En snak med den svenske forfatter Moa Herngren

Den svenske forfatter Moa Herngren er aktuel med relationsroman nummer to. ‘Skilsmissen’ hedder den. Vi har fået en snak med hende

Om ‘Skilsmissen’

Bea og Niklas har været gift i næsten tredive år. En helt almindelig aften opstår et trivielt skænderi, og Niklas udvandrer. Bea forventer, at han kommer hjem, når han er kølet af, men timerne går.
I de følgende dage ghoster han hende totalt, og vreden og uroen vokser. Er det en måde at opføre sig på efter så mange år? Niklas’ midtvejskrise skal i hvert fald ikke ødelægge sommerferien, og Bea rejser resolut med parrets døtre til hans forældres sommerhus.

Da det viser sig, at Niklas har fundet en anden, bliver alting sat på spidsen. Han afviser blankt at tale om tingene og vil skilles. Hvordan kan han være så følelseskold og jävla uforsonlig? ‘Skilsmissen’ er bog nummer to i Moa Herngrens romantrilogi om de nære og svære familierelationer. Den udkommer 31. marts.

Hvorfor er det ‘relationsbøger’, du har valgt at skrive?

Jeg har altid været interesseret i relationer og forsøgt at forstå mig selv og andre omkring mig og hvorfor, vi gør det, vi gør i forhold til os selv og andre mennesker.

Hvorfor er det, det skal det som burde være så nemt, at leve med dem vi elsker, så svært? Det er i forhold, jeg får mine ideer og spørgsmål, som jeg bliver nysgerrig på og gerne vil udforske. Når jeg selv går i gang med at skrive en bog, er det vigtigt for mig også at lære og forstå noget om det, jeg skriver om. Det giver mig ekstra lyst til at skrive en bog – at den også gør mig selv klogere …

Jeg har læst begge bøger, og er vild med dem. De er meget anderledes, end hvad jeg ellers har læst ‘i den stil’. Er det noget, du bevidst har valgt?

Så glad for at høre, at du kan lide dem! Men nej, jeg har slet ikke tænkt på at skrive i en bestemt stil. Men det er måske noget, der har udviklet sig ubevidst gennem årene. Jeg prøver at portrættere mennesker, som vi er, og at fortælle os alle noget om, hvorfor vi er, som vi er og prøver at komme ind under huden på karaktererne, både vores gode og dårlige sider. Det er vigtigt for mig, at historien føles sand og ægte, men også spændende på samme tid.

Først var det ‘Svigermoren’ (og jeg følte mig allerede ‘ramt’, inden jeg gik i gang) – og nu ‘Skilsmissen’ du har skrevet. Ved begge har jeg tænkt ‘shit’ både før – under og efter. Du formår at gøre alle søde, sjove, irriterende og lidt dumme og så videre. Ens sympati skifter hele tiden – og det tænker jeg er bevidst. Er det rigtigt?

Ja, det er et bevidst træk. Jeg ville se, om det var muligt at få læseren til at skifte loyalitet med, hvem de hepper på og se konflikten fra antagonistens perspektiv.

Hvorfor er Niklas i ‘Skilsmissen’ sådan et røvhul, der bare forlader sin kone uden varsel eller forklarer hvorfor? Hvordan ser hans side ud historie ud? Eller som i ‘Svigermor’, hvordan kan et voksent barn skære kontakten med sin mor og ikke lade hende se sit barnebarn? Det var en måde at forsøge at forstå, hvordan det skete kunne ske. Jeg ville ryste læseren følelsesmæssigt og rejse spørgsmål i sig selv.

‘Skilsmissen’ har som din første bog sådan et eller andet ‘det ligger i luften uhyggeligt’ over sig. Man ved aldrig helt, hvad vej det går. Det er et emne, alle kan relatere sig til. Kan du også det selv?

Det kan jeg absolut. Det er det, der er så skræmmende ved at leve og livet, at du aldrig ved, hvad der vil ske. Der er ingen garantier. Vi forsøger at finde måder at skabe orden og tryghed på i vores liv og ikke tro, at tæppet kan trækkes væk til enhver tid.

Da jeg skrev disse bøger var jeg meget i følelsen af ​​’hvad nu hvis det skete for mig?’… Hvad ved jeg – måske bor jeg sammen med en mand, der slet ikke er glad for mig? Han kommer måske hjem i morgen og vil skilles? Hvor godt kender du egentlig din partner? Man kan sige, at jeg skrev mit eget værste mareridt i begge disse bøger.

Læs også: Klumme: Alle mine hemmeligheder

Du kom fra en anden type job – hvordan er det at ‘skifte’, selvom ‘ordene’ stadig er omdrejningspunktet?

Jeg startede som forfatter og før det journalist og har, som du siger, altid beskæftiget mig med ord. Men den største forandring var at gå fra forfatter til manuskriptforfatter og skrive til tv og film, som jeg har lavet de sidste 10 år. En stor udfordring men også meget sjov, lærerig og varieende.

Som romanforfatter kan du sprede dig over 400 sider og være i karakterernes hovedet hele tiden, hvis du vil, fortælle hvad de tænker og føler. Som  manuskriptforfatter har du måske 20 – 40 siders dialog og skuespillere, der ikke kan sige præcis, hvad de tænker og føler. Men du er nødt til at finde andre måder at skildre scenerne og arbejde meget mere på med underteksterne.

Hvad har folks reaktioner (også dine egne tæt på) været på bøgerne?

Mange læsere har genkendt sig selv i bøgerne og taget kontakt til mig, heriblandt en amerikansk mand, der skrev, at hans liv var en nøjagtig kopi af Niklas i ‘Skilsmissen’ ned til detaljeniveau. En anden læser sagde hun kunne tilgive sin far efter at have læst bogen, hun havde været vred på ham hele sit liv og måden, han forlod sin mor på. Overordnet set ser det ud som om, bøgerne fremkalder mange forskellige typer af følelser hos læserne. Og det er vel godt.

Min familie er meget støttende og forstående og ved, at bøgerne er fiktion. Jeg heldigvis et rigtig godt forhold til både min svigermor og svigerdatter, så de tog det godt, og de ved at ‘Svigermoren’ ikke handler om dem. Min mand sagde efter jeg skrev ‘Skilsmissen, at ‘det var rart at have sin kone tilbage’, fordi jeg går så totalt ind i mine bøger og karaktererne, så jeg ikke altid så sjov at leve med, når jeg skriver dem. Men det er klart, at det kan være følsomt nogle gange, fordi bøgerne handler om ting, som de fleste kan identificere sig med og relatere til, hvorfor jeg altid er bange for, at nogen skulle tro det handler om dem og blive sure over det.

Jeg ser næsten begge bøger som en film også – er det ‘next step’?

Jeg skriver meget i billeder, og ser dem også for mig på den måde. En produktionsvirksomhed har allerede option på ‘Skilsmissen’, så ja lad os krydse fingre …

Hvad er du mest stolt af med de to bøger?

At de er allerede er nået ud til hele verden. ‘Skilsmissen’ er solgt og oversat til 22 lande, herunder USA, England, Spanien, Tyskland og Frankrig og også svigermor sælges og udgives også i mange lande. Det er en utrolig og fantastisk følelse, at så mange læsere har taget mine bøger til sig selv og kan relatere til karaktererne på trods af så forskellige kulturer.

Jeg tør næsten ikke spørge om den tredie bog, om det også er om et emne, hvor jeg vil føle mig ‘ramt’. Men kan du fortælle om din næste bog også, og hvad vi har i vente?

Haha, forhåbentlig vil det også sætte gang i nogle følelser! Den næste bog hedder’ Søskendefejde’ og handler om tre voksne søskende, hvis forhold og roller ændrer sig, når deres far dør.

De spændinger, der har ulmet i alle disse år, kommer op til overfladen og fører til en stor konflikt. Det handler om, hvordan man kan være vokset op i samme familie, men alligevel have helt andre oplevelser hans barndom og helt andre opfattelser af, hvad der skete, og hvordan det var. Der er også en familiehemmelighed, som ikke alle i familien kender til. Så meget kan jeg i hvert fald allerede nu afsløre …

Efter at have læst dine bøger sidder jeg lidt og funderer over, ‘hvorfor det er så svært’ – relationer – og når man ser det på afstand og hos andre, så er det så indlysende. Men når det gælder en selv så svært. Det synes jeg, du viser så fint i dine bøger. Var det ikke svært at skildre personer både irriterende, dumme, tarvelige, følelseskolde, egoistiske og samtidig søde, milde, gode og hjertevarme?

Det er måske den del af bogskrivningen, som jeg finder mest spændende og interessant, men også udfordrende – at skildre alle de forskellige sider af et menneske og gøre dem til både ‘gode og dårlige’. Fordi vi er alle de ting på samme tid, selvom vi foretrækker at vise det positive frem og måske ikke engang vil indrømme det negative, så er vi irriterende, egoistiske og dumme på samme tid som vi er omsorgsfulde, gavmilde og gode.

Det, jeg selv kan opfatte som en positiv del af min personlighed, kan en anden opfatte som negativt. Jeg kan for eksempel tænke, at jeg er hjælpsom og omsorgsfuld, mens en anden opfatter mig som grænseløs og selvhævdende. Det arbejde, jeg lægger i at bygge et hjem og styrke et forhold, kan min partner finde på at kontrollere og kvæle.

Vi tror, ​​vi gør ting for andre menneskers skyld, fordi vi er gode mennesker, men i virkeligheden gør vi sjældent noget, der ikke gavner os selv. De fleste af os er parate til at gå meget langt i selvbedrag for at få kærlighed og føle os elsket. Det er så utrolig interessant at udforske menneskelig adfærd og vores gode og dårlige sider.

I ‘Skilsmissen’ fik jeg mange flashbacks til min egen skilsmisse. Man har sådan lyst til, ‘det skal ende godt’- men ja, det gør det sjældent. Kan der komme noget godt og positivt ud af at huske ‘at tingene er som i dine bøger’ og ikke ensidige?

Jeg tror, ​​at hvis du forstår den anden side bedre, at der kan være flere versioner end din egen af ​​skilsmissen, så kan du også bedre forstå dig selv, og det der skete. Og forståelse er det første skridt til at tilgive, både dig selv, men også den person, du anser for at have forårsaget en stærk smerte. Dette giver dig måske mulighed for at komme videre i behandlingen af ​​skilsmissen og til sidst se tilbage på, hvad der skete med andre øjne end blot dine egne (oprindelige).

Rundt om Moa Herngren

Moa Herngren er født i 1969. Hun er både forfatter, journalist og manuskriptforfatter og har tidligere været  chefredaktør på magasinet ELLE. Hun har udgivet 11 bøger i Sverige; både ungdomsromaner, skønlitterære og faglitterære bøger.

Moa Herngren har et særligt blik for parforhold og dets vanskeligheder, noget der gennemsyrer hele hendes forfatterskab. Dette er også tydeligt i tv serien ‘Bonusfamilien’ på SVT/Netflix, som hun også er manuskriptforfatter og medskaber til til. ‘Skilsmissen’ er blevet solgt til over 22 lande og blev nomineret til Årets Bog 2021.

Moa bor  i Stockholm og er gift med Tomas. Hun har fire børn og bonusbørn i alderen 18 – 34 år samt tre børnebørn og en fransk bulldog …

 

Læs også:

 

Klumme: Min kærlighed til bøger