SOMMERNEWS: USA investerer mest i nye virksomheder
USA investerer mest i nye virksomheder · 54-årig dømt for drabet på Hanne With i 1990 · Nødhjælpsorganisationer i fælles opråb til Israel ·To mænd idømt fire års fængsel i amfetaminsag · Dagens billede: Shannen Doherty død· Sommerpostkort: Gudesmukke Grækenland
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
USA investerer mest i nye virksomheder
EIFOs kvartalsanalyse gør status på det danske venturemarked, hvor der blev investeret for knap 2,6 milliarder kroner. Det fortæller Danmarks Eksport- og Investeringsfond i en pressemeddelelse.
Danmark investerer meget i nye virksomheder. Det viser kvartalsanalysen fra EIFO, der gør status på det danske venturemarked i 2. kvartal 2024. Især investeringer i AI går kraftigt frem.
Dog er det USA, der har førertrøjen på. ‘The land of the free and home of the brave’ lever op til nationalsangens ord om mod og investerer mere i nye virksomheder end Europa og Danmark.
I 2. kvartal 2024 blev der investeret for cirka 2,6 milliarder kroner på det danske venturemarked fordelt på 30 investeringsrunder. På det amerikanske marked var der dog markant større vækst i det investerede beløb og et mindre fald i antal investeringsrunder end i Europa og i Danmark.
Ventureinvesteringer i Fintech-virksomheder … Aktiviteten i Danmark blev især drevet af to investeringsrunder i Fintechvirksomhederne Ageras og Flatpay på henholdsvis 612 millioner kroner og 335 millioner kroner, hvilket svarer til 37 pct. af det samlede investerede beløb i kvartalet.
Det samlede investerede beløb steg med cirka 26 pct. sammenlignet med 1. kvartal, mens antallet af investeringer faldt med 19 pct.
I 2. kvartal 2024 blev der investeret godt 1,3 milliard kroner i Fintechvirksomheder fordelt på seks investeringsrunder. De to største investeringsrunder blev rejst af henholdsvis Flatpay (335 millioner kroner), som leverer betalingsløsninger, og Ageras (612 millioner kroner), som leverer en matchmaking-platform mellem danske virksomheder og finansielle rådgivere, revisorer, advokater mv. Målt på investeret beløb udgjorde Fintech 50 pct. af den samlede aktivitet på det danske marked, hvilket gjorde Fintech til den mest dominerende vertikal i kvartalet. Målt på investeret beløb overstiger aktiviteten i 2024 allerede aktiviteten i både 2022 og 2023 efter blot to kvartaler.
I 2. kvartal 2024 blev der investeret 511 millioner kroner fordelt på syv investeringsrunder i virksomheder, der udvikler AI-baserede produkter eller tjenester.
De to største investeringer i AI var i virksomhederne GetWhy (SaaS/Enterprise solutions) og Reshape Biotech (Medtech) på henholdsvis 237 millioner kroner og 139 millioner kroner., som tilsammen udgjorde mere end 70 pct. af det samlede investerede beløb i AI.
Investeringsaktiviteten i årets to første kvartaler indebærer en stigning i den relative andel af den danske venturekapital, som tilfaldt danske AI-baserede virksomheder.
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond:
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, projektudviklere, banker m.m.
EIFO har mere end 5.000 kunder og et samlet forretningsomfang på omkring 150 milliarder kroner.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i 2023.
Med finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel. Læs mere på eifo.dk
Læs også: Danmark bedst i EU til at få ledige i job – for 13. år i træk
54-årig dømt for drabet på Hanne With i 1990
En 54-årig mand er idømt 11 år og seks måneders fængsel for drabet på Hanne With, der blev dræbt den 1. januar 1990.
34 år efter drabet på den 23-årige Hanne With blev en 54-årig mand i Københavns Byret kendt skyldig i drabet. Han blev idømt 11 år og seks måneders fængsel.
Hanne With blev nytårsnat 1990 fundet dræbt af adskillige knivstik i sin lejlighed på Fensmarkgade på Nørrebro. Selv om drabet løbende er blevet efterforsket, var det først i februar i år, at politiet fik et afgørende gennembrud i sagen.
Her påviste en analyse foretaget af Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut, at det DNA-materiale, der blev fundet på den dræbtes bukser, stammede fra et nært familiemedlem til en konkret person, hvis DNA allerede fandtes i politiets DNA-register – såkaldt slægtskabssøgning.
På den baggrund kunne Københavns Politi den 6. februar anholde den nu 54-årige mand og sigte ham for drabet på Hanne With. Efterfølgende analyser af hans DNA viste, at han med meget stor sandsynlighed er ophavsmand til DNA-materialet på offerets tøj.
Den 54-årige blev varetægtsfængslet den 7. februar og har siddet fængslet frem til dagens dom.
En del af beviserne i sagen var også et fodaftryk, som var blevet afsat i lejligheden i forbindelse med drabet. Her har undersøgelser vist, at fodaftrykket matcher den tiltaltes fodaftryk.
– Det er en meget speciel sag, som der nu efter mere end 34 år er sat et foreløbigt strafferetligt punktum for, og jeg håber, at dommen kan give Hanne Withs efterladte en form for ro. Der er tale om meget vedholdende efterforskningsarbejde, som har givet nogle stærke, tekniske beviser, og de har vejet tungt i sagen, udtaler specialanklager Søren Harbo fra Københavns Politis anklagemyndighed.
Læs også: Sådan brugte Britta Nielsen pengene bag millionbedrageriet
Nødhjælpsorganisationer i fælles opråb til Israel
13 førende nødhjælpsorganisationer i Gaza i fælles opråb: Israelske angreb og manglende adgang forhindrer vores humanitære indsats, i strid med folkeretten.
Den israelske militæroperation i Gazastriben er eskaleret dramatisk den seneste uge med massive ødelæggelser og voksende humanitære behov til følge. Israelske bombardementer af FN-drevne skoler, der fungerer som tilflugtssted, samt af Al Mawasi-lejren, i den tætbefolkede såkaldte ‘sikkerhedszone’, er blandt de seneste angreb med store civile tabstal.
Såkaldte ‘evakueringsordrer’ mod Khan Yunis og Gaza by, har udløst yderligere trangsforflyttelser og presset civile sammen i overfyldte ressourceforladte områder. Og alt imens at levering af nødhjælp blokeres, forværres den humanitære katastrofe dag for dag.
I ‘Gaza Humanitarian Snapshot’ giver 13 nødhjælsorganisationer, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp, i dag et samlet billede af de enorme udfordringer, der spærrer for en effektiv humanitær indsats i Gaza.
Jonas Nøddekær, Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp forklarer:
– Adgangen for Folkekirkens Nødhjælp til at hjælpe i Gaza er blevet alvorligt forværret de seneste uger: de sydlige og nordlige grænseovergange er lukkede eller logistisk utilgængelige og forsendelser af nødhjælp via den egyptiske korridor er gået helt i stå. At vi fortsat er til stede, må ikke forveksles med at vi har ordentlige betingelser for at hjælpe – vi er tværtimod til stede på trods af manglende adgang og under utrolig risikable forhold.
Nødhjælpsorganisationers muligheder for at hjælpe i Gaza besværliggøres af en række årsager: Humanitært personale kontrolleres og overvåges og enhver bevægelse, selv inden for udpegede ‘sikkerhedszoner, skal indberettes til de israelske myndigheder. Evakueringer af sundhedsfaciliteter, beskydninger af nødhjælpspersonale, manglende benzin og lukkede grænseovergange minimerer desuden mængden af nødhjælp i Gaza og besværliggøre nødhjælpsindsatsen.
Jonas Nøddekær fortsætter:
– Efter ni måneders konflikt er det altafgørende, at verdenssamfundet anerkender den manglende overholdelse af den humanitære folkeret i Gaza og lægger et reelt pres på konfliktens parter for at opnå en øjeblikkelig våbenhvile samt uhindret humanitær adgang, hvilket er den eneste måde vi kan beskytte og redde liv i Gaza.
Han understreger at Folkekirkens Nødhjælps indsats i Gaza kun er mulig takket være vores partneres urokkelige engagement og de store risici de løber for deres eget liv hver eneste dag.
Læs også: Folkekirkens Nødhjælp: Vi må ikke give op på verdensmålene
To mænd idømt fire års fængsel i amfetaminsag
Sidste uge fik de to mænd straksdomme på fire års fængsel ved Retten i Esbjerg for salg af narkotika.
En 40-årig mand fra Esbjerg blev natten til torsdag den 11. juli standset på gaden af en patrulje i Esbjerg klokken 01.00. Den 40-årige var i besiddelse af en mindre mængde amfetamin, og en ransagning afslørede yderligere amfetamin i mandens hjem. Manden blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor han tilstod at have været i besiddelse af mindst to kilo amfetamin.
Efterforskningen af sagen ledte politiet frem til en 38-årig mand fra Esbjerg, der også tilstod at have været i besiddelse af mindst to kilo amfetamin. Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag ved Retten i Esbjerg.
Begge mænd fik en straksdom på fire års fængsel. Begge udbad sig betænkningstid i forhold til at anke sagen og blev fængslet efter dommen.
Læs også: I fængsel for omfattende handel med kokain
