Læs også:

Close
rød hjerter kærlighed

NEWS: ZOO er Københavns vildeste datingspot

Nyheder  | 

ZOO er Københavns vildeste datingspot · Idømt fire års fængsel for besiddelse og salg af kokain · Valentines Day: Dét ønsker kvinderne sig · KP donerer møbler til skoler og daginstitutioner · Mand anholdt for voldtægt i regionaltog · Dagens billede: På fint besøg · Fredagsfjol: God fredag

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

ZOO er Københavns vildeste datingspot

ZOO fejrer kærligheden og Valentines Dag med kyssebænk og sjov kærlighedsrute …

Det bliver en helt ny oplevelse at gå på date i ZOO. Der man kan nemlig blive klogere på dyrenes elskov og intimitet – såvel som sin partners.

– Vores formål er at formidle og skabe gode gæsteoplevelser. Her har skabt vi skabt to sjove kærlighedsruter, hvor man i perfekt kombination bliver klogere på dyrenes eksotiske – og erotiske verden, og hvor der samtidig bliver lagt op til at tale om, hvilket kærlighedssprog og præferencer, man selv har, siger gæstechef Ida Trads.

Der er to ruter at vælge imellem. Den ‘milde’, der nok mest er for dem, der er i en indledende relation, og så er der den ‘vilde’, hvor man går lidt mere til vaflerne og nok bør kende hinanden lidt mere indgående, lyder det.

Ruten starter ved, at man scanner en QR-kode, når man kommer ind ad hovedindgangen. Man starter hos løverne og slutter på ZOO’s røde kyssebænk, der er placeret ved den gamle fuglesø lige ved det ikoniske Zootårn.

Undervejs bliver man underholdt med masser af spændende fakta fra dyrenes verden. Blandt andet, at en løvehun bliver parret op til 70 gange om dagen, når hun er i brunst – og at bavianhanner – nok ikke overraskende, er vilde med store røde numser.

– Det er jo ikke alle, der på første date kaster sig ud i samtaler om, om man er til lange forspil eller et hurtigt kys på farten. Derfor kan man jo starte med den milde version – og så supplere med den vilde og lidt mere vovede, når man har kendt hinanden lidt længere. På den måde har vi skabt et incitament til at opleve ZOO, som det perfekte datingspot, siger Ida Trads og fortsætter:

– Mange af samtalerne er af en karakter, man på et eller andet tidspunkt skal have i en kærlighedsrelation. Så vi har bare forsøgt at lave nogle værktøjer, der gør det ekstra sjovt at tale om kærlighed-og datingritualer – lidt ligesom de meget populære samtalekort.

OBS: De to kærlighedsruter er KUN for personer over 15 år.

zoo kærlighed kyssebænk
Måske du skal en tur i Zoo i dag … (Foto: PR)

Læs også: Februar måneds kulturguide

Idømt fire års fængsel for besiddelse og salg af kokain

En 28-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt fire års fængsel for besiddelse af en større mængde kokain med henblik på videresalg og for salg af lige omkring et kilo kokain. Sagen blev ført som en tilståelsessag.

Onsdag i sidste uge blev en 28-årig mand kendt skyldig i salg og forsøg på salg af narko i form af kokain, inden blev idømt fire års ubetinget fængsel.

Sagen blev ført som en tilståelsessag, da den 28-årige mand på forhånd havde erkendt besiddelse af mere end 500 gram kokain med henblik på videresalg og et forudgående salg af lige knap et kilo kokain.

Foruden kokain fandt politiet også tilbage i december både testosteron-ampuller og anabolske steroider hos den 28-årige mand i forbindelse med en ransagning af hans bopæl i det vestlige Aarhus.

I forbindelse med ransagningen fandt politiet også knap 20.000 kroner i kontanter, som sammen med de ulovlige stoffer blev beslaglagt og senest ved Retten i Aarhus også blev konfiskeret i sagen fra den 28-årige mand.

– Jeg er meget tilfreds med, at sagen kunne føre til hurtig domsfældelse mindre end to måneder efter anholdelsen, siger senioranklager ved Anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi Lene Zebis.

Hun tilføjer:

– Den mærkbare straf på fire års ubetinget fængsel vidner også om, at der bliver set med stor alvor på handel med narko i større mængder, som den 28-årige mand har gjort sig skyldig i ved at have besiddet et halvt kilo kokain og forud for det også at have solgt et helt kilo kokain.

Den 28-årige mand blev desuden dømt til at skulle betale sagens omkostninger. Han ankede ikke dommen til landsretten og skulle forblive varetægtsfængslet efter domsafsigelsen, hvilket han heller ikke kærede til landsretten.

kokain narko
Idømt fire års fængsel for besiddelse og salg af kokain … (Foto: Pexels)

Læs også: 12 års fængsel i narkosag

Valentines Day: Dét ønsker kvinderne sig

I dag er det Valentines Day, og måske blomstrer kærligheden. Men mange leder stadig efter den rette gave til deres partner. For at gøre årets gave-valg lettere, har Ønskeskyen derfor undersøgt, hvilke gaver der giver ekstra point blandt danske, svenske og norske kvinder på årets store kærlighedsdag.

Ønskeskyen bruges flittigt til at lave ønskelister i hele verden, har de har i Danmark over 3 millioner brugere – og selvom tjenesten primært forbindes med jul og fødselsdage, bliver den i stigende grad også brugt på andre mærkedage som nu til Valentines Day. Mange tusinde kvinder har nemlig allerede været inde og oprette særlige Valentins-ønskelister på Ønskeskyen med de ting, de ønsker sig op til kærlighedens helt store mærkedag. Ønskeskyen har i den anledning analyseret tusindvis af Valentines-ønsker og kortlagt de tre mest populære blandt kvinder i Danmark, Sverige og Norge – og dermed skabt et overblik for dem, der stadig mangler en gave til kvinden i deres liv:

– Vi ved, at Valentines Day ofte kommer bag på nogle mænd, men heldigvis kan Ønskeskyen hjælpe her: Ved at tage et kig i Ønskeskyens ‘krystalkugle’ kan man nemt finde den perfekte gave – også hvis man måske først nu opdager, at det allerede er i dag, siger Casper Ravn-Sørensen, CEO hos Ønskeskyen.

– Der er ingen tvivl om, at smykker er en sikker vinder på Valentines-listerne i hele Skandinavien, men vi kan ikke lade være med at smile over den lille forskel i forventninger. Hvor danskere og svenskere holder sig til smykker i den mere overkommelige prisklasse, ser det ud til, at norske kvinder har lidt højere forventninger. Det kan jo være, at norske mænd bare er ekstra gavmilde – eller også er det måske det omvendte, og at de norske kvinder derfor har regnet ud, at man skal sigte højt for at få det, man ønsker sig; det er ikke til at vide, fortsætter Casper Ravn-Sørensen.

Valentines Day er oprindeligt en katolsk helligdag, hvor man mindes Sankt Valentin, der er skytshelgen for unge, rejsende og biavlere. Ifølge den katolske tro siges det, at Sankt Valentin skulle have viet kristne par på trods af forbud og blev henrettet for dette den 14. februar år 269. I middelalderen troede man, at fugle parrede sig i midten af februar. Dette blev så forbundet med Valentins-romantik. Selvom der findes mange forskellige legender om denne dag, er Valentines Dayg i dag dog bredt anerkendt som en dag for romantik og hengivenhed

– Selvom Valentinsdag traditionelt set ikke har været lige så stor en gavebegivenhed som jul og fødselsdage her i Skandinavien, kan vi se, at særligt kvinder markerer tiden op til dagen ved eksempel at lave specifikke ønskelister på vores platform, hvilket er et udtryk for, at mange forventer at få en gave i dag. Der er dog en tydelig tendens til, at det kun er kvinder, der ønsker sig Valentines Day-gaver; faktisk er der så få mænd, der opretter Valentins-ønskelister hos os, at vi slet ikke bruger de data, slutter Casper Ravn-Sørensen, CEO hos Ønskeskyen.

hjerte love kærlighed
Valentines Day: Dét ønsker kvinderne sig … (Foto: Pexels)

Læs også: Shoppingguide

KP donerer møbler til skoler og daginstitutioner

Hundredvis af undervisningsborde, stole og lamper er kommet i overskud i forbindelse med socialrådgiveruddannelsens indflytning på Campus Carlsberg. De skal nu genanvendes helt i tråd med Københavns Professionshøjskole’s strategi om bæredygtighed.

For nylig flyttede 1.400 studerende og cirka 90 ansatte fra socialrådgiveruddannelsen på Frederiksberg ind på Campus Carlsberg. De skal fremover være en del af KP’s studiemiljø på Vesterbro.

Det betyder, at hundredvis af møbler er blevet til overs på Campus Kronprinsesse Sofies Vej. Og da møblerne ikke længere har værdi for Københavns Professionshøjskole, så har vi indgået et samarbejde med Københavns Ejendommes nye genbrugslager, som sætter møblerne i stand og genbruger dem på kommunens skoler og institutioner, forklarer ressourcedirektør Søren Erichsen.

– Vi arbejder meget med bæredygtighed og grøn omstilling her på Københavns Professionshøjskole. Og forsøger altid at se om vi kan genanvende vores materialer. I det her tilfælde vurderede vi, at det gav mest mening at donere møblere til Københavns Kommune, så børn og unge kan få glæde af dem.

Det drejer sig i alt om 450 undervisningsborde, 600 undervisningsstole samt en række skrivebordslamper, kontorskole og skriveborde. Men man kan faktisk nå at få et glimt af KP’s gamle møbler i fjernsynet, inden de bliver sendt videre til Københavns Kommune. Det siger møbelkoordinator Niels Iversen fra Facility Management.

– Vi fik en henvendelse fra Danmarks Radio, da vi i forvejen skulle til at flytte møblerne. De var i gang med at indrette nogle undervisningsmiljøer til en ny tv-serie og ledte efter egnede møbler. Så vi har aftalt, at DR låner møblerne af os og sender dem direkte videre til Københavns Ejendommes Genbrugslager, når de er færdige med optagelserne, lyder det fra Niels Iversen.

Samarbejdet med Københavns Ejendommes Genbrugslager er blot det seneste af en lang række grønne og bæredygtige initiativer, som Københavns Professionshøjskole har søsat de seneste år.

For eksempel har kantinerne på campus et stort fokus på plantebaseret og vegetarisk mad, og der bliver ikke længere serveret oksekød. KP har indgået en aftale med firmaet 3stepIT, så vores gamle it-udstyr kan blive genanvendt på bæredygtig vis. El-, vand- og varmeforbruget er faldet markant, og der er opsat solceller på flere campusser.

møbler kp
Møbelkoordinator Niels Iversen fra Facility Management, Københavns Professionshøjskole. (Foto: PR)

Læs også: Bæredygtighed med genbrugsstil

Mand anholdt for voldtægt i regionaltog

En 33-årig mand er fremstillet i grundlovsforhør sigtet for voldtægt af en 16-årig pige. Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag foretaget anholdelse af en 33-årig mand, der er mistænkt i sagen om voldtægt af en 16-årig pige i et regionaltog mellem Næstved og København.

– Det er blandt andet ved hjælp af den videoovervågning, som vi har indhentet, at det har været muligt at identificere den mistænkte, som vi vil fremstille i grundlovsforhør i morgen torsdag ved Retten i Roskilde, siger politikommissær Kim Lech.

Manden blev anholdt onsdag formiddag på sin bopæl på den københavnske vestegn.

Det var den 7. januar, at pigen blev udsat for voldtægten. Hun forsøgte i første omgang at slippe væk fra manden ved at søge ud på toilettet, men hun nåede ikke at lukke døren, før manden kom derud og forgreb sig på hende. Politiet har tidligere efterlyst vidner, der har bemærket manden og pigen i toget – særligt på strækningen fra Køge og indtil København Syd.

– Vi er i kontakt med den kvinde, der så de to sidde ved siden af hinanden i kupeen og som påtalte mandens opførsel. Men vi har endnu ikke identificeret den person, der bankede på døren til toilettet. Vedkommende vil vi fortsat meget gerne i kontakt med. Det samme gælder andre, der måtte have bemærket noget, afslutter Kim Lech.

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

tog hovedbanegården traffik kollektiv trafik DOT
Mand anholdt for voldtægt i regionaltog … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Find dit indre forsøg med psykopater og andre idioter

Dagens video: På fint besøg

Fredagsfjol: God fredag

· Mere fra samme kategori ·