risikoen markant.
I tredje kvartal observerede TDC Erhverv cyberhændelser hos 2.388 danske virksomheder og organisationer, der indikerer kompromittering med malware. Rapporten peger blandt andet på aktivitet relateret til malwaretypen SectopRAT, som indgår i internationale kampagner, hvor søgemaskiner som f.eks. Google, annoncer og falske softwaredownloads bruges til at sprede malware.
AI-hypen skaber en ny ledelsesopgave … Når medarbejdere selv henter og tager nye AI-værktøjer i brug, mister virksomheden let overblikket over, hvilke teknologier der får adgang til data og systemer:
– Virksomheder har som regel klare politikker for økonomi, HR og databeskyttelse, men langt færre har klare retningslinjer for ibrugtagen af AI-værktøjer. Hvis medarbejdere frit henter programmer fra internettet, øges risikoen for cyberangreb betydeligt. AI kan gøre medarbejderne mere produktive, men hvis virksomheden ikke har styr på, hvilke værktøjer der tages i brug, kan det samtidig gøre den mere sårbar, fortsætter John.
De cyberkriminelle er ikke altid ude efter dine data …Rapporten peger samtidig på en udvikling, der udfordrer den klassiske opfattelse af cyberangreb.
Mange virksomheder kan have den opfattelse, at cyberkriminelle primært er interesserede i data, kundelister eller penge. Men TDC Erhvervs observationer viser, at kompromitterede virksomheder også kan være attraktive på grund af deres internetforbindelse.
TDC Erhverv har i tredje kvartal set aktivitet relateret til såkaldte proxy- og relay-netværk, hvor kompromitterede virksomheder bliver brugt som en slags digitale mellemstationer. Det gør det muligt for cyberkriminelle at misbruge virksomhedens internetforbindelse til at skjule deres egne spor og få angreb mod andre til at fremstå, som om de kommer fra virksomheden og ikke fra den cyberkriminelle.
– For mange virksomheder er et cyberangreb lig med datatyveri eller ransomware. Men nogle gange er det slet ikke dataene eller pengene, der er målet i første omgang. Hvis cyberkriminelle får adgang til virksomhedens systemer, kan de bruge virksomhedens internetforbindelse og digitale identitet til at skjule deres egne aktiviteter. Det betyder, at man kan blive en del af et angreb mod andre uden selv at være det egentlige mål, afrunder han.
Rapporten understreger, at virksomheder i dag skal have lige så godt styr på deres digitale værktøjer som på deres netværk og systemer. For cyberkriminelle leder ikke kun efter tekniske sårbarheder. De udnytter også menneskelig adfærd og nye arbejdsmønstre. Derfor bliver overblik over software, adgange og digitale arbejdsværktøjer en stadig vigtigere del af virksomhedens forsvar.
Hent og læs hele rapporten her.
Læs også: Danskerne har ikke den store tillid til kunstig intelligens, selvom halvdelen bruger den dagligt
Kulturministerens lovforslag
Værn mod efterligninger, medieombudsmand og scenekunstreform er på årets lovprogram
Kulturministeriet har seks lovforslag på regeringens lovprogram.
Folketinget er atter åbnet. Det betyder også, at regeringen præsenterer årets lovprogram.
Kulturministeren fremsætter to lovforslag allerede i denne uge. Det første handler om beskyttelse af personlige kendetegn og værn mod digitale efterligninger samt ændrede regler for Ophavsretslicensnævnet. Det andet handler om at fremme integritet i idrætten, hvor Danmark skal efterleve ændrede antidopingregler fra verdens dopingagentur, WADA.
Senere i år kommer lovforslaget om etablering af en medieombudsmand. I 2027 er det planen, at Folketinget skal behandle tre yderligere lovforslag: Et lovforslag om ændring af Dansk Sprognævn samt lovgivning som implementerer en kommende scenekunstreform og en ændring af arkivloven.
Kulturminister Zenia Stampe udtaler:
– Kunstig intelligens har desværre gjort det muligt at lave falske videoer og billeder af os alle sammen, der skaber tvivl om, hvad der er ægte. Det er i sidste ende en trussel mod vores demokrati. Samtidig oplever vores kunstnere, at andre deler virkelighedsnære efterligninger af deres optrædener. Det skal vi dæmme op for.
Jeg er meget optaget af at ansvarliggøre debatten på de sociale medier. Med lovforslaget om en medieombudsmand vil vi pålægge de influencere og debattører, der når langt ud på sociale medier, et ansvar, så de ikke kan skrive hvad som helst. Ligesom der i dag er et velfungerende ansvarssystem for etablerede medier under Pressenævnet.
Så skal Dansk Sprognævn have en opsøgende og vejledende forpligtelse til at værne om det danske sprog. Og så glæder jeg mig til at stå i spidsen for en scenekunstreform og bære lovgivningen om den igennem Folketinget.
Fakta om lovforslagene:
Ændring af lov om ophavsret (Beskyttelse af personlige kendetegn m.v. og ændret proces for prøvelse ved Ophavsretslicensnævnet). Lovforslaget fremsættes i åbningsugen. Det skal indføre en beskyttelse af fysiske personers personlige kendetegn, så spredning af virkelighedsnære digitale gengivelser af personer uden samtykke forhindres. Lovforslaget udmønter den politiske aftale om værn mod deling af digitale efterligninger af personlige kendetegn indgået den 9. juni 2025 af den forrige regering (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Endelig indeholder lovforslaget ændringer om processen for prøvelse ved Ophavsretslicensnævnet med henblik på at imødegå risikoen for parallel behandling af sager ved hhv. Ophavsretslicensnævnet og de almindelige domstole.
Ændring af lov om fremme af integritet i idrætten
Dette lovforslag kommer også i åbningsugen. Med det vil regeringen oprette et nyt Dopingnævn og en ny Appelinstans for dopingsager. Helt konkret skal det nye Dopingnævn behandle sager i første instans, som herefter kan ankes til en ny Appelinstans for dopingsager i anden instans. Det skal sikre, at Danmark lever op til nye regler fra verdens antidopingagenturet (WADA), der træder i kraft den 1. januar 2027.
Lov om medieombudsmanden
Lovforslaget skal etablere en uafhængig offentlig medieombudsmand samt gennemføre fem øvrige initiativer, som skal sikre et tidssvarende og øget ansvar, især hos såkaldte ”alternative medieaktører”. Lovforslaget udmønter Aftale om opdatering af medieansvarssystemet i en digital medievirkelighed indgået den 9. december 2025 af den forrige regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det følger af det politiske grundlag for firkløverregeringen, at aftalen om etablering af en medieombudsmand gennemføres.
Ændring af lov om Dansk Sprognævn
I starten af 2027 skal Folketinget behandle lovforslaget, der indebærer en ændret formålsparagraf for Dansk Sprognævn, så nævnet får en opsøgende og vejledende forpligtelse ift. at beskytte det danske sprog.
Lovforslaget følger op på aftalen om Sprogpakke 1 indgået af den forrige regering (Socialdemokratiet, venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Lov om scenekunst
Når regeringen har indgået en kommende aftale om en scenekunstreform, så vil regeringen fremsætte et lovforslag, der fører reformen ud i livet og har til formål at fremtidssikre scenekunsten og skabe bedre produktions- og arbejdsvilkår i branchen.
Ændring af arkivloven
Med det statslige arbejdsprogram er det besluttet at udvikle den offentlige sektor og begrænse statslig administration og bureaukrati. Flere initiativer herfra på arkivområdet kræver ændret lovgivning. Derfor skal Folketinget til næste år behandle et lovforslag, der blandt andet skal forenkle regler og afskaffe krav. Samtidig opdateres dele af loven, blandt andet for at bringe den i overensstemmelse med den offentlige sektors digitale udvikling og præcisere forholdet mellem arkivloven og databeskyttelseslovgivningen.
Læs hele lovprogrammet på Statsministeriets hjemmeside her.
Læs også: Oktober kulturguide
Tilbageholdelse af udeholdets fans ved kommende fodbold-derby
Når F.C. København og Brøndby IF på søndag den 8. november mødes i Parken, har Københavns Politi givet F.C. København påbud om, at udeholdets fans skal kunne tilbageholdes i op til en time efter kampen.
For at øge trygheden og forebygge sammenstød i forbindelse med fodboldkampen mellem F.C. København og Brøndby IF har Københavns Politi givet F.C. København et påbud om at tilbageholde udeholdets tilhængere i Parken. Påbuddet betyder, at udeholdets fans kan blive tilbageholdt på tribunen i op til en time efter kampens slutfløjt.
Opgøret spilles søndag den 8. november kl. 12.00 og er vurderet som en højrisikokamp.
– Vi håber selvfølgelig altid på, at det hele foregår så fredeligt som muligt, og vi kommer til at være til stede i passende omfang. Vi har samtidig vurderet, at muligheden for at kunne tilbageholde udeholdets tilskuere er et relevant værktøj for os, og derfor har vi udstedt påbuddet, fortæller ledende politiinspektør Peter Dahl fra Københavns Politi.
Det er mere end to år siden, at der sidst har været tilhængere fra udeholdet med til kampe mellem F.C. København og Brøndby IF i Parken.
Påbuddet betyder også, at F.C København, som har ansvaret på stadion, skal sikre, at tilbageholdelsen kan lade sig gøre rent sikkerhedsmæssigt, og at de tilbageholdte tilskuere i perioden har adgang til relevante faciliteter.
Læs også: Fem ting EM-fodbold gjorde ved os
