Læs også:

Close
panettone jul julebog

JUL: Panettone med orangesmag og chokolade

Mad  | 

Italienerne elsker den – og mange danskere er også pjattet med den. Her får du den i en lidt speciel udgave -nemlig panettone med orangesmag og chokolade

panettone jul julebog
Så er der en ekstra julet udgave af den italienske panettone … (Foto: Thomas Caro)

Panettone er en italiensk julekage, eller nok rettere et mix mellem brød og kage, og italienerne går meget op i, hvad der skal i lige deres panettone. Det er en ret omstændig sag, har jeg fundet ud af, og jeg er ikke god til at bage brød.

Men takket være Mika og teamet på Magasinet Lækkerier har jeg erfaret, at brioche – dét kan jeg lave. Så dette er mit forsøg på, uden at træde nogen med italienske rødder over tæerne, at lave en panettone. En panettone er helt perfekt som værtinde- eller værtsgave.

Brødet på billedet er lavet i en form på 12 centimeer, da det matchede Bjarnes smukke vase …

Udstyr: 

Ditte Julie silikoneform med 6 huller à 9 centimeter eller anden form, der er rund og med mulighed for at lave et højt brød

Det skal du bruge

Ingredienser

50 g gær

220 g vand

240 g lunet mælk

225 g sukker + en spiseskefuld

1 æg og 1 æggehvide

75 g smeltet smør

600 g mel

170 g mælkechokolade – jeg har brugt Callebaut 823

Appelsinskal fra 1,5 appelsin

4 spsk orangeblomstvand

1 tsk vaniljepasta

En smule salt

Sådan gør du

Smuldr gæren i en skål med vand og mælk. Pisk spiseskeen med sukker i. Lad det trække 5 minutter.

Rør resten af sukkeret, æg, salt, vanilje, appelsinskal og smeltet smør.

Kom det i en røremaskine, og ælt dejen, mens du gradvist tilføjer melet. Til sidst tilføjer du orangeblomstvandet.

Du ælter den cirka 10 minutter.

Lad den hvile overdækket cirka1 time.

Tilføj derefter chokoladecallets ved at folde dejen mange gange.

Kom den i bageformene, pensl dem med æggehvide, og drys med sukker ovenpå

Efterhæver cirka 45 minutter.

Bages ved 175 grader i cirka 1 time.

panettone jul julekage
Den både pynter på et julebord og smager skønt … (Foto: Thomas Caro)

Vær opmærksom på:

Bager du dem i silikoneforme, skal du huske at tage dem ud, når de er afkølet, men fortsat lune. Når de er helt afkølet, kan de pakkes ind i papir om ‘maven’ og en lille julet snor.

 

Sådan ser bogen ud og kan købes her:

 

jul bog smagen og duften af jul

 

Læs også:

 

Julepavlova

 

 

· Mere fra samme kategori ·