
Filmanmeldelse: ‘Babygirl’
‘Babygirl’ er en erotisk thriller med Nicole Kidman i hovedrollen. Men glæd dig også til at møde Harris Dickinson. En god og intens film, der skal ses i biografen
Det handler filmen om
Den succesfulde og ambitiøse CEO Romy (Nicole Kidman) sætter både sin karriere og familieliv på spil, da hun indleder en heftig affære med sin unge praktikant (Harris Dickinson). Mens begæret vokser og åbner en ny verden af lyst og seksuel nysgerrighed for Romy, truer affæren med at rive alt, hvad hun har opbygget, i stykker. Inden hun har set sig om, må hun navigere i farlige valg mellem magt, kærlighed og konsekvenser …
Og ja Antonio Banderas er også med som Romy’s mand – men han gør ikke meget væsen af sig.

‘Babygirl’ fik i øvrigt verdenspremiere på Filmfestivalen i Venedig i 2024, hvor Nicole Kidman vandt prisen for bedste skuespillerinde for sin rolle i filmen.
Filmfakta
Instruktør: Halina Reijn
Manuskript: Halina Reijn
Cast: Nicole Kidman, Harris Dickinson, Antonio Banderas med flere
Længde: 109 minutter
Genre: Erotisk thriller
Originaltitel: Babygirl
Sprog: Engelsk
Dansk biografpremiere: Torsdag den 9. januar 2025
Overklassesatire på første række (eller var det klasse)
Ham Harris
Hvis du ikke kender Harris Dickinson, så kommer du helt sikkert til det i fremtiden. Der er noget over ham. Noget underspillet – noget stærkt – dragende – og en mellemting mellem mega lækker og lidt kikset. Dog mest det første. Smiler lidt …
Han er en engelsk skuespiller, der begyndte sin karriere i britisk tv og havde sin første hovedrolle i dramafilmen ‘Beach Rats’, for hvilken han blev nomineret til Independent Spirit Award for bedste mandlige hovedrolle. Han spillede John Paul Getty III i FX-dramaserien ‘Trust. Han er 28 år gammel og har fødselsdag den. 24. juni, og så er han 1,88 meter høj.

Se trailer her:
The power of the power
Vi kender det alle – power – magten – kontrollen … Magten i livet – i venskaber – arbejdslivet eller parforholdet … Og det er også det, man både ser og ens tanker falder på, når man ser filmen. For Romy er cool og kold direktør – hårdkogt – men alligvel også familiemenneske der klarer det hele – men som elsker kontrol – eller det gør hun måske så alligevel ikke – for hendes drømme og hemmeligheder går mod, at ‘hun vil domineres’. Det ser den nye praktikant straks – og overklasselivet er ved at sættes over styr af direktøren, der bliver blid som et lam under den unge mands vinger eller var det noget andet …
Kontrol og ‘the power of the power’ er et begreb, vi alle kender til. Også på et mere almindeligt og noget mere kedeligt kunne man sige (efter at have set denne film) niveau. For ofte svinger magten i et parforhold – vi kan være ovenpå og styre det hele og næste øjeblik føle, vi har mistet grebet og ude ‘hvor vi ikke kan bunde eller se en løsning eller fremtid’. Sådan er livet – og sådan er kærligheden også. Her er den sat på en spids – også hvor lidt der skal til. Det får mig til at tænke på en klumme, jeg skrev om ‘folks hemmeligheder – (du kan læse den her) som jeg virkelig ofte har tænkt over at vi alle har hemmeligheder – og nogen går vi endda i graven med. Og vi får ofte ikke indfriet alle vores ønsker, drømme og tanker. Af mange grunde – det er også tankevækkende.

Hvem narrer hvem
‘Babygirl’ er den type film, hvor man bagefter ikke helt ved, hvad man har set. Eller ‘hvad den reelt’ ender med. Eller hvem der har ‘narret hvem’. Men er livet ikke også sådan. Mangefacetteret – nuanceret – og meget få ting kan ses med det flotte øje. Og man kan både ville være en ‘babygirl’, ‘sej chef’, ‘familiemenneske’ og mange andre sider …
Man siger, ‘den kloge narrer den mindre kloge’. Og i den her film kan man faktisk godt blive i tvivl om, hvem der er den kloge – eller klogeste – eller hvem der narrer hvem. Jeg ved det faktisk stadig ikke. Og måske er det netop pointen. At der ikke er en pointe – eller et reelt svar eller ‘ending’. For alt er jo ‘i bevægelse’ – for sådan er livet. Vi både narrer og lader os narrer – nogle gange med vilje – andre gange fordi vi ikke ‘ser eller vil se det’ … Men SE filmen skal du – i biografen. Der er lidt ’80’er Farligt begær” over den. Og det er bestemt en ekstra anbefaling, kan man vel godt sige, for det er en film, der stadig kan ses.

Læs også:
Filmanmeldelse: ‘Lidt udover det sædvanlige’




