
Filmanmeldelse: ‘Maria’
Instruktør Pablo Larraíns drama ’Maria’ med Angelina Jolie i hovedrollen som Maria Callas og ikke mindst Caspar Phillipson i rollen som den amerikanske præsident JFK er en smuk film, du skal se i biografen. Læs mere her
Maria Callas var et ikon i sin tid. I 50’erne og 60’erne blev hun hyldet som ‘La Callas’ eller ‘La Divina’ (den guddommelige), men hun var også en god historie, om en pige fra beskedne kår, der steg til berømmelsens tinde.
Maria blev født som datter af græske indvandrere i New York den 2. december 1923. Faderen var utro og efter en skilsmisse vendte hendes mor tilbage til Grækenland, da Maria var 13 år gammel. Hun blev optaget på Athens operaakademi og gjorde sin debut som 17-årig i Franz von Suppés ‘Boccaccio’. Året efter fik hun titelrollen i
Puccinis ‘Tosca’ igen på Den kongelige Opera i Athen.

Kort om filmen
Maria Callas opfører sig stadig som en diva. Alle ved stadig, hvem hun er, men i Paris i 1977 er hun blot en skygge af sig selv. Hendes helbred er ikke godt, og hun er afhængig af piller, som nogle gange får hende til at miste forbindelsen til den virkelige verden. Hun taler med sin læge, men hun taler også med en dokumentarfilmskaber, der vil fortælle historien om hendes liv, hun træner sin stemme med pianist og synger igen for sin stuepige og sin butler.
Måske sker noget af det i virkeligheden. Andet ikke. Men alle ved, hvem Maria Callas er. Hvis de ikke kender hendes triumfer i operahuse over hele verden, så kender de hende fra sladderpressen, hvor hun både er kendt som modeikon på den røde løber og for sin højt profilerede affære med Aristoteles Onassis.
Pablo Larraín har valgt Maria Callas som motiv for sit tredje stærke kvindeportræt efter de roste film om ‘Jackie’ (Kennedy) og (Diana) ‘Spencer’. I den alt dominerende hovedrolle ses Angelina Jolie, som gennem syv måneder forud for optagelserne trænede sig op til at synge Maria Callas’ arier. Selv om det fortrinsvis er optagelser med Maria Callas, der høres i ‘Maria’, så er Angelina Jolies stemme subtilt mixet ind i lydsporet. I rollen som JFK ses i øvrigt danske Caspar Phillipson.
‘Maria’er ikke blot Pablo Larraíns tredje filmiske portræt af stærke kvinder i træk efter ‘Jackie’ og ‘Spencer’. Filmen er også en forbindelse til hans rødder, idet han er vokset op med opera.

Filmfakta
Medvirkende: Maria Callas: Angelina Jolie
Ferruccio: Pierfrancesco Favino
Yakinthi Callas: Valeria Golino
Bruna: Alba Rohrwacher
Mandrax: Kodi Smit-McPhee
Aristotle Onassis: Haluk Bilginer
JFK: Caspar Philillipson
Instruktion: Pablo Larraín
Manuskript: Steven Knight
Producers: Pablo Larraín
Fotograf: Ed Lachman
Filmens længde: 2 timer og 4 minutter
Originaltitel: Maria
Censur: T.o. 11 år
Se trailer for filmen her:

Pablo Larraíns hyldest
‘Maria’ er ikke blot Pablo Larraíns tredje filmiske portræt af stærke i træk efter ‘Jackie’ og ‘Spencer’, filmen er også en forbindelse til hans rødder, idet han er vokset op med opera. I øvrigt har de tre kvinder meget til fælles, mener instruktøren.
Pablo Larraín blev tit taget med i operaen i Santiago, da han var ganske ung. – Det er en vis poesi i, at vi så nogle af de operaer, som gjorde Callas så berømt, selv om hun ikke længere var i live på det tidspunkt, husker han.
– Jeg nærmest svævede bagefter, men når vi så kom hjem, sagde min mor, ‘godt min søn, nu har du set det, så nu skal du høre den ægte vare’. Og så satte hun en optagelse med Maria Callas på.
– På den måde virker det rigtigt at slutte trilogien med Maria Callas, siger han og for ham er filmen en stor og lang hyldest til Maria Callas.
– I filmen beskriver vi, de udfordringer hun har, da hun har mistet den ene ting, der ikke bare gør hende berømt, men som også har gjort hende til den, hun er på alle niveauer. Men det er også en film om en, der prøver at finde sin egen stemme og forstå sin egen identitet. Det er en hyldest til hele hendes liv.
Filmen sluttes med nogle dokumentariske klip med Maria Callas selv, som peger på, at Angelina Jolie i sin fysiske fremtoning kommer meget tæt på virkeligheden. Men det er ikke det hele:
– Der er noget med mennesker som Maria Callas, men også Angelina Jolie; disse kvinder har en fremtoning på scenen, foran kameraet og bare i det rum, de er i, siger Larraín. Man føler, de har pondus. Derfor var det ikke nogen
kamp for Angie at være Maria Callas og føre sig på den måde, for di hun allerede har den pondus.
– Man kan nærmest føle, at hun forsvinder ind i rollen på en måde, så man kan leve sig ind i filmen og hurtigt glemme, at man ser Angelina Jolie. Det kræver et kolossalt talent naturligvis, men også at skuespilleren giver alt, er disciplineret og tør være sårbar, afslutter han.

Maria Callas liv
Vi har alle hørt om hende Maria Callas – den amerikanskfødt græske operasanger. Hun er måske den bedst kendte operasanger fra efterkrigstiden. Hun havde i sine bedste år en fremragende bel canto-teknik, en vidtspændende stemme med en distinkt klang og en magnetisk sceneudstråling. Men bag scenetæppet var der der en person, der også havde det svært i perioder. Og ja nok valgte forkert hvad mænd angår. Og ja, måske endda også ofrede alt for (sang)kunsten og måske også sit liv som kvinde …
Trods Maria Callas’ eftermæle som ikon havde operasangeren en tragisk skæbne, og hun døde ensom og syg som kun 53-årig i 1977. En ung alder og en trist sidste tid, som netop er den der beskrives i filmen. Man kunne kalde Pablo Larraíns biopic (n biopic er en fiktiv film, der er baseret på en sand historie om en berømt person) af Maria Callas, med Angelina Jolie i hovedrollen for meget intens, trist måske også tung men også på mange måder hædrende og smuk … En ærbødig hyldest til en stor kunstner – omend trist kunne man sige …

Mange Mandrax
I de fleste lande hører Mandrax-misbrug fortiden til. Men i Indien og nogle lande i Afrika er Mandrax-misbrug stadig udbredt. I denne blog ser vi på præcis, hvad Mandrax er og går i dybden med alt, hvad du behøver at vide om dette lægemiddel. Mandrax er et stærkt vanedannende beroligende middel, der oprindeligt blev ordineret som et beroligende middel, søvn- og muskelafslappende middel. Dens aktive ingrediens er methaqualon, som er medlem af quinazolinon-klassen af lægemidler. Når Mandrax bruges, øger det aktiviteten af GABA-receptorerne i hjernen og nervesystemet. Dette medfører, at blodtryk, åndedrætsfrekvens og puls sænkes, hvilket forårsager afslapning hos brugerne. Methaqualone er ikke længere tilgængeligt lovligt, hvilket betyder, at al brug af Mandrax nu er ulovlig.
Det var en lang indledning – men vigtig, fordi Maria Callas var dybt afhængig af de piller. Så afhængig så Mandrax spilles af en ung mand i filmen. Det er klart den triste side af filmen, der viser en dybt afhængig kvinde, der nærmest kun har en vej (mod afgrunden eller døden) – man kan mærke det – og man vil så gerne ændre det – men man ved jo også, at hun dør – det starter filmen også ligesom med … Så er scenen sat.
Det er smuk iscenesat film, der viser en skrøbelig men også stærk kvinde – den er både varm og kold – den er stærk og Angelina Jolie spiller eminent i den. Den har det der teatralske over sig – de kunstneriske unikke momenter – alt sammen noget, der giver filmen liv sammen med den absurd smukke musik som er så bevægende og stærk i sig selv. Ja, man har nærmest lyst til at lukke øjnene og tage musikken ind – men så går man glip af de smukke scener. Flere gange havde jeg bare lyst til at tude – også uden grund – musik kan bevæge os alle – også Maria Callas …
Læs også:
Filmanmeldelse: ‘Babygirl’
![]()




