Læs også:

Close
pige ryg

NEWS: Bevægelse og tid hjælper bedst på folkesygdommen rygsmerter

Nyheder  | 

Bevægelse og tid hjælper bedst på folkesygdommen rygsmerter · Sigtet for vold og trusler · Brintbranchens opråb: EU skal holde fast i grønne satsninger · innocent juice støtter Naturfonden for tredje år i træk · Dom i sag om omskæring · Dagens billede: Bizar tyggegummitrend

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Bevægelse og tid hjælper bedst på folkesygdommen rygsmerter

Nye tal viser, at bevægelse og tid hjælper bedst på folkesygdommen rygsmerter – også på lang sigt …

Ryg- og nakkesmerter er en af danskernes store folkesygdomme som godt 900.000 personer lever med ifølge Sygdomsbyrderapporten 2022. Men øvelser, bevægelse og tid er den bedste medicin mod smerter i ryg og nakke – også på lang sigt, viser nye tal.

Du vågner med et hold i nakken og skyller to Panodiler ned med morgenkaffen. Du melder dig syg hos chefen og ringer til en kiropraktor for at få styr på nakken. Har du oplevet det, er du ikke alene. Det er standardreaktionen for mange med nye ryg- og nakkesmerter.

Men faktisk har forskningen længe påpeget, at nye smerter i nakke og ryg heles lige så godt med tid og bevægelse, som med behandling eller piller.

Nu viser helt nye tal, at langt færre patienter får tilbagefald til ryg- og nakkesmerter, der kræver behandling, hvis de uddannes til at håndtere deres smerter ved at holde sig aktive og udføre målrettede øvelser.

Tallene er resultatet af et samarbejde mellem forskere på Aalborg Universitet og Danmarks største sundhedsforsikringsudbyder Dansk Sundhedssikring. Forskerne har undersøgt forløbet for ryg- og nakkepatienter kaldet ’Godt fra Start’, som Dansk Sundhedssikring tilbyder sine kunder.

– Vi kan se på tallene, at langt færre får tilbagefald, hvis de får et forløb med ’Godt fra Start’ frem for behandling. Det er fremragende resultater. Evidensen har længe vist, at ryggen på kort sigt har bedst af bevægelse og øvelser, når den gør ondt. Nu kan vi se, at bevægelse og øvelser også mindsker tilbagefald til behandlingskrævende rygsmerter, forklarer Per Gade, fagdirektør i Dansk Sundhedssikring. Han står bag implementeringen af forløbet hos de 20.000 af Dansk Sundhedssikrings kunder, som årligt ringer med ondt i ryg og nakke.

Sådan fungerer ’Godt fra Start’ … år kunderne får et forløb med ’Godt fra Start’, vurderer en sygeplejerske eller en læge først, om smerterne kan skyldes noget alvorligt.

– Kan de ikke det, så får kunden vejledning i, hvordan de kan håndtere smerterne ved at holde sig i gang med træningsøvelser for ryg eller nakke eller lænd. Vores sundhedsfaglige medarbejdere holder sig i tæt kontakt med kunden efter to dage for at se, om kunden har fået det bedre. Har kunden ikke det, så sendes kunden til behandling, siger Per Gade.

Resultaterne taler deres eget sprog … Med ’Godt fra Start’ får langt de fleste det bedre ifølge data fra forskningssamarbejdet. Syv ud af 10 kunder med nye ryg- eller nakkesmerter, oplever så stor fremgang i løbet af få dage, at de ikke behøver blive sendt til yderligere behandling.

Og på lang sigt er ’Godt fra Start’ også almindelig behandling overlegen. Over 12 måneder fulgte Aalborg Universitet to grupper af Dansk Sundhedssikrings kunder: 1000 patienter, som fik ’Godt fra Start’ og 10.000 patienter, som blev visiteret direkte ud til behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut.

Data viste efter 12 måneder, at dem der fik behandling med det samme, havde langt højere tilbagefald, end dem, der fik ’Godt fra Start’ og lærte at håndtere smerterne med bevægelse, øvelser og tid.

– Vi tolker resultaterne således, at dem, der fik Godt fra Start, lærte selv at håndtere et hold i nakken eller i lænden med øvelser, bevægelse og tid. Den strategi bruger de igen, næste gang de oplever samme symptomer, fortsætter Per Gade.

Udsigt til besparelse for sundhedsvæsenet … Smerteforløb er ikke kun et problem for det enkelte menneske. Nakke- og rygsmerter koster årligt samfundet 7 milliarder kroner i tabt produktion grundet fravær fra arbejdet eller tidlig død. Ryg- og nakkesmerter koster 21 milliarder kroner i behandling, pleje og medicin ifølge Sygdomsbyrderapporten 2022.

– Sundhedssystemet er hårdt presset. Vi vil gerne bidrage til et robust sundhedsvæsen og medvirke til, at så mange som muligt lærer at klare deres rygsmerter selv med øvelser, bevægelse og tid. Dermed undgår vi overbehandling dvs. behandling som ikke er nødvendig, fordi den ikke forbedrer patientens tilstand, afslutter Per Gade.

Fakta om Godt fra Start:

Godt fra Start er et forløb udviklet i et samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitet og Dansk Sundhedssikring.

Som kunde hos Dansk Sundhedssikring får man først en sundhedsfaglig vurdering af, om ens ryg- eller nakkesmerter er alvorlige. Er de ikke det bliver man vejledt til, hvordan man kan håndtere symptomerne med bevægelse, øvelser og tid. Man modtager rådgivning om øvelser af en sundhedsfagligt uddannet, som følger kunden tæt med opfølgende opkald de første dage efter problemets opståen. Hjælper denne tilgang ikke, får kunden adgang til behandling.

Kilde: Dansk Sundhedssikring.

Fakta om rygsmerter:

Sygdomsbyrderapporten fra 2022 viser, at nakke- og lændesmerter tilsammen koster samfundet cirka 7 milliarder kroner i tabt produktion og 21 milliarder kroner i behandling.

Kilde: Sygdomsbyrderapporten 2022. 

pige ryg
Bevægelse og tid hjælper bedst på folkesygdommen rygsmerter … (Foto: Unsplash)

Læs også: Ny behandling giver håb for rygpatienter

Sigtet for vold og trusler

Politiet fik i lørdags eftermiddag en anmeldelse om, at en mand efter nogle uoverensstemmelser havde givet en anden mand et knytnæveslag i ansigtet. Det skete i en lejlighed i den sydlige del af Næstved, hvor politiet fandt frem til en 39-årig mand, som blev anholdt klokken 17.46.

Han blev sigtet for vold mod en 48-årig mand fra Næstved og for at have truet en 46-årig kvinde med at slå hende ihjel. Den forurettede 48-årige blev undersøgt på sygehuset i Næstved for sine knubs. Den anholdte råbte op og blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og efter afhøring på politistationen i Næstved blev han løsladt igen klokken 8.43.

knytnæve vold
Sigtet for vold og trusler … (Foto: Unsplash)

Læs også: Find dit forsvar mod psykopater og andre idioter

Brintbranchens opråb: EU skal holde fast i grønne satsninger

Europa skal fortsat holde den grønne fane højt – både af hensyn til klima, sikkerhed og økonomi. Og det bliver i høj grad de nyvalgte danske MEP’eres opgave at bidrage til, at EU ikke taber fokus på klimaet. Det er reaktionen fra Brintbranchen på resultatet af valget til Europa-Parlamentet, og direktør Tejs Laustsen Jensen kalder det som ‘et potentielt historisk selvmål’, hvis valgresultatet betyder, at EU slækker ambitionerne for den grønne omstilling – herunder for grøn brint.

Brintbranchen ser frem til et tæt samarbejde om klima, energi- og industripolitikken med alle de danske Medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP) i de næste fem år. Og organisationen, der repræsenterer en af de industrier, der er udset til en nøglerolle i Europas grønne omstilling, opfordrer de gen- og nyvalgte til at kaste sig ind i kampen for EU’s grønne omstilling.

– Det synes tydeligt, at der med det samlede Europæiske valgresultat er pres på EU’s Green Deal og de resultater, der er blevet skabt over de sidste fem år. Men klima- og energipolitikken hænger uløseligt sammen med industri- og sikkerhedspolitik. Skal vi sikre et sikkert Europa, der hverken er afhængig af russisk gas eller kinesisk energiteknologi, kræver det, at der bliver holdt fast i den grønne omstilling, kombineret med en ambitiøs industripolitik, så vi sikrer at omstillingen sker med udgangspunkt i europæisk teknologi og arbejdspladser, siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.

Han ser, også som centralt placeret bestyrelsesmedlem i den europæiske brintorganisation, Hydrogen Europe, nu frem til samarbejdet med de nye danske MEP’ere og den kommende danske kommissær.

– Der er meget betydelige udfordringer foran EU: Kinas aggressive forsøg på at dominere de grønne teknologier i kombination med massiv statsstøtte i bl.a. USA, udfodrer EU – og danske virksomheder. I de kommende fem år får Danmark en nøglerolle i Bruxelles med at sikre, at klimaambitioner, udviklingen af en grøn industri, og en integreret europæisk sikkerhed fastholdes. Det gælder både for MEP’erne og den danske kommissær for de kommende fem år. I Brintbranchen ser vi frem til samarbejdet om, at både Danmark og EU opbygger en stærk grøn industri, der både sikrer nye jobs såvel som Europas forsyningssikkerhed, afrunder Tejs Laustsen Jensen.

kløver firkløver klima natur grøn miljø
Brintbranchens opråb: EU skal holde fast i grønne satsninger … (Foto: Unsplash)

Læs også: Havvind kan gøre Danmark til global klimaduks i 2040

innocent juice støtter Naturfonden for tredje år i træk

Fra køleskab til beskyttede naturområder: innocent skaber vild og glad natur i Danmark … innocent, den førende producent af smoothies og juice, har netop annonceret deres fortsatte støtte til Naturfonden for tredje år i træk. Så det er ikke bare en sund og smagfuld oplevelse, kunderne får, når de køber drikkevarer fra innocent, det er også en bedre samvittighed. Virksomhedens donation har muliggjort genoprettelsen af 34.638 kvadratmeter vild og frodig natur i Danmark – det svarer til 48 fodboldbaner med plads til vilde blomster, grønne frøer, summende insekter og nysgerrige dyr.

– Den generøse donation fra innocents danske fond er et vigtigt bidrag for os, da det er med til at skabe og bevare vigtige naturområder i Danmark, fortæller Mette Christensen, Erhvervskonsulent for Naturfonden og fortsætter:

– Støtten er blevet brugt på vores indsatser i , hvor vi gennem forskellige initiativer såsom fjernelse af dræn og spredning af vilde blomsterfrø, skaber optimale forhold for biodiversitet.

Den konkrete indsats betyder ikke kun genoprettelse af økosystemer, men også at den lokale fauna og flora får plads og ro til at passe sig selv.

– Naturfonden skaber rammerne for, at biodiversiteten kan øges; og derefter lader vi naturen finde ud af resten. Når vandet får lov til at flyde frit i tørvemoser, så binder det CO2. Samtidig er det også i de naturlige områder, at sjældne sommerfugle og blomster som orkideer, trives bedst. Og når først de små insekter og dyr vender tilbage, så gør de større dyr og fugle det også, forklarer Mette Christensen.

– Hos innocent omsætter vi ord og intentioner til konkret handling – både lokalt og globalt – så vi sammen med vores kunder kan skabe positive forandringer i verden, supplerer Birgitta Sigurdardottir, der er Senior Brand Manager for innocent i Danmark og fortsætter:

– Det er en integreret del af innocents DNA, at vi giver tilbage til det klima, vi alle er så afhængige af, samtidig med at vi bidrager til lokale bæredygtige initiativer. Vi har en særlig ‘armer Innovation Fund’, der hvert år uddeler en pulje penge, som hjælper landmænd med at forbedre biodiversiteten og deres egne levevilkår, samtidig med at CO2-aftrykket reduceres. Fonden hjælper også vores leverandører med at sikre den fremtidige dyrkning af frugt og grøntsager på bæredygtig vis. Derfor er vi også særligt glade for vores partnerskab med Naturfonden. Her bliver vores støtte nemlig vidunderligt konkret – man kan bogstavelig talt se naturen spire for øjnene af os – og alle kan selv tage ud og opleve de områder, vi har været med til at redde.

– innocent gør det ikke bare muligt for os at skabe mere vild og glad natur, de formidler også en vigtig indsigt, nemlig, at det er ret nemt at gøre en reel forskel. Medierne skriver så meget om kriser, men det er faktisk muligt at gøre en forskel som enkeltperson, for eksempel ved at købe produkter der støtter vores initiativer, eller ved selv at blive naturbeskytter som medlem af Naturfonden. I Naturfonden beskytter vi ikke et område for en stund; vi sikrer at det bliver bevaret som vild natur for evigt, afslutter Mette Christensen.

Håbet er derude, naturen vil så gerne have lov til at være vild – og vi kan alle gøre en forskel!

innocent skov
Her sers Ulkestrup Lyng Store Åmose … (Jesper Edvardsen)

Læs også: WWF Verdensnaturfonden og Coca-Cola vil have de unge til at pante mere

Dom i sag om omskæring

57-årig dansk-somalisk mand er idømt fængsel i to år for at have medvirket til, at hans datter blev udsat for omskæring.

Manden var tiltalt for i forening og efter forudgående aftale sammen med andre familiemedlemmer at have medvirket til, at mandens dengang 12-årige datter blev udsat for omskæring. Pigen blev tvunget ind i et hus og her placeret på et gulv, hvor hun uden bedøvelse blev udsat for kvindelig omskæring, som gav hende varige skader i underlivet. Overgrebet fandt sted et ikke nærmere identificeret sted i Somalia i 2014.

Pigen var sammen med sin mor og fire søskende i en årrække mod deres vilje anbragt i Somalia. Med hjælp fra forskellige sider lykkedes det dem at komme tilbage til Danmark i 2020. Siden har sagen været efterforsket af politiet, og i dag blev pigens far idømt 2 års fængsel.

Den ene af de to kvindelige familiemedlemmer, som også var tiltalt i sagen, blev også fundet skyldig. Fastsættelsen af en sanktion er udsat. Det andet kvindelige familiemedlems sag er udskilt og vil blive behandlet særskilt.

I forbindelse med dommen udtaler specialanklager Natalja Fryd Lindberg:

– Omskæring er grov seksuel vold mod piger, udelukkende fordi de er piger. Den har intet medicinsk formål udover at lemlæste dem, så de ikke føler seksuel lyst. I Danmark har vi mulighed for at retsforfølge personer, der rejser til udlandet for at få foretaget omskæring. Dette er en alvorlig form for kriminalitet, som de danske myndigheder tager meget seriøst.

Erstatningsspørgsmålet er udskilt fra sagen og afgøres derfor på et senere tidspunkt. Den dømtes stillingtagen til dommen kendes ikke af anklagemyndigheden.

Dommer, dømt, hammer, sigtet, lov, politi, retten
Dom i sag om omskæring … (Foto: Pexels)

Læs også: Omskæringsforbud i folketinget

Dagens billede: Bizar tyggegummitrend

· Mere fra samme kategori ·