NEWS: Midtjyder og østjyder er bedst til at huske cykelhjelme

Midtjyder og østjyder er bedst til at huske cykelhjelme · I grundlovsforhør for overfald · Nordsølandenes olie- og gasplaner bryder Parisaftalen, afslører rapport · EU’s beskæftigelsesministre vedtager regler, der styrker rettigheder for platformsarbejder · Tre sigtet i sag om drab og drabsforsøg fra 2020 · Dagens billede: Mors dreng

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Midtjyder og østjyder er bedst til at huske cykelhjelmen

Mange jyder er bedre til at huske cykelhjelmen, når de sadler jernhesten. Det viser en ny medlemsundersøgelse, som Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, står bag.

– Vi ved, at en god cykelhjelm er med til at forebygge og forhindre alvorlige hovedskader, og derfor er det positivt, at vores undersøgelse viser, at cirka halvdelen af vores medlemmer cykler med hjelm, hvis man ser på landet som helhed. Men jeg hæfter mig også ved, at mange fortsat cykler uden hjelm, særligt på Sjælland, fortæller Sune Bille Larsen, Chef for Innovation og Forhindring, i LB Forsikring.

Den befolkningsgruppe i undersøgelsen, der oftest glemmer cykelhjelmen, er respondenter i region Sjælland. Her viser undersøgelsen, at kun 37 procent altid husker cykelhjelmen, mens 60 procent af midtjyderne og østjyderne siger, at de altid cykler med hjelm. For resten af landet, det vil sige Hovedstaden, Nordjylland, Sydjylland og Fyn er tallene omkring de 50 procent.

– Der er markante regionale forskelle, og det kan godt overraske mig lidt. Vi kan ikke umiddelbart se nogen forklaring på, hvorfor midtjyder og østjyder er så markant bedre til at huske hjelmen, siger Sune Bille Larsen, LB Forsikring.

Når LB Forsikring spørger medlemspanelet til årsagen til, at de cykler uden hjelm, skiller midtjyderne og østjyderne sig igen ud. Her svarer kun fem procent, at årsagen er, at de ikke har en cykelhjelm. Hos respondenterne i region Sjælland er det hele 23 procent, der begrunder årsagen med en manglende cykelhjelm. For de øvrige regioner er tallet lidt varierende, i region Hovedstaden begrunder 12 procent af medlemmerne med, at de ikke har en cykelhjelm. For region Syddanmark og Fyn er tallet 14, mens det er 18 procent af nordjyderne, der ikke har en hjelm.

Andre årsager til at der cykles uden hjelm er ifølge undersøgelsen, at mange glemmer cykelhjelmen, andre mener ikke det er nødvendigt, og så er der dem, der mener, at en hjelm ødelægger deres frisure.

– Uanset hvad årsagen er til, at man cykler uden hjelm, så ved vi fra Rådet for Sikker Trafik, at en cykelhjelm kan reducere antallet af alvorlige skader med 60 procent. Derfor er det vigtigt at bruge en hjelm, uanset alder, køn og bopæl, afslutter Sune Bille Larsen.

Gode råd fra LB Forsikring til cykelturen:

En cykelhjelm skal være CE og EN 1078 mærket. Det er ikke lovpligtigt at køre med cykelhjelm i Danmark – men det er en rigtig god idé at bruge.

Husk hjelmen: Første skridt mod en mere sikker cykeltur er at huske hjelmen. Opbevar derfor hjelmen et sted, hvor du ved, du husker den fx ved din hoveddør, sammen med dine nøgler eller låst fast til din cykel.

Indstil hjelmen korrekt: Sidder cykelhjelmen ikke korrekt på dit hoved, kan den være mindre effektiv.
Tjek din cykelhjelms tilstand: Cykelhjelmen kan miste en del af sin virkning, hvis du taber den eller oplever andre stød.

Kør opmærksomt i trafikken

Mange ulykker i lyskryds kunne være undgået, hvis både cyklist og bilist havde orienteret sig bedre, inden de kørte ud i vejkrydset. Rådet for Sikker Trafik har et par råd, der er gode at følge:

Afpas din fart før kryds og sideveje, så du kan nå at standse, hvis det bliver nødvendigt

Brug 2 sekunder mere på at orientere dig, før du kører frem

Vær opmærksom på højresvingene biler, der kommer bagfra, og venstresvingende biler, der kommer forfra

Kører du på el-cykel, så vær ekstra opmærksom på andre i trafikken. Farten kan undervurderes af andre og dig.

Om undersøgelsen:

Medlemsundersøgelsen er foretaget i januar 2024 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 420.000 medlemmer.

1.388 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. 48,1% af respondenterne er kvinder, 51,4% er mænd, 0,5% definerer sig som hverken hun eller hankøn eller ønsker ikke at svare.

LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.

Læs også: Klumme: Tanker på mine cykelture

I grundlovsforhør for overfald

Østjyllands Politi fremstillede i mandags en 52-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for kvalificeret vold ved i forening med en medgerningsmand at have overfaldet en 43-årig mand.

Overfaldet fandt sted lørdag klokken 20.52 på en adresse i Tilst, hvor de to mænd slog og sparkede den 43-årige adskillige gange – blandt andet med et støvsugerrør.

Ved politiets ankomst til stedet var de to gerningsmænd stukket af, men den 52-årige blev anholdt søndag eftermiddag klokken 16.03 på en adresse i Åbyhøj i forbindelse med efterforskningen af sagen. Det er politiets formodning, at de to gerningsmænd og den forurettede har et forudgående kendskab til hinanden.

Den 43-årige blev kørt med ambulance til hospitalet efter det voldsomme overfald, men han var uden for livsfare trods flere behandlingskrævende skader.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til dagens grundlovsforhør af hensyn til sagens efterforskning. Østjyllands Politi er bekendt med identiteten på den formodede medgerningsmand, som er bekendt med, at han er mistænkt i sagen.

Læs også: Mand anholdt i alvorlig voldssag

Nordsølandenes olie- og gasplaner bryder Parisaftalen, afslører rapport

Det gælder også for Danmark, som dog i dette dårlige selskab er den mindst skuffende.

De fem største olie- og gasproducerende lande i Nordsøen, Norge, Storbritannien, Danmark, Holland og Tyskland fejler totalt i bestræbelserne på at tilpasse deres olie- og gasproduktion til Parisaftalen. De truer dermed hele det globale arbejde for at bekæmpe klimakrisen. Det viser den omfattende rapport, Troubled Waters: How North Sea Countries Are Fueling Climate Disaster, der netop er offentliggjort af organisationen Oil Change International med bidrag fra blandt andre Greenpeace.

Til trods for, at alle fem lande har underskrevet både Parisaftalen og den seneste aftale fra COP28 om at omstille væk fra fossile brændsler, så er ikke et eneste af dem på vej til at udfase deres olie- og gasproduktion i tråd med det afgørende 1,5 gradersmål. Rapporten påpeger tværtimod, at hvis man betragter Nordsølandene som én samlet enhed, så rangerer vi som verdens syvende største olie- og gasproducent – lige efter Kina – med ødelæggende konsekvenser for vores klima.

Danmark skiller sig ud som det nordsøland, der har har gjort mest for at tilpasse sin olie- og gaspolitik til Parisaftalen. Nordsøaftalen, der blev vedtaget i 2020, satte retning for en afslutning på den danske olie og gas æra med et stop for nye statslige licensrunder. Men aftalen indeholder forskellige ‘smuthuller’, der fortsat tillader udvikling af nye olie- og gasfelter og som potentielt holder den danske fossilproduktion over niveauet fra 2023 i mere end ti år ud i fremtiden.

For at være et sandt foregangsland skal Danmark lukke disse smuthuller, øjeblikkeligt standse al udvikling af nye olie- og gasfelter, og herunder afvise ansøgningen fra fossilgiganten INEOS om at begynde produktion i det danske Hejre-felt.

Silje Ask Lundberg, Oil Change International, udtaler:

– De fem største Nordsølande står ved en skillevej: Ét spor fører mod globalt lederskab inden for klimahandling og grønne industrier, hvor de tager modige skridt mod at udfase olie- og gasproduktionen og skaber bæredygtige job og fællesskaber. Det andet spor fører mod katastrofal klimaforandring, økonomisk krise og tabet af status som globale klimaledere, hvor de holder fast i forældede praksisser, mens verden bevæger sig fremad. Resultaterne i denne rapport understreger det presserende behov for afgørende handling fra Nordsølandenes regeringer. Manglende håndtering af disse problemer underminerer ikke kun de internationale klimamål, men sætter også hele planetens beboelighed på spil.

Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Danmark, udtaler:

– Danmark var med til at danne BOGA, et af de vigtigste diplomatiske initiativer inden for global klimapolitik i årtier. Her udfører dansk klimadiplomati et beundringsværdigt og vigtigt internationalt arbejde. Alligevel er regeringen ved at tillade, at vi herhjemme begynder ny olie- og gasproduktion i Hejre-feltet. Produktion, der vil løbe helt frem til 2047. Det er en potentiel katastrofe, som skal stoppes.

– At åbne nye felter nu vil ikke blot gøre det det sværere for os at nå 1,5 gradersmålet. Det vil også sætte BOGAs troværdighed på spil. Regeringen gemmer sig bag et væld af dårlige argumenter i forsøget på at retfærdiggøre sin manglende evne til at praktisere hjemme, hvad Danmark prædiker på globalt plan – nemlig en udfasning af olie- og gasproduktionen. I stedet tillader regeringen, at olieselskaberne øger deres produktion i de kommende kritiske 10-15 år. Det kan godt være, at vi er det mindst dårlige land i dette selskab, men for at leve op til Parisaftalen er det nødvendigt at vi stopper den øgede fossile produktion og i stedet udfaser al olie og gas i Nordsøen indenfor de næste 10 år, afslutter hun.

Læs også: Ingen gas til Europa fra Rusland

EU’s beskæftigelsesministre vedtager regler, der styrker rettigheder for platformsarbejdere

Nyt EU-direktiv skal sikre flere rettigheder til personer, der arbejder via digitale platforme. Direktivet pålægger medlemslandene at indføre en formodningsregel, der skal afhjælpe udfordringerne med de såkaldt falske selvstændige.

Mandag har Rådet godkendt en aftale med Europa-Parlamentet om et nyt EU-direktiv om bedre vilkår for platformsarbejde.

Aftalen betyder, at medlemslandene skal indføre en såkaldt ’formodningsregel’, der skal gøre det nemmere at afgøre, om en platformsarbejder er lønmodtager eller selvstændig. Derudover betyder aftalen nye krav til de digitale platforme om gennemsigtighed i forhold til de algoritmer, der overvåger og planlægger arbejdet, og et krav om, at det ikke må være en algoritme, der bestemmer, om en platformsarbejder f.eks. skal fyres. Det skal i sidste ende besluttes af et menneske.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler:

– En formodningsregel herhjemme skal være med til at sikre, at de platformsarbejdere, der reelt er lønmodtagere, også får glæde af de rettigheder, som der er blevet kæmpet for på det danske arbejdsmarked gennem mere end 100 år. Og direktivet er udformet, så det passer ind på det danske arbejdsmarked. Det har været afgørende for regeringen.

Forhandlingerne har været en lang sej kamp, men jeg er glad for, at vi et langt stykke ad vejen er nået i mål med de prioriteter, som vi har haft. Direktivet er et godt skridt mod bedre arbejdsvilkår for platformsarbejdere i hele EU. Det er rigtig godt, at vi med direktivet regulerer algoritmeledelse. Vi skaber større gennemsigtighed, og der kommer klare rammer for, hvordan de digitale platforme må bruge algoritmerne. Det har bl.a. stor betydning for platformsarbejdernes arbejdsmiljø.

Danmark har bakket op om en formodningsregel for at skabe klarhed over beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder via digitale platforme og samtidig lagt vægt på, at direktivet skal kunne implementeres, så det passer ind i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Direktivet styrker samtidig gennemsigtigheden i platformenes brug af algoritmer. Platformsvirksomhederne skal informere platformsarbejderne om, hvordan virksomhederne bruger automatiske overvågnings- og beslutningssystemer, og hvilke data der bliver truffet beslutninger ud fra.

Platformsvirksomhederne skal også tage højde for, hvordan algoritmerne påvirker arbejdsmiljøet. Overvågnings- og beslutningssystemer må ikke lægge unødigt pres på platformsarbejdere og på den måde øge risikoen for arbejdsulykker.

Inden direktivet kan træde endeligt i kraft, skal både Europa-Parlamentet og Rådet formelt have godkendt aftalen. Det ventes at falde endeligt på plads i løbet af foråret.

Læs også: EU enige om vejen frem for grøn industri

Tre sigtet i sag om drab og drabsforsøg fra 2020

Som led i efterforskningen af et drabsforsøg og fem dage senere et drab begået i en frisørsalon den 29. september 2020 har Københavns Politi sigtet tre personer. To af disse er fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.

En vedholdende efterforskning af først et drabsforsøg og efterfølgende et drab, der den 29. september 2020 kostede en 20-årig mand livet, har ført til, at Københavns Politi har sigtet tre personer. Den 20-årige mand blev skudt, mens han var på arbejde i en frisørsalon på Mørkhøjvej i Brønshøj.

To af de tre mænd blev anholdt i København i går og er henholdsvis 21 og 25 år. Den tredje er en 29-årig mand, som i forvejen sidder varetægtsfængslet i en anden alvorlig sag, og han vil derfor ikke blive begæret varetægtsfængslet i denne sag.

Den 21-årige og den 25-årige er i forvejen sigtet for drabsforsøget og har tidligere siddet varetægtsfængslet i sagen. Drabsforsøget fandt sted den 24. september 2020. Her kørte to mænd på en motorcykel flere gange forbi frisørsalonen, og bagsædepassageren holdt en pistol i hånden.

På baggrund af den vedvarende efterforskning af sagen har politiet nu fundet grundlag for igen at begære de to mænd varetægtsfængslet. Samtidig sigter politiet også den 25-årige for medvirken til selve drabet den 29. september.

Den 29-årige mand er sigtet for medvirken til både drabet og drabsforsøget ved at have spillet en central rolle i planlægningen af begge hændelser.

– I drabssager giver vi i politiet aldrig op, og selv om sagen her har været længe undervejs, så er jeg meget tilfreds med, at vi nu står med et gennembrud. Det er på baggrund af den samlede efterforskning, at vi nu mener, at der er en begrundet mistanke om, at de er skyldige i de rejste sigtelser. Derfor skred vi går til anholdelser og sigtelse af de tre mistænkte, udtaler vicepolitiinspektør Knud Hvass fra Københavns Politi.

De sigtede var på gerningstidspunktet medlem af den samme bandegruppering, og de er derfor også sigtet efter straffelovens §81a, den såkaldte bandeparagraf, der kan udløse dobbeltstraf.

Af hensyn til den videre efterforskning begærede Anklagemyndigheden lukkede døre under grundlovsforhøret af den 21-årige og den 25-årige.

Læs også: Anholdelse i sag fra Brøndby

Dagens billede: Mors dreng