NEWS: Virksomheder investerer stort i AI, men bremses af barrierer
Virksomheder investerer stort i AI, men bremses af barrierer · 43-årig får 13 års fængsel for store mængder narkotika · Ny afrikastrategi er godt nyt for danske arbejdspladser · Evolutionsmuseet vises verden over · 3 personer tiltalt i sag om forsvunden 10-årig dreng · Dagens billede: Vandmeloner med narko i
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Virksomheder investerer stort i AI, men bremses af barrierer
Når virksomheder investerer i kunstig intelligens, er det i over halvdelen af tilfældene med en forventning om øget produktivitet. Men kun 38 procent har kunnet måle en reel produktivitetsstigning. Tiden er inde til at forvente andet – og mere – af AI end større produktivitet, konkluderer Deloitte.
Brugen af generativ AI har nået en kritisk fase i virksomheder. To tredjedele af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Deloitte siger, at deres organisation øger investeringen i generativ AI. Alligevel ser det ud til, at udbredelsen af teknologien går langsommere end investeringslysten. Hypen klinger af i takt med, at erfaringerne hentes ind.
– Interessen, engagementet og investeringslysten er stadig stor på tværs af industrier, og det er nu, vi begynder at høste gevinsterne. Men der er stadig en kløft mellem forventningerne til teknologien og den faktiske indhøstede værdi af generativ AI, siger Maria Hald, Technology Lead i Deloitte.
Maria Hald mener, at virksomhederne skal væk fra kun at vurdere generativ AIs værdi ud fra mål om produktivitet, effektivitet og besparelser. Der er langt mere at hente for de enkelte virksomheder, når de begynder at bruge generativ AI til innovation, produktudvikling og kvalitetsforbedring.
– Teknologien skal implementeres helt ind i kernen af forretningen. Populært sagt skal den udbredes fra superbrugere i enkelte afdelinger til alle medarbejdere, processer, strategi og forsyningskæder, understreger Maria Hald.
Barrierer er bremseklods … I den nye undersøgelse peger respondenterne på en række barrierer, som ser ud til at bremse udbredelsen af generativ AI bredere og dybere i virksomhederne. Det drejer sig blandt andet om:
Problemer med data
55 procent af de adspurgte ledere fravælger specifikke brugsscenarier for generativ AI på grund af udfordringer med datahåndtering. Datasikkerhed og sikring af datakvalitet samt udarbejdelse af en datapolitik og stærk governance kan være med til at reducere denne barriere.
Regulatoriske krav
Både i EU og på nationalt niveau arbejdes der med regulering til at sikre fair konkurrence, sikring af privatlivs- og datasikkerhed og rammer for teknologisk innovation. Compliance med ny lovgivning kræver store ressourcer og ekspertise, og virksomheder oplever at skulle gå en svær balancegang mellem innovation og regulatorisk compliance.
Teknologispecifikke risici
Tillid er en skrøbelig størrelse i en tid, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan generere med bredt tilgængelige AI-værktøjer. Der er brug for gode kontrolinstanser og etiske retningslinjer i organisationen til at imødegå teknologispecifikke risici som modelbias og hallucinationer.
Uforudsete udgifter
Det er ikke nok at indkøbe selve teknologien. Man skal løbende investere i området for at sikre de nyeste, hurtigste og bedste redskaber. Derudover skal der budgetteres med uddannelse af medarbejdere, forandringsledelse og tilpasninger til nye måder at arbejde på.
For at overvinde barriererne, som de opleves i dag, foreslår Maria Hald, at både bestyrelser og virksomhedsledelser engagerer sig i at transformere deres forretning med generativ AI som løftestang. At afprøve teknologien på afgrænsede projekter er et fint første skridt, som mange virksomheder allerede har erfaret, men skal potentialerne i generativ AI for alvor indfries, er tiden nu moden til en dybere implementering.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen ’The State of Generative AI in the Enterprise’ udgives kvartalsvist fra Deloittes AI Institute™ og er baseret på besvarelser fra 2.770 topledere fra 14 lande i perioden maj-juni 2024. Respondenterne er udvalgt blandt tech-ledere i AI-modne virksomheder fra en række industrier, herunder energi, finans og teleindustrien.
Læs også: FOKUSNEWS: AI kan snart hjælpe med at få bøjlen på tænderne
43-årig får 13 års fængsel for store mængder narkotika
En 43-årig frederikshavner er idømt 13 års fængsel for besiddelse og videresalg af store mængder narkotika.
En 43-årig mand fra Frederikshavn er i en tilståelsessag ved Retten i Hjørring idømt 13 års fængsel for besiddelse og videreoverdragelse af store mængder narkotika, besiddelse af et våben med skarp ammunition og for at unddrage sig tobaksafgifter. Sagen er kørt af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Den 43-årige blev anholdt centralt i Frederikshavn ved en aktion tilbage i april 2024. I forbindelse med anholdelsen og ransagninger af flere ejendomme, blev den nu dømte fundet i besiddelse af blandt andet 343 kg hash, 1638 gram skunk, 2570 gram amfetamin, 600 ml THC-olie, et våben med tilhørende skarp ammunition og i alt 229.860 cigaretter, der ikke var betalt afgift af.
Ud over de koster, politiet fandt ved anholdelsen, har den dømte tilstået, at han i en periode fra april 2020 til december 2023 blandt andet har besiddet, bestilt eller videreoverdraget 5 kilo kokain, 50 kilo amfetamin og 330 kilo hash.
I tillæg til fængselsstraffen har den dømte modtaget en bøde på 474.517 kroner for at unddrage sig tobaksafgifter, ligesom retten har konfiskeret en lang række værdier, herunder både kontanter, luksusure og smykker, fra den dømte.
Anklager hos NSK Bjørn Sørensen udtaler:
– Jeg er tilfreds med, at den dømte har valgt at tilstå samtlige forhold. Dommen er et resultat af en grundig efterforskning, og den understreger, at besiddelse og salg af hård narkotika straffes hårdt.
Læs også: Dom i stor narkosag
Ny afrikastrategi er godt nyt for danske arbejdspladser
Det kan kun ses som en positiv ting, at Danmark med en ny afrikaaftale styrker sin diplomatiske repræsentation på det afrikanske kontinent. Det mener Dansk Metal.
Strategien anviser også en retning for et stærkere samarbejde mellem på den ene side Danmark og Europa og på den anden side Afrika.
At sikre en bæredygtig udvikling i Afrika er en vigtig opgave, som også er godt nyt for danske arbejdspladser.
– Et stærkere dansk samarbejde med Afrika er afgjort godt nyt – uanset om det gælder om at styrke sikkerheden eller sikre danske industriarbejdspladser. I Dansk Metal har vi længe peget på, at Danmark skal forblive et produktionsland, og at Europa skal forblive et produktionskontinent. Det kræver stærkt samarbejde med vores gode, globale venner, lyder det fra Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen.
Aftalen blev præsenteret i dag af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen.
Danmark har i dag en lang række styrkepositioner, som kan bringes i spil i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling i Afrika. Det gælder vedvarende energi, vandteknologi, medicin og maskiner blandt meget andet.
– Vi ser allerede i dag, at Kina og Rusland har stærke interesser i Afrika. Danmark og Europa må ikke lade Kina og Rusland svinge taktstokken i det globale syd. Derfor er Afrikastrategien et skridt i den rigtige retning. I Dansk Metal mener vi dog også, at tiden er inde til, at Danmark og Europa gør endnu mere for at styrke samarbejdet med gode venner i verden gennem nye handelsaftaler. Det kan få bæredygtighed, udvikling og danske arbejdspladser til at gå hånd i hånd, udtaler Johan Moesgaard Andersen.
Læs også: Afrika sælger vilde elefanter til oliesheiker
Evolutionsmuseet vises verden over
Over 1 milliard visninger verdenen rundt af Evolutionsmuseet på Lolland skaber øget fokus på internationale gæster …
Siden lanceringen af Evolutionsmuseet på den internationale scene i juni 2023 har museet tiltrukket sig stor opmærksomhed i udlandet og opnået mere end 1 milliard visninger på TV-stationer og online verdenen over.
Den store verdensomspændende opmærksomhed har betydet flere internationale gæster til Lolland over sommeren.
I 2024 udstillede Evolutionsmuseet endnu flere af verdens bedste dinosaur-skeletter. Først kom skelettet af en helt ny art – Lokiceratops til museet. Senere fik den selskab af en langhals – en 15 meter lang Camarasaurus grandis, der var 97% intakt. Begge dinosaurer er enorme internationale nyheder og skabte også opmærksomhed over det meste af verden.
Specielt i USA er der en enorm interesse for museet, og mange TV-stationer har bragt historierne, herunder CBS, NBC, ABC og Fox, samt i Tyskland på blandt andet Das Erste.
Direktør for Evolutionsmuseet og Knuthenborg Safaripark, Christoffer Knuth, glæder sig over opmærksomheden og fortæller:
– Den store eksponering af både museets forskning og de dinosaurer, som vi udstiller er med til at understrege, at vi allerede nu er én af de absolut førende Dinosaurmuseer i verden. Det giver også en god tro på, at vi kan tiltrække endnu flere internationale gæster i fremtiden.
Antallet af internationale gæster spænder bredt, med gæster fra Utah i USA, hvorfra en del af skeletterne er udgravet til mange tysker turister. Christoffer Knuth uddyber:
– Vi håber meget, at vi kan fortsætte væksten, som I år har været 12% ift. tyskere. Åbningen af Femern tunnelen er kun få sæsoner væk, så vi ser meget fokuseret mod horisonten og med en stærk international profil, vil vi gerne kunne tiltrække endnu flere tyske turister til Lolland-Falster.
Læs også: Kulturguide
3 personer tiltalt i sag om forsvunden 10-årig dreng
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale i en sag om en forsvunden 10-årig dreng i Esbjerg Kommune den 1. og 2. marts i år.
Drengen blev meldt savnet den 1. marts om eftermiddagen og blev eftersøgt. Han blev fundet igen lørdag aften.
De tre tiltalte er henholdsvis en 33-årig kvinde, en 32-årig mand og en 57-årig mand. De tre personer er tiltalt for barnets lov § 209 samt straffelovens § 215 stk. 1. Anklagemyndigheden har ikke yderligere oplysninger til pressen.
Læs også: To personen anholdt i sag om frihedsberøvelse
